Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

SoMe-specialistens input til LinkedIn

De seneste år er der sket en udvikling på LinkedIn. Tonen, indholdet og algoritmen har ændret sig. Så hvad er LinkedIn i dag, hvem er på - hvordan kan du bruge platformen? Det har vi talt med SoMe-specialist Katrine Thielke om.

Katrine Thielke SoMe-specialist

Camilla Schiøler Katrine Thielke er specialist i sociale medier.

Om Katrine Thielke

Katrine er uddannet i informationsvidenskab og lingvistik Fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere arbejdet i både offentlige og private virksomheder og er i dag selvstændig.

Hun underviser på Københavns Universitet og DMJX. Derudover er hun forfatter og har netop udgivet bogen ”Influenter, når mennesker taler”, og så er hun også selvstændig kommunikationsrådgiver og laver alt fra indhold, strategi og analyse.

Katrine er frivillig i hjemmeværnet og Brobyggerne, og er i øjeblikket ved at tage en master på SDU i Intelligence og Cyberstudier.

Måske har du selv lagt mærke til det? Din tidligere kollega viser billeder fra sit bryllup, andre er begyndt at dele ud af deres sygdomshistorier, og der er blevet større rum for samfundsdebatter på LinkedIn. Det vi taler om og deler på platformen har ændret sig. Opslagene er blevet mere personlige, så spørgsmålet er, om LinkedIn er ved at blive det nye Facebook?

”Nej, det er det ikke, siger Katrine Thielke. LinkedIn er stadig platformen for faglighed. Det er her, hvor vi i høj grad stalker hinanden professionelt og holder øje med, hvad der er af faglige tendenser. LinkedIn er ikke som Facebook. Vores forhold til det faglige er stadigvæk i fokus, men der er kommet mere personligt indhold. Vi fortæller ikke kun om kompetencer, men kompetencer der hænger sammen med personlige præferencer. Det personlige og det faglige smelter mere sammen i dag end tidligere.”

Så tonen og indholdet er blevet mere personlig på LinkedIn, men vi er altså stadig bevidste om, at vi er i en faglig kontekst. Som på mange arbejdspladser sker der en større sammenblandingen af det personlige liv og arbejdslivet, så hvordan navigerer du i det på det sociale medie?
Kodeordet er dosering. Vær dig selv, del ud af dig selv – men husk rammerne.

 

Hvordan kan du bruge algoritmen til din fordel?

Hvem er så egentlig på LinkedIn? Er vi alle på LinkedIn?

”Nej, det er vi ikke. Kommunikationsfolk er stærkt repræsenteret på platformen. Men mange kreative er i grupper på Facebook - og andre faggrupper fx indenfor sundhed er på Instagram og andre mindre platforme. Men generelt kan man sige, at det primært er folk med mellemlange og lange uddannelser, der er på LinkedIn”, forklarer Katrine Thielke.

Der er også stor forskel på, hvordan vi bruger LinkedIn.

”Nogle målgrupper bruger LinkedIn som en CV-portal, men mange bruger det til meget mere. Som jeg ser det, så er der 3 tilgange til at være online på LinkedIn:

  1. Den første gruppe er til stede på LinkedIn og er klar på at modtage connections. De hænger bare lidt ud.
  2. Den anden gruppe opsøger selv connections og er mere bevidste i deres ageren.
  3. Den sidste gruppe er anerkendte faglige fyrtårn, der deler ud af deres viden.”

Ifølge Katrine tror mange 50+, at det er alt eller intet at være på LI. At man skal være et fagligt fyrtårn, før det batter. Men sådan er det heldigvis ikke. Men ved at være lidt proaktiv, får man udbredt sit netværk og kommer ud til flere. Og det kan faktisk betale sig at være ekstra aktiv, lige når man har fået nye connections – især hvis det er nogle, man gerne vil have til at lægge mærke til sig. For LinkedIn-algoritmen fungerer sådan, at den prioriterer nye connections. Den giver dig en chance for at se deres indhold og vice versa. Algoritmen kigger også på, hvad du interesserer dig for, og hvem du interagerer med – men lang fra i samme mål som Facebook-algoritmen. Det er stadigvæk mange af dine egne præferencer, der er i fokus, så i modsætning til på Facebook er det mere reelt og ufiltreret indhold, du bliver præsenteret for på LinkedIn.

