Legater, kunst og bogskrivning
Arbejder du som kunstner og modtager legater, eller skriver du bøger, har det indflydelse på dine dagpenge.
Der er typisk tale om tre slags legater fra Statens Kunstfond:
- 3-årige arbejdslegater for skabende kunstnere
- Arbejdslegater til konkrete produkter efter ansøgning
- Arbejdslegater til fortsat kunstnerisk arbejde (forårsuddelingen).
Du skal derfor give besked til os, hvis du modtager et legat.
Du skal også give besked, hvis du begynder at skrive en bog.
Det er uanset, om du har en forlagsaftale eller ej.
Indtægter fra legater eller royalties for bøger du har skrevet, betragtes som fritidsbeskæftigelse.
Læs mere her om fritidsbeskæftigelse
Hvis du er registreret med en selvstændig virksomhed og din indtægt regnskabsmæssigt indgår i virksomhedens overskud, er der ikke længere tale om fritidsbeskæftigelse, men selvstændig virksomhed.
Læs mere her om selvstændig virksomhed