Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Hvordan skaber man en karrierevej inden for informations- og cybersikkerhed, som formidler?

Nina Wahl fra Itucation, giver på dette informationswebinar en introduktion til fundamentet for både informations- og cybersikkerhed, herunder governance, risikovurdering, awareness, AI, GDPR og organisatorisk implementering af sikker digital adfærd.

Hvornår

11. juni 2026 10:00-13:00

Hvor

Online

Type

Webinar

Webinar har til formål at orientere om opkvalificeringsmuligheder og er særligt relevant for profiler inden for journalistik, kommunikation, virksomhedskommunikation, digital kommunikation, public affairs og strategisk formidling. Samtidig er mødet relevant for personer med stor interesse for digitalisering og teknologisk udvikling, som ønsker indsigt i nye job- og karrieremuligheder.

Mange organisationer efterspørger i dag medarbejdere, som kan bygge bro mellem teknologi, mennesker, organisation og kommunikation. Kompetencer inden for formidling, analyse, struktur, undervisning og organisatorisk forståelse er derfor i stigende grad relevante i arbejdet med informationssikkerhed, awareness og digital implementering. Der kræves ingen særlige tekniske forudsætninger, da kurset tager udgangspunkt i deltagernes eksisterende kompetencer og viser, hvordan disse kan omsættes til nye roller inden for informationssikkerhed, governance, AI-compliance og sikker digitalisering.

OBS: Link til webinar sendes til deltagere dagen før afholdelse.

Oplægsholder:

Nina Wahl Asmussen har en baggrund som jurist, strategisk rådgiver, managementkonsulent samt underviser inden for informationssikkerhed, GDPR, NIS2, AI-regulering og organisatorisk implementering af sikker digital adfærd. Hun arbejder i krydsfeltet mellem mennesker, organisation, kommunikation og teknologi og er særligt kendt for sin evne til at omsætte komplekse regulatoriske og organisatoriske problemstillinger til praksisnære og forståelige løsninger. Nina underviser blandt andet i GDPR, ISO 27001, governance, awareness og risikovurdering med fokus på organisatorisk forankring, sikker digitalisering og compliance i praksis. Hun har stor erfaring med strategisk rådgivning, digitalisering og organisatoriske udviklingsprocesser samt med at hjælpe både virksomheder, offentlige organisationer og akademikere med at opbygge kompetencer inden for informations- og cybersikkerhed.