Webinar: Brænd igennem til jobsamtalen
Du er kaldt til samtale. Det betyder, at du er faglig kvalificeret og virker som en interessant profil. Du er kommet gennem første nåleøje, men arbejdet er ikke slut endnu – nu begynder en ny proces, som du også skal forberede dig på. Er det første gang, du skal til en jobsamtale - eller er det bare lang tid siden sidst? Book din plads nu og blive klædt godt på.
Hvornår
14. september 2021 13:00-14:30
Hvor
Webinar
Pris
Gratis
Type
Webinar
Jobsamtalen er som ansøgning og CV en genre for sig. Der er ingen faste rammer for et ansættelsesforløb eller samtale. Der er ikke to, der er helt ens – men du kan godt forberede dig alligevel – for jobsamtalen har et specifikt mål; at finde den rette kandidat.
Jobsamtalens fokus
Jobsamtalens omdrejningspunkt er en blanding af faglighed og kemi – passer I sammen, er der et godt match?
Din faglighed er i centrum, og din potentielle chef eller kollega vil gerne have større indblik i det, de har fået en forsmag på i CV og ansøgning. Men det handler i lige så høj grad om kemien mellem dig og ansættelsesudvalget. Har kollegaen lyst til at dele kontor og frokoststue med dig, synes din kommende leder, du passer ind i medarbejdergruppen, kulturen osv. Passer du på den profil, de leder efter?
Til samtalen skal du vise det - ikke bare fortælle. Du skal vise engagement og interesse uden at overtage styringen.
Det er det, du skal forberede dig på inden samtalen – og det vi vil give dig redskaber til, hvordan du gør.
På webinaret gør vi dig klogere på jobsamtalens rammer og fokus – og det arbejde du skal gøre før, under og efter.
Agendaen for webinaret er:
Før samtalen
- YES - du er kaldt til jobsamtale, rammer og fokus
- Forberedelse
Under samtalen
- Jobsamtalens balancepunkter
- Samtaleforløb mm.
- Typiske spørgsmål, test mm.
- Elefanten i rummet
Efter samtalen
- Test, opfølgning & referencer