50+ og bosiddende i KBH: AJKS tilbyder nyt digitalt opkvalificeringsforløb
OBS!!! NY TILMELDINGSFRIST TORSDAG DEN 28. MAJ KL. 24.00.
Matchmaking, coaching og digital opkvalificering. Det lyder næsten som et nyt datingprogram – og det er det på sin vis også. Vi forsøger nemlig at smæde dig sammen med en ny virksomhed og en ny stilling.
AJKS har sammen med Københavns Kommune oprettet et nyt håndholdt opkvalificeringsforløb målrettet dig, der er 50 + og ledig. Du får én til én rådgivning, bliver klædt på i forskellige digitale værktøjer og får hjælp til at tænke nye veje til jobmarkedet. Vi fokuserer specielt på små og mellemstore virksomheder, der vil have godt af den ekspertise og erfaring, du kommer med.
En hjælpende hånd
Mange af vores 50 + medlemmer synes, at arbejdsmarkedet er svært at navigere i som ledig – og det er ikke blevet bedre under Coronakrisen. Nogen synes, det er svært at imødekommes virksomhedernes krav til digitale kompetencer eller at oversætte og se deres kompetencer ift. til de profiler, der bliver efterspurgt. For andre kan det være oplevelsen af virksomhedernes fordomme overfor alder, der er årsagen. Uanset grunden - så er der behov for hjælp. Og det kan du få nu.
Det virtuelle forløb 8. – 26. juni 2020
Forløbet er frivilligt og foregår digital, det starter den 8. juni. Formålet er at få ledige tættere på job i primært små- og mellemstore virksomheder (SMV), som efterspørger digitale kompetencer.
Certificering inden opstart 8. juni
Inden opstarten skal du gennemgå en certificering i Det digitale værksted. Du kan læse mere om forløbet her
AJKS er gået i dialog med jobcenter København og Erhvervshuset, og det er lykkedes os at få dem til at skræddersy et forløb eksklusivt for AJKS medlemmer, som netop rummer muligheden for at blive opkvalificeret og få hjælp til at sætte dine kompetencer i spil i nye sammenhænge.
indhold og output
Forløbet består af undervisning i digitale redskaber, sideløbende karrieresamtaler og matchmaking med virksomheder
Det virtuelle forløb 8. – 26. juni 2020
Et 3 ugers frivilligt forløb, som udbydes virtuelt. Start 8 juni. Formålet er at få ledige tættere på job i primært små- og mellemstore virksomheder (SMV), som efterspørger digitale kompetencer.
Du lærer at arbejde strategisk, digitalt og budgettere; du lærer at anvende Google Analytics, Wordpress, hjemmesideopsætning, SEO, trafikgenerering, annoncering og sociale medier. Efter forløbets afslutning vil du i højere grad have en forståelse for de digitale redskaber og dermed kunne tænke din opgaveløsning ind i en større markedsføringsproces fra ide, over handling til evaluering.
Tilmelding og virtuelt infomøde 19. maj - Obligatorisk
Hvis du ønsker at høre mere om kurset, skal du deltage i et virtuelt infomøde, som foregår tirsdag den 19. maj kl. 10. Her får du mere viden om indhold mv. Informationsmødet er en forudsætning for at kunne deltage i hele forløbet. Du kan tilmelde dig her
Hvis du vil høre mere om forløbet, er du også velkommen til at kontakte karrierevejleder Henrik Hansen på karriereteam@ajks.dk.
Karrieresamtaler
Karrieresamtalernes afholdes af AJKS og Jobcenteret og kan ligge før, under og efter forløbet. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig til at oversætte dine eksisterende kompetencer og indflette dine nye kompetencer, så de kan målrettes de virksomheder, du efterfølgende søger hos.
Matchmaking med virksomheder
Københavns Erhvervshus kobles på og vil lave løbende matchmaking med virksomheder med henblik på projektansættelse.
Afhængig af genåbningen af samfundet kan der muligvis senere også åbnes op for etablering af praktik og/ eller løntilskudsjob
Du kan læse mere om 50 + forløbet her
Kommentarer
Kære AJKS,
Super initiativ...
Kunne det tænkes, at I kunne sammensætte et lignende forløb for “os i provinsen”?
Venlig hilsen
Claus Grønborg
Bosiddende i Helsingør Kommune
Hej Claus
Vi tager selvfølgelig erfaringerne fra 50+ projektet med videre for at inspirere andre kommuner.
Mvh Hanne-Mari/AJKS
Hej, jeg er opsagt, men arbejder i min 4 måneders opsigelsesperiode. Er det muligt at hægte sig på dette initiativ?
Matchmaking med virksomheder
Københavns Erhvervshus kobles på og vil lave løbende matchmaking med virksomheder med henblik på projektansættelse.
Vh /Klaus
Hej Klaus
Du skal ringe til os på 3342 8001 og spørge efter Henrik Hansen fra karriereteamet. Han kan rådgive dig. Mvh Hanne-Mari/AJKS