Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

7 ønsker til det nye dagpengesystem

Delegeretmødet i AJKS d. 18. april 2015 noterer, at regeringen og Folketinget er opmærksomme på, at den nuværende dagengelovgivnig ikke lever op til forudsætningen for det sikkerhedsnet, systemet skal være i et arbejdsmarkedet styret af den danske model.

Delegeretmødet noterer desuden at den nedsatte dagpengekommission til efteråret vil komme med forslag til et nyt "dagpengesystem".

Delegeretmødet opfordrer derfor regering og Folketing til:

  • At bygge en ny lov på en grundlæggende tillid til, at den enkelte ledige er optaget af at finde arbejde.
  • At alle meningsløse regler om eksempelvis aktivering for aktiveringens skyld bliver afskaffet.
  • At bureaukrati, hvor den enkelte bliver bedt om at møde op til en lang række møder uden samlet relevans, bliver fjernet.
  • At genoptjeningsperioden til dagpengene bliver forkortet til maksimalt seks måneder.
  • At et nyt system tager højde for, at arbejdsmarkedet i dag består af flere forskellige ansættelses- og tilknytningsformer.
  • At sikre mulighed for kompetenceløft og videreuddannelse for alle ledige.
  • At ledige i seniorjob og støttet arbejde sikres en overenskomstmæssig løn med genoptjeningsret.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.