Har du styr på ferie og feriedagpengene?
Det nye ferieår startede 1. september. Husk, at du kan bruge din restferie og feriedagpenge helt frem til den 31. december. Hvis du har været på barsel eller har været ledig mellem 1. september 2024 og 31. august 2025, så har du måske feriedagpenge til gode.
Når du arbejder, optjener du ferie. På samme måde optjener du løbende ret til feriedagpenge, hvis du modtager dagpenge, barselsdagpenge eller EØS-dagpenge. Begge dele har du 16 måneder til at holde.
Ferieåret er på 12 måneder og løber fra 1. september til 31. august. Men du har 16 måneder til at holde ferien i, så det betyder, at du kan holde din restferie fra sidste ferieår frem 31. december 2025.
Hvis du har optjent ferie hos en tidligere eller nuværende arbejdsgivere, skal du bruge den, før du kan søge om dine feriedagpenge.
Har du feriedagpenge til gode?
Hvis du har været på barsel eller har været ledig mellem 1. september 2024 og 31. august 2025, så har du måske feriedagpenge til gode.
Vil du vide om du har feriedagpenge til gode – og evt. hvor mange, så kan du tjekke dine optjente feriedagpenge. Det gør du ved at logge på selvbetjeningen og vælge fanen ”ferie” øverst. Klik derefter på "søg om feriedagpenge", hvor du i toppen af ansøgningen kan se dit optjeningsregnskab, som kan foldes ud ved at klikke på "Mere info"-knappen.
Husk at søge i god tid
Er du ledig, skal du huske at søge om feriedagpenge før din ferie begynder, og du skal huske at melde ferien til jobcentret senest 14 dage før den starter. Ellers er du ikke sikker på at kunne holde den.
Er du i arbejde, og skal du holde ferie frem til 31. december 2025, kan du søge om feriedagpenge frem til den 31. januar 2025.
Her kan du læse mere om feriedagpenge og ferie.
Kommentarer