Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Udbetaling af indefrosne feriepenge har ikke betydning for dine dagpenge

Du kan få udbetalt dine sidste indefrosne feriepenge, hvis du bestiller dem inden den 31. maj. Du bliver ikke modregnet i ydelser som dagpenge og efterløn.

Hvad er de indefrosne feriepenge/ feriemidler?

På grund af den nye ferielov er den ferie, du har optjent mellem den 1. september 2019 – 31. august 2020, indefrosset i en statslig fond.

Oprindeligt kunne du først få feriepengene udbetalt ved folkepensionsalderen. Men sidste år blev det muligt at få en del af pengene udbetalt - som en del af coronaindsatsen - og nu kan du få resten udbetalt, hvis du søger om det.

Læs mere om dine indefrosne feriepenge på: 
Borger.dk/feriemidler

 

Nu kan du bestille de sidste to uger af dine indefrosne feriepenge, som regeringen har frigivet som et økonomisk boost under coronakrisen. Du kan bestille dem frem til 31. maj 2021.

Har du ikke tidligere fået udbetalt en portion af díne indefrosne feriepenge, får du dem alle udbetalt nu. Du kan selvfølgelig også stadig lade dem stå, indtil du skal på pension.

 

Udbetaling af de indefrosne feriepenge, når du er på dagpenge

Vælger du at få udbetalt dine indefrosne feriepenge, har det ikke betydning for din dagpengeret eller din efterløn. Du bliver altså ikke trukket i dine ydelser.

 

Du behøver ikke at holde ferie

Normalt skal du holde ferie, når du får udbetalt feriepenge og er på dagpenge. Det er ikke et krav, når du får udbetalt dine indefrosne feriepenge.

 

Sådan får du dine indefrosne feriepenge udbetalt

Du får ikke automatisk udbetalt dine indefrosne feriepenge – du skal selv bestille dem, hvis du vil have dem udbetalt.

Hvis du ønsker at få dem udbetalt nu, og ikke vil vente til du går på folkepension, så skal du søge om at få dem udbetalt inden den 31. maj 2021.

Hvis du vil have udbetalt dine indefrosne feriepenge, kan du bestille dem her.

Pengene går automatisk ind på din NemKonto ca. 10 dage senere.

Læs mere om dine indefrosne feriepenge på: Borger.dk/feriemidler

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.