Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Få styr på din profil og din fortælling – og del den på LinkedIn

LinkedIn: Få styr på din profil og din fortælling 

 

”Jeg synes ikke rigtigt, jeg får noget ud af LinkedIn!”

Sådan lyder det fra flere af de medlemmer, vi taler med – mange giver udtryk for, at det er en platform, de ikke umiddelbart syntes er særlig intuitiv eller tiltrækkende at bruge tid på. Typisk vil min tilbagemelding være – ”hvad vil du gerne have ud af LinkedIn?” En måske lidt kæk bemærkning, men med henblik at stille skarpt på, at det hjælper at kende sit formål, hvis man skal have en chance for at opnå et givent output.

LinkedIn er vokset gennem tiden, og udgør i dag en platform med omfattende features, som man kan koge ned til 5 grundegenskaber:

  1. Et professionelt netværk
  2. En kommunikationsplatform, herunder vidensudveksling og opkvalificering
  3. En platform for personlig branding/marketing
  4. En markedsplads for jobs, opgaver og services
  5. Et researchværktøj

Med andre ord, man kan hurtigt miste overblikket og finde sig selv browse rundt i mere eller mindre irrelevante hjørner af platformen, hvis man kaster sig over LinkedIn uden et egentligt defineret formål.
 

Jobsøgning - personlig Positionering

For jobsøgende er LinkedIn et stærkt værktøj til at bearbejde og udbygge netværk i forbindelse med afsøgninger af nye jobmuligheder. LinkedIn kan hjælpe med Synlighed, Reach og Tilgængelighed, afgørende nøgleord for dig som jobsøger – at dit opslag (og profil) bliver set af mange og giver mulighed for at gå i dialog med dig.  

#Opentowork badge

Der er forskellige holdninger til LinkedIns badge "open to work", men herunder lidt fakta på effekten af at tilføje badge til profil.

Ifølge LinkedIn egne data, så er der 40% større sandsynlighed for at blive kontaktet af en arbejdsgiver/ recruiter og 20% flere henvendelser fra netværk.

Dertil kommer, at den grønne ring indikerer, at man er tilgængelig – og mange arbejdsgivere kigger efter folk, der kan begynde i en ansættelse hurtigt.

Opentowork badge gør det ikke alene, så vær opmærksom på, at du som jobsøger understøtter din synlighed med en strategi for, at din fagprofil og personlighed kommer ordentlig til sin ret – meget gerne med fx en case, der rammesætter dig og din faglige værdi.      
 

Kom udover blufærdighedsbarrieren

Den altoverskyggende barriere for de fleste nye LinkedIn-brugere er typisk blufærdighed. Hvad har jeg egentlig lyst til at dele om mig selv – og i den forbindelse en refleksion om – hvad vil andre tænke, og hvorfor skulle jeg egentlig være interessant for nogen?   

Sunde, gode refleksioner – og hvis ikke man var jobsøger, ville en mere observerende adfærd på LinkedIn nok være et valg for mange. MEN ud fra en præmis om, at synlighed er en nødvendighed, så er det afgørende, at man kan finde sig til rette med den faglige profil, man står frem med. Og tilsvarende føler sig ok med den eller de ’fortællinger’, man vælger at slå op / poste.

Det er meget individuelt hvilken tone og stil, man føler sig tilpas med – men set med modtagerøjne kan der være noget dynamik og værdi i, at du henvender dig med et fremtidsperspektiv fremfor en bagudrettet tilgang. Så brug gerne god tid på at tilpasse din profil med rette nøgleord i Overskrift og Om afsnit. Tænk gerne i at skrive fremadrettet – hvad vil du gerne lave/tilbyde med balanceret afsæt i dine erfaringer.
 

Her et par eksempler:

Overskrift:
Creative Digital Content

Tilbyder tjenester - Videoredigering, Videoproduktion, Naturfotografering, Annoncedesign, Annoncering, Digital marketing, Indholdsmarketing, Indholdsstrategi, Marketing på sociale medier, Copywriting


Om
”Solid erfaring med formidling og salg på online medier, som jeg har arbejdet med siden 2000. Især nyhedsbreve, sociale medier og viral markedsføring. Stærke kompetencer indenfor content marketing og branding. Jeg har bl.a. udarbejdet nyhedsbreve, marketingstrategier og kampagner for Danfoss, KMD, Nordea, og Danske Regioner.

Nøglekompetencer: Sociale medier, content marketing, branding, kampagne- og marketingstrategier, herunder viral marketing og nyhedsbreve”

Herunder et par cases som opsummerer tematikken:


 


 


AJKS hjælper dig meget gerne med at afstemme profil og finde frem til, hvad der for dig kan være relevante bud på opslag. Hvis du ønsker feedback på LinkedIn-profil og aktiviteter, kan du skrive til mailadresse: karriereteam@ajks.dk

Er du interesseret i at vide mere om LinkedIn, så hent evt. AJKS' LinkedIn guides her

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Få fuldt udbytte af din LinkedIn-profil

Få mere ud af LinkedIn

Din LinkedIn-profil er dit digitale visitkort; dit udstillingsvindue for potentielle arbejdsgivere og dem, der skal købe dine ydelser som selvstændig eller freelancer.
Få vores to guides om hvordan du får mest ud af din profil. 

Hent guides her 

Følg AJKS på sociale medier for at få seneste nyt om dagpenge, jobsøgning, medlemstilbud og arrangementer.

Følg os på Facebook og LinkedIn

Vil du have seneste nyt om dagpenge, jobsøgning, karriere og medlemstilbud i dit feed, så følg os på Facebook og LinkedIn.
Vi har også en lukket LinkedIn-gruppe, hvor vi deler unikke stillingsopslag. 

Bliv medlem af gruppen her

Katrine Thielke er specialist i sociale medier.

SoMe-specialistens input til LinkedIn

De seneste år er der sket en udvikling på LinkedIn. Tonen, indholdet og algoritmen har ændret sig. Så hvad er LinkedIn i dag, hvem er på - hvordan kan du bruge platformen? Det har vi talt med SoMe-specialist Katrine Thielke om.

Læs SoMe-specialistens input