 

Den yngre målgruppe er genert

Alder influerer også vores tilgang til LinkedIn. Måske på en anden måde, end man lige ville tro.

”De yngre brugere er meget bevidste om, hvem der ser deres indhold, og hvordan de reagerer og kommenterer på det. De bruger mediet meget bevidst og doserer deres faglighed og personlighed meget klart. Sjovt nok er den yngre målgruppe langt mere formelle end den ældre. De ser lidt LinkedIn som et nødvendigt onde. Der er en ”åh, nej fornemmelse” blandt dem. Det er endnu et skridt de skal tage på deres karrierevej. Den digitale selvfremstilling er svær for alle, men især de yngre. De er faktisk mere generte end den ældre generation og mere tilbageholdende. De er helt klart bevidste om, at internettet aldrig glemmer. Rent teknisk forstår de platformen bedre, og det gør også, at deres valg af kommunikation og det doserede indhold er gennemtænkt. Men LinkedIn er helt klart svært for dem og mere pligt end andre sociale medier.

 

Hvad er godt indhold på LinkedIn?

Selvom vi er blevet mere personlige på LinkedIn, så er omdrejningspunktet stadig faglighed. Så faglige indsigter er i høj kurs og måden at opfatte arbejdslivet på.

Men vi ser også i højere grad, at organisationer bruger LinkedIn til digital interessevaretagelse.

Twitter er traditionelt stedet, hvor alle taler politik, men LinkedIn er på vej frem. Ikke alle brugere synes, at Christiansborg politik er interessant. Men på LinkedIn fungerer politisk interessevaretagelse godt i samarbejde med emner som arbejdsliv, arbejdsmiljø, balance mellem arbejdsliv og hverdag, arbejdspladsproblematikker, faglige indsigter og lignende. Måske har du selv forvildet dig ind i en tråd eller to og kan nikke genkendende til det?

 

Hvordan skal du præsentere dig selv på LI?

Katrine Thielke er SoMe-ekspert. Hendes LinkedIn-profil er meget stram og målrettet. ”Men jeg er faktisk meget mere end det”, siger hun. ”Det er bare det, jeg har valgt at vise frem. Jeg er underviser, rådgiver og forfatter. Og jeg producerer viden og bruger den i praksis som selvstændig.”

Men betyder det, at man skal målrettet sin profil mod noget specifikt? Skærer man så ikke en masse potentielle arbejdsgivere fra, der ikke kan se hele ens kompetencesæt?

”LinkedIn er et udstillingsvindue”, forklarer Katrine. ”Arbejdsgiverne ved, at LinkedIn-profilen ikke nødvendigvis giver et fuldt billede. Nogle vil have glæde af at målrette deres LinkedIn-profil mod noget meget specifikt, men man kan sagtens lave en bredere profil. Som ledig er det godt at rydde op i sin profil og gøre den bredere og uddybe grundigt under hvert enkelt job.”

Så du skal ikke være bange for at ændre din profil. Du kan bruge den aktivt - alt efter hvad dit behov er.

Vil du vide mere om LinkedIn, så læs rådene fra AJKS karriererådgivere om, hvordan du får styr på din profil og din fortælling på LinkedIneller dyk ned i vores LinkedInguides. Husk vi løbende udbyder webinarer og kurser om LinkedIn. Følg med i eventkalenderen.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Få fuldt udbytte af din LinkedIn-profil

Få mere ud af LinkedIn

Din LinkedIn-profil er dit digitale visitkort; dit udstillingsvindue for potentielle arbejdsgivere og dem, der skal købe dine ydelser som selvstændig eller freelancer.
Få vores to guides om hvordan du får mest ud af din profil. 

Hent guides her 

LinkedIn: Få styr på din profil og din fortælling 

LinkedIn: Få styr på din profil og din fortælling 

Synes du ikke, du får noget ud af LinkedIn? Så skal første spørgsmål være - hvad vil du have ud af LinkedIn!
 

Læs karriererådgiverens råd om LinkedIn 

Følg AJKS på sociale medier for at få seneste nyt om dagpenge, jobsøgning, medlemstilbud og arrangementer.

Følg os på Facebook og LinkedIn

Vil du have seneste nyt om dagpenge, jobsøgning, karriere og medlemstilbud i dit feed, så følg os på Facebook og LinkedIn.
Vi har også en lukket LinkedIn-gruppe, hvor vi deler unikke stillingsopslag. 

Bliv medlem af gruppen her