Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Et mere fair dagpengesystem for de nyuddannede

Sådan lyder udspillet fra en samlet a-kasse og fagbevægelse. I maj måned blev politikernes pisk nemlig rettet mod de nyuddannede, da deres i forvejen lavere sats blev sat endnu længere ned, og man forkortede deres dagpengeperiode til et år. Guleroden har de unge ikke set i mange år. Det bør balanceres bedre.

I AJKS vil vi gerne have, at vores unge kolleger får en god start på arbejdslivet og har adgang til hjælp, som vi havde, da vi startede vores arbejdsliv. De unge har fortjent et sikkerhedsnet, så de kan bruge deres kræfter på at komme i et relevant job, udbygge deres faglighed og blive en del af fællesskabet, som alle vores erfaringer viser, at de ønsker at blive en del af og bidrage til.

Derfor skal de nyuddannede også have råd til at have et sikkerhedsnet i a-kassen. Så politikerne bør sænke de nyuddannedes kontingent til statskassen, ligesom deres dagpengesats blev det. Der skal være balance mellem pisk og gulerod. I AJKS støtter vi op om udspillet, der bl.a. foreslår at sænke nyuddannedes kontingentbidrag til staten fra 4,8 % til 1,8 % af den højeste dagpengesats for en dag. Samme bidragssats som modtagere af ungesatsen betaler.

Derudover skal det være slut med at lave bespænd for nyuddannedes vej til første relevante fuldtidsjob. De nyuddannede bør få mulighed for at tage deltidsjob, vikariater og småjobs under hele deres dagpengeperiode – som ofte er vejen til første fuldtidsjob. Derfor bør de have mulighed for at få supplerende dagpenge i hele deres dagpengeperiode på 1 år.

Og vi er mange, der er enige om, at karens generelt er en dårlig opfindelse - hvor ledige bliver trukket 1 dags dagpenge hver fjerde måned, hvis de ikke har haft job. Som et incitament til at finde et. Samme princip som blev brugt, da de nyuddannedes dagpengesats blev sat ned. Analyser viser dog, at det ikke har effekt – hverken ift. karens eller lavere sats.

Da dagpengesatsen allerede er meget lavere for nyuddannede end for andre dagpengemodtagere, så må de have mere end rigeligt incitament til at gå i job, hvis man tror, at dette greb virker. Derfor bør politikerne afskaffe karensen for nyuddannede. De skal ikke have forringet deres vilkår yderligere.

Ingen studerende eller nyuddannet drømmer om livet på dagpenge. Det er ikke deres endgame, så lad os nu hjælpe dem på vej, som vi blev det. Vi bør huske, at de unge er fremtiden – både arbejdsmarkedets og velfærdssamfundets. Ikke bare et segment vi kan sende vores regninger til med håb om, at de finder ud af det på sigt. Lad os nu hjælpe dem godt på vej. Ikke kun for deres skyld, men for vores alles skyld.

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Faglige og sociale arrangementer

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Hvis du allerede er medlem af AJKS og ønsker at tegne en lønsikring, kan du gøre det igennem AJKS' samarbejde med TopDanmark. Vi udbyder en lønsikring med bred dækning til en god pris.

50 % på lønsikring i de første 6 måneder

AJKS lønsikringen dækker bredt - også selvstændige - og til en god pris. Tegner du den mellem 14. maj og 15. juli 2023, får du 50% på prisen i de første 6 måneder. Husk, at du også får fradrag i SKAT for prisen. 

Se din pris og tegn lønsikring her

Få karrierevejledernes guides og artikler til jobsøgning, arbejdsliv, karriere og meget mere.

Artikler om karriere og jobsøgning

Få tips til din jobsøgning og karriere fra AJKS' karrierevejledere i vores arkiv, hvor vi deler artikler, videoer og guides.