Gratis efteruddannelse målrettet ledige AJKS'ere
AJKS kan nu tilbyde ledige medlemmer efteruddannelse indenfor deres eget felt og på et højere niveau end normalt. Vi har i samarbejde med DMJX - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udviklet efteruddannelser for formidlingsuddannede. Uddannelsesforløbene starter i september 2021 og løber indtil april 2022. Indtil videre bliver de kun afholdt i København.
Læs mere om de 3 uddannelser:
- Strategisk kommunikation i praksis (for ledige)
- Indhold på sociale medier (for ledige)
- Projektledelse for formidlere (for ledige)
Husk godkendelse hos AJKS
Du skal udfylde en AK020 i selvbetjeningen, inden du kan tilmelde dig hos DMJX.
Søg gennem jobcentret
Får du uddannelserne godkendt af dit jobcenter, kan du søge om transportgodtgørelse og evt. blive fritaget for møder i uddannelsesperioden.
DMJX har samlet lidt information, som er relevant for din jobcenterkonsulent:
Info til jobcenteret
Bemærk at kurserne kun udbydes indtil april 2022
DMJX udbyder i samarbejde med AJKS 3 forskellige uddannelser, som både kan blive en del af et planlagt aktiveringsforløb med Jobcentret, men som også kan tages selvstændigt - og så blot skal godkendes i a-kassen.
Alle forløb er tilrettelagt, så de overholder a-kasselovgivningen, så de fleste ledige AJKS-medlemmer burde kunne få det godkendt. Uddannelserne er gratis, og du modtager dagpenge imens du deltager.
Der er nu åbnet for tilmelding til uddannelserne, men du skal søge om godkendelse i a-kassen, før du kan tilmelde dig. Alle uddannelserne foregår på DMJX i København.
Godkendelse hos AJKS før tilmelding
For at kunne tilmelde dig uddannelserne hos DMJX, skal du have en godkendelse fra os. Den får du ved at udfylde blanket AK020 i selvbetjeningen. Du kan læse mere om godkendelse af uddannelser her.
Du modtager en digital godkendelse, som du skal bruge i tilmeldingsprocessen hos DMJX. Du kan læse mere om tilmeldingsproceduren her
AJKS-uddannelser i samarbejde med DMJX:
• Projektledelse i Mediebranchen (for ledige) – 10 ECTS Akademimodul
• Indhold på sociale medier (for ledige) – 10 ECTS diplommodul
• Strategisk kommunikation i praksis (for ledige) – 10 ECTS diplommodul
De første uddannelsesforløb starter i september 2021, og du skal ansøge om godkendelse i a-kassen, før du kan tilmelde dig. Der vil løbende starte nye forløb op.
Vigtigt med relevant efteruddannelse
Som vi har skrevet tidligere, så er uddannelse og efteruddannelse alfa og omega for at sikre din plads på arbejdsmarkedet. Ikke mindst i vores brancher, som er i rygende udvikling.
Desværre har uddannelsesmulighederne været få, hvis du som ledig kommer med en mellemlang eller lang uddannelse i rygsækken. Men det er slut nu! Det er vi meget stolte af.
Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte vores karrierevejledere eller a-kassevejledere via selvbetjeningen eller på telefonen.