Coronakrisen - spørgsmål og svar
Coronakrisen har kastet os alle ud i en ny virkelighed. Situationen omkring krisen har gjort mange ting anderledes - også for dig, som er medlem i a-kassen.
Herunder har vi samlet mange af de spørgsmål, som vi ofte støder på, når medlemmerne kontakter os.
Hvis dine spørgsmål ikke er blevet besvaret, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar på selvbetjeningen og telefon 3342 8001.
Siden bliver løbende opdateret.
Jeg er ledig - hvad skal jeg være opmærksom på? Møder, Min plan, Krav til jobsøgning og CV på jobnet.dk
Reglerne er de samme som normalt, så du skal stå til rådighed, hvis du er ledig.
Det betyder, at:
- du skal være aktivt jobsøgende og registrere din jobsøgning i din joblog. Du finder jobloggen inde på selvbetjeningen.
- jobcentret kan kræve, at du søger eller tager specifikt arbejde.
- du skal deltage i obligatoriske møder med jobcentret og a-kassen.
Mange møder med AJKS er indtil videre digitale. Vi sidder selvfølgelig også klar på telefonen og selvbetjeningen, hvis du har brug for hjælp eller karrierevejledning.
- Du skal udfylde Min plan, Krav til jobsøgning og CV på jobnet.dk. Se, hvordan du gør i vores guide til dagpenge og a-kasse. Du skal udfylde dokumenterne senest 14 dage efter, du har deltaget i velkomstmøde med AJKS.
- Du har ret og pligt til aktivering som eksempelvis løntilskud, virksomhedspraktik og uddannelse.
Hvis du har spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os på selvbetjeningen eller telefonisk.
Bliver dagpengeperioden forlænget?
Det kommer an på, hvornår du er blevet ledig - eller hvornår du mister din dagpengeret.
Mister du din dagpengeret mellem 10 nov. 2020 - 28. februar 2022?
Hvis du mister din dagpengeret mellem 1. november 2020 og 28. februar 2022 -så får du automatisk 2 måneders ekstra dagpengeret.
Ledig i perioden 1. januar 2021 - 30. juni 2021
Dagpengeperioden fra den 1. januar 2021 til den 30. juni 2021 tæller ikke med i det samlede dagpengeforbrug. Det gælder både for supplerende dagpenge og almindelige dagpenge. Så var du ledig i hele eller dele af perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021, så er din dagpengeperiode "gratis" i det tidsrum og kan ses som en forlængelse af dagpengeperioden.
Ledig i perioden 1. marts 2020 - 31. august 2020
Dagpengeperioden fra den 1. marts 2020 til den 31. august 2020 tæller ikke med i det samlede dagpengeforbrug. Det gælder både for supplerende dagpenge og almindelige dagpenge. Så var du ledig op til og/ eller mellem 1. marts og 31. august, så er din dagpengeperiode "gratis" i det tidsrum og kan ses som en forlængelse af dagpengeperioden.
Bliver de supplerende dagpenge forlænget?
Forbruget af de supplerende dagpenge har i dele af 2020 og 2021 været sat på pause. Det betyder, at dit dagpengeforbrug har været "gratis", hvis du har været ledig i den periode, som forbruget var på pause.
Ledig i perioden 1. januar 2021 - 30. juni 2021
Dagpengeperioden fra den 1. januar 2021 til den 30. juni 2021 tæller ikke med i det samlede dagpengeforbrug. Det gælder både for supplerende dagpenge og almindelige dagpenge. Så er du ledig i hele eller dele af perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021, så er din dagpengeperiode "gratis" i det tidsrum og kan ses som en forlængelse af dagpengeperioden.
Ledig i perioden 1. marts 2020 - 31. august 2020
Dagpengeperioden fra den 1. marts 2020 til den 31. august 2020 tæller ikke med i det samlede dagpengeforbrug. Det gælder både for supplerende dagpenge og almindelige dagpenge. Så var du ledig op til og/ eller mellem 1. marts og 31. august, så er din dagpengeperiode "gratis" i det tidsrum og kan ses som en forlængelse af dagpengeperioden.
Jeg har lige opbrugt min dagpengeret, kan jeg få forlænget min dagpengeperiode?
Ja, men kun hvis du mister din dagpengeret mellem 1. november 2020 og 28. oktober 2022 - så får du automatisk 2 måneders ekstra dagpengeret frem til 30. april 2022.
Arbejdsfordeling
Hvis du har optjent ret til dagpenge, så kan du få supplerende dagpenge i de perioder, hvor du går hjemme under en arbejdsfordeling.
Husk, at den normale grænse på 30 uger for supplerende dagpenge er suspenderet, hvis du får dagpenge pga. en arbejdsdeling.
Du kan få supplerende dagpenge i hele den periode, hvor der er aftalt arbejdsdeling.
Ny midlertidig arbejdsfordeling for lønmodtagere på det private arbejdsmarked
Til udgangen af 2021 har du som privatansat mulighed for at komme på en ny midlertidig arbejdsfordeling.
Det gælder både for dig, der allerede er medlem - mens også, hvis du ikke er medlem af a-kassen. Ordningen gælder kun for lønmodtagere på det private arbejdsmarked.
Det er din arbejdsgiver, der skal anmelde arbejdsfordelingen til jobcenteret. Herefter får vi besked.
Fordele
Du vil kunne få en højere dagpengesats på op til kr. 23.000 per måned. Du skal dog være opmærksom på, at dagpengesatsen beregnes ud fra 90% af din indtægt, og du skal derfor som minimum have haft en indtægt på kr. 27.779 per måned.
Du bruger ikke af din dagpengeret, mens du er på denne nye arbejdsfordeling.
G-dage
Din arbejdsgiver skal betale et bidrag per medarbejder, der er på arbejdsfordeling. Beløbet svarer til tre godtgørelsesdage – såkaldte G-dage. Beløbet udgør i alt kr. 2.643 og skal udbetales til dig. Du bliver trukket for beløbet i dine dagpenge.
Hvad skal du gøre?
Du skal melde dig ledig på www.jobnet.dk med fraværsgrunden "arbejdsfordeling – ny midlertidig ordning" og straks efter udfylde en ledighedserklæring i selvbetjeningen .
Jobsøgning
Du er ikke forpligtiget til at søge arbejde eller komme til møder i a-kasse eller jobcenter, men du skal dog tage imod anvist arbejde.
Ferie under midlertidig arbejdsfordeling
Opholder du dig i Danmark, og opgøres din ferie i timer, så er det kun det antal af løntimer, du får udbetalt for feriedagen, der modregnes i din udbetaling af dagpenge.
Opholder du dig i udlandet under ferien, og opgøres din ferie i dage i stedet for timer, skal der modregnes for ferien med mindst 7,4/6 timer pr. feriedag.
Husk, vi sidder klar til at hjælpe og rådgive på selvbetjeningen og telefonerne.