Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Covid-19 – den anden bølge på dagpenge

Covid-19 er ikke overstået, og vi står med fødderne solidt plantet i anden bølge. Ledigheden er faldet i forhold til sommeren, men den har stadig godt fat. AJKS fortæller lidt om ledighedsudviklingen, mulighederne på arbejdsmarkedet og vores politiske og praktiske tiltag for at hjælpe medlemmerne.

den anden bølge på dagpenge

 

Vi har haft et godt fald i ledigheden de seneste måneder, men der er stadig en væsentlig højere ledighed end tidligere, fortæller Linda Garlov, der er direktør i AJKS.

Der er 2400 medlemmer, som har fået udbetalt en ydelse fra AJKS i oktober, hvilket er et godt hug ned fra de ca. 3000 ledige i sommermånederne. Så det går den rigtige vej. Derudover er små hundrede personer tilmeldt jobcentret – uden at have fået udbetalt dagpenge. Det kan være, de er gået i job og ikke har afmeldt sig jobcentret endnu, eller måske har de ikke sendt deres dagpengekort ind. Så som udgangspunkt har vi 2400 ledige. Hvilket betyder, at vores ledighedstal langsomt men sikkert falder. Som man kan se på grafen herunder, er der et sikkert fald i ledigheden fra i sommermånederne til nu - men stadig et stykke ned til ledighedstallet for oktober 2019.

AJKS ledighedstal oktober 2020

AJKS ledighedstal oktober 2020

 

Forlænget dagpengeret for langtidsledige

Så der er håb forude - men vi ved godt, at det er ekstra svært at være ledig i denne tid. Derfor har vi tidligere lobbyet for hjælp til vores medlemmer - som også blev gennemført.  Vi har sammen med andre a-kasser efterspurgt en forlængelse af de forskellige corona-tiltag på beskæftigelsesområdet. Den 27. oktober 2020 lykkedes det. Her kom en ny politisk aftale i hus, som forlænger dagpengeretten for medlemmer, der mister deres dagpenge i tidsrummet 1. november 2020 til 31. oktober 2021. Aftalen er et vigtigt skridt til at hjælpe udsatte medlemmer under anden bølge af covid-19. Der er endnu ikke lavet regler på baggrund af aftalen, men vi kontakter de relevante medlemmer, så snart vi ved mere.


Aktiv kontakt til nye arbejdsgivere

Som a-kasse vil vi ud over at betale dagpenge også hjælpe medlemmerne nærmere beskæftigelse. Derfor arbejder vi aktivt for at skabe nye jobs i små og mellemstore virksomheder – bl.a.  i samarbejde med akademikerkampagnen. Her vi er ude og besøge små og mellemstore virksomheder og lobbye for, hvordan de kan få gavn af at ansætte en medarbejder fra vores medlemsgrupper.

Senest har AJKS’ direktør besøgt en virksomhed, der laver skydedøre, og har vækstet voldsomt under Corona. Skydedøre er blevet populære, nu hvor alt gerne skal være håndfrit. Virksomheden så meget velvilligt på at ansætte flere medarbejdere, der kunne hjælpe dem digitalt med hjemmeside, salg osv.

”3 ud af 4 af de mindre virksomheder, jeg har været ude hos, har været interesseret i at ansætte nye medarbejdere. Corona har skabt et stort potentiale hos små virksomheder, der har brug for hjælp til at omstille deres forretning digitalt. Nogen skal have en ny eller bedre hjemmeside, de skal skyde en webshop i gang, prøve SoMe af og meget mere. Der ligger virkelig et stort potentiale derude. Og det er jo fint, at jeg kommer forbi, men det vil være endnu stærkere, hvis den enkelte ledige hiver fat i virksomheden. Behovet er der, men virksomhederne skal kende mulighederne. Især i de små virksomheder, hvor digital transformation er en svær størrelse at forstå. Her skal mulighederne oversættes ift. virksomhedens behov, og den ledige som kontakter virksomheden, skal selv definere sit jobindhold derefter, siger Linda Garlov”.

 

Uddannelsesforløb med fokus på den digitale åbning under Corona

Mange jobs er lukket ned under Corona, men en bølge af nye har åbnet sig. Fællesnævneren for næsten dem alle er digitale kompetencer.

Derfor har AJKS sammen med bl.a. jobcenter København og Jobcenter Århus lavet forløb, der klæder medlemmerne på digitalt. Det samme gælder Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog, de to forbund AJKS arbejder sammen med, som også har masser af webinarer og efteruddannelse, der giver digitale færdigheder.

Derudover har AJKS ekstra mange webinarer, der fokuserer på at opkvalificere medlemmerne fagligt - til jobsøgning og jobsamtale samt til at starte egen virksomhed eller freelance arbejde.

 

Nyuddannede skal også hjælpes videre

Og vi har ikke glemt de nyuddannede. Hvert år stiger ledigheden, når nyuddannede i store mængder kommer ud på arbejdsmarkedet. Statistik fra tidligere år viser dog, at størstedelen er i job indenfor 6 måneder. Men lige nu er det ekstra svært at være ledig og nyuddannet. Derfor er AJKS en del af samarbejdet mellem AC-organisationer og borgmestre om at lave et løsningskatalog over muligheder for at hjælpe nyuddannede i job.

 

 

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Jacob Nielsen

FAGLIGE ARRANGEMENTER

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Jacob Nielsen

FIND DIN A-KASSEVEJLEDER NU

I AJKS har du din egen, personlige a-kassevejleder. Din a-kassevejleder bestemmes ud fra, hvilken dag i måneden du er født.

Skal du tættere på drømmejobbet? Hent vores gratis guide til at skrive ansøgninger og målrette dit CV.