Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Nye kurser på positivlister: Vil du lære at lave levende grafik og få videokompetencer på CV'et?

Bor du i Region Hovedstaden eller Region Østjylland (eller tilstødende nabokommuner), og er du ledig? Så skal du vide, at der er kommet to nye kurser på de regionale positivlister, som kan være relevante for dig.

Der er kommet to relevante kurser på positivlisten for Region Hovedstaden og Region Østjylland.

 

De regionale positivlister - sikke en skøn og mundret betegnelse.  

Spøg til side. Kender du til begrebet positivliste, ved du, at det er en liste af kurser, som du som ledig kan søge om at deltage på. Du kan altid se de opdaterede lister på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings/STARs hjemmeside. De opdateres et par gange årligt.   

De to nye relevante kurser hedder Video Producer Uddannelse og Motion Designer Uddannelse, og som navnet antyder, bliver man klædt rigtig godt på til at kunne matche det stigende behov for videoproduktion og levende grafik, som vi ser arbejdsgiverne efterspørger.   

- For mange profiler vil det have en god signalværdi at kunne skrive videokompetencer eller motion design på CVet og tilføje det til repertoiret. Det kan både være den skrivende journalist og den grafiske designer, eller kommunikatører, der også arbejder med digital markedsføring, fortæller Henrik Hansen, der er karrierevejleder i AJKS.  

Henrik Hansen har haft dialog med North Creative Academy, som står bag uddannelserne, for at give input til, hvilke kompetencer arbejdsgivere efterspørger hos vores medlemmer, men også hvilke kompetencekrav, AJKSerne møder i opslåede stillingsannoncer.

 - At få kompetencer inden for video og levende grafik på CVet gør jo, at man kan byde ind på produktion af flere digitale formater, hvilket er attraktivt for en arbejdsgiver. Og så taler det ind i den større tendens om løbende opkvalificering, som er nødvendig i de brancher, AJKSerne befinder sig i.  

Henrik Hansen peger desuden på, at mange AJKS’ere er blevet opkvalificeret inden for digital marketing, som i de seneste år har været udbudt på positivlisterne, og at man oftest ser, at jobansøgere med digital opkvalificering på CV’et får jobbene fremfor dem uden.  

 

Sådan søger du 

Du skal søge hos det jobcenter, du er tilknyttet, da det er dem, der bevilger kurset. Du vil oftest kunne finde en konkret vejledning til, hvordan du søger om kurser, på den pågældende kommunes hjemmeside. Du kan også kontakte din jobkonsulent og spørge ind til mulighederne.  

Henrik Hansen tilføjer, at det er en god idé at sende en skriftlig ansøgning om kursusbevillingen, og først søge efter 3-6 måneders ledighed, fordi jobcentret gerne vil se din tid som ny ledig an. Men det kan ikke udelukkes, at man kan få det bevilget før.

Du er i øvrigt velkommen til at ringe til karriereteamet, hvis du har brug for sparring omkring kurserne eller ansøgningen. Karrieretelefonen er åben mandag til fredag 12.00-15.00 på 3342 8001. 

Mere om kurserne 

Video producer uddannelsen 

Alle kan skyde en video, men her lærer du at tilrettelægge, optage og redigere professionelt video content til intern/ekstern kommunikation eller markedsføring på web og SoMe. Kurset varer 6 uger og afholdes 6 gange om året. Næste gang 13. november og 22. januar 2024.

Læs mere om kurset på North Creative Academys egen hjemmeside her, hvor du også kan tilmelde dig infomøde.  

Motion designer uddannelsen

På dette 5-ugers kursus arbejder du i Adobe After Effects og bliver skarp til visuel storytelling der matcher kommunikationsmål, avancerede animationer og lækre effekter som kan bruges til at lave infografik, explainer film, reklamer og dynamiske effekter i reklame, tv, film, web og selvfølgelig sociale medier.

Kurset afholdes 6 gange om året. Næste gang 13. november og 22. januar 2024.

Læs mere om kurset på North Creative Academys egen hjemmeside her, hvor du også kan tilmelde dig infomøde

Find ud af, hvad du kan bruge de regionale positivlister til.

Hvis du er ledig, kan jobcentret give dig korte kurser via den regionale uddannelsespulje. Hver region har sin positivliste over korte, erhvervsrettede kurser, der giver de bedste muligheder for at komme i job. Listerne opdateres årligt og viser, hvor jobmulighederne er. 

Kilde: STAR  – læs mere her 

Guides til gratis kurser og uddannelse

Guides til gratis kurser og uddannelse

AJKS' karrierevejledere giver dig en guide med gratis kurser, certificeringer og videreuddannelse.

Find korte kurser, workshops og bliv undervist af nogle af verdens førende universiteter helt gratis. 

Når du er ledig, har du mulighed for at deltage i undervisning, samtidig med at du bevarer din ret til dagpenge.

Uddannelse og kurser

Når du er ledig, har du mulighed for at deltage i undervisning, samtidig med at du bevarer din ret til dagpenge.