Et skridt i den forkerte retning: Politikerne sender regning til de unge

Endnu engang bliver dagpengene tænkt ind i regnestykket, når der skal findes penge til andre formål. Nyt udspil lægger op til, at nyuddannede fremover kun skal kunne få dagpenge, hvis de har arbejdet mindst fire timer om ugen i sammenlagt 18 måneder inden for de seneste 24 måneder.  

Forslaget risikerer at skabe et A- og et B-hold blandt nyuddannede. Ikke alle studerende har samme mulighed for at have et studiejob ved siden af uddannelsen. Og regeringen risikerer derfor at gøre dagpengesystemet irrelevant for en stor gruppe unge.

"Vi risikerer at straffe nyuddannede for forhold, de ikke selv har været herre over. Der kan være mange grunde til, at man ikke har haft mulighed for at opfylde et beskæftigelseskrav under studiet," siger Lise Møller Schilder, næstforperson i Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation og AJKS.
 
"Nogle bor i dele af Danmark, hvor der er få relevante studiejob. Andre kan være i obligatorisk praktik. For nogen vil de stå i en situation, hvor de har omsorgsopgaver i hjemmet. Derudover er de fleste studier et fuldtidsjob i sig selv, hvor intensiteten er stigende frem mod de afsluttende opgaver. Et sikkerhedsnet skal skabe tryghed i overgangen til arbejdsmarkedet, ikke forstærke eksisterende forskelle," uddyber hun. 

Forslaget bekymrer også forpersonen for Danske Mediestuderende (DMS) 

"Vi er først og fremmest bekymret for, at praktik, lønnet såvel som ulønnet, ikke tæller med i beskæftigelseskravet. Det vil ramme virkelig mange journalist-, kommunikations- og mediestuderende, sådan som uddannelserne er skruet sammen i dag. Samtidig er der studerende, der ikke lander et relevant studiejob, og som i stedet lægger kræfterne i egne projekter. Det vil man straffe med forslaget her, og det er ikke i orden," siger Sofus Tao Esthave Pedersen, forperson for DMS.

"Vi frygter helt generelt, at man med forslaget lægger endnu mere pres på en gruppe, der allerede er ret presset. Det er ikke i orden," siger han.
 

Et brud på samfundskontrakten

Forslaget rejser også et mere grundlæggende spørgsmål om den vej, vi er på vej ned ad. Gennemføres forslaget, risikerer det at skabe problemer for Den Danske Model, som vi er stolte af og bliver prist for i udlandet. Hvis nyuddannede kan se, at medlemskab af en a-kasse giver en stadig mindre tryghed, bliver incitamentet til at melde sig ind også mindre. 

Det undergraver security-delen af den flexicurity-model, som det danske arbejdsmarked bygger på. Balancen mellem sikkerhed og fleksibilitet tipper.

"Den danske model bygger på, at borgerne har et stærkt sikkerhedsnet. Hvis vi svækker den tryghed for de nyuddannede, risikerer vi også at svække opbakningen til vores arbejdsmarkedsmodel. Og når man først har mistet en generation, sætter det sig som ringe i vandet i mange år fremover. En potentiel manglende opbakning vil kunne mærkes i årtier, og vil få betydning for både virksomheder, samfund og den enkelte" siger Lise Møller Schilder.