Regeringen er ved at bryde samfundskontrakten

Det er tredje gang på under ti år, at politikerne sender regningen til de nyuddannede.
I 2017 blev dimittendsatsen sat ned. I 2023 blev dagpengeperioden for nyuddannede halveret fra to til et år, og satsen blev yderligere sænket. Nu foreslår regeringen, at nyuddannede kun kan få dimittenddagpenge, hvis de har arbejdet mindst fire timer om ugen i sammenlagt 18 af uddannelsens sidste 24 m måneder.

Begrundelserne har været forskellige. Resultatet har været det samme: Hver eneste gang er trygheden blevet mindre værd for den samme gruppe.
Det, der kan ligne en mindre justering, er i virkeligheden en langsom men systematisk udhuling af vores samfundskontrakt.

Flexicurity fungerer kun, når fleksibilitet og tryghed følges ad. Lønmodtagerne accepterer et arbejdsmarked med høj fleksibilitet og lav jobbeskyttelse, fordi der findes et sikkerhedsnet, hvis jobbet forsvinder.

Men nu vil politikerne endnu engang tage en bid af trygheden for unge. 

Hvilket signal sender det til dimittender, der overvejer, om det kan betale sig at forsikre sig i en a-kasse? Og hvor mange gange kan man gøre forsikringen mindre værd, før tilliden begynder at forsvinde?

Dagpengesystemet skal ikke kun hjælpe den dag, man bliver ledig. Det skal skabe den tryghed, der gør, at vi tør skifte job, uddanne os og tage chancer gennem et langt arbejdsliv.
Derfor handler regeringens forslag om mere end nyuddannede. Den handler om, hvorvidt politikerne fortsat vil stå vagt om den aftale mellem fleksibilitet og tryghed, som har været en hjørnesten på det danske arbejdsmarked.

Det er let at forringe trygheden lidt ad gangen. Det er langt sværere at genopbygge den tillid, når først den er gået tabt.