Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu
Når du er studerende, får du gratis medlemskab i AJKS i 5 år.

Studiemedlem i AJKS

Bliv medlem af en a-kasse mens du er studerende

Gratis medlemskab

For de fleste studerende er det muligt at være gratis medlem af AJKS, mens de studerer. For at få gratis studiemedlemskab i AJKS skal du:
 

  • Deltage i en uddannelse, der er af minimum 18 måneders varighed, og som er enten SU-berettiget eller en arbejdsmarkedsuddannelse
  • Ikke have en indtægt, der er højere end 305.421 kr. om året/25.452 pr mdr. inkl. SU (i 2025)
  • Ikke modtage anden offentlig forsørgelse (fx pension, revalidering eller kontanthjælp)

Meld dig ind som gratis studiemedlem i AJKS

Studerende i AJKS

Som medlem af AJKS får du ret til dagpenge, hvis du ikke går direkte i job efter endt studie - og altså penge ind på kontoen, også når SU'en stopper.

Selvom du først kan få dagpenge, når du har færdiggjort dit studie, er der mange fordele ved at melde dig ind i AJKS, allerede mens du studerer.

Samtidig bliver du medlem af en a-kasse, der er specialister i arbejdsforholdene inden for medier, kommunikation og kreativitet - vi kan hjælpe dig med meget mere end økonomi. 

Det er gratis som studerende. Og en rigtig god idé, når du er færdig med at læse. Og så er vi tilmed den billigste a-kasse, du kan blive medlem af.

Har du været medlem i minimum et år (365 dage), når du afslutter din uddannelse, får du dagpengeret dagen efter din sidste eksamen.

Har du ikke været medlem i et år, vil der gå en måned, fra du afslutter din uddannelse, til du kan få dagpengeret. Den måned bliver kaldt karensperioden. Hvis du melder dig ind minimum et år inden du bliver færdiguddannet, betyder det, at du kan modtage en ekstra måned i dagpenge.

Som studerende får du som alle andre medlemmer i AJKS adgang til alle de gode tilbud:

 

  • Invitationer til mere end 60 events og webinarer årligt
  • Invitationer til spændende virksomhedsbesøg
  • Mulighed for at deltage i netværksarrangementer
  • Nyhedsbreve med karrierefremmende artikler
  • Tilbud om at deltage i workshops
  • Adgang til lukket LinkedIn gruppe med bl.a. stillingsopslag.
  • Hjælp til ansøgning og CV 
  • Karriererådgivning og kompetenceafklaring

 

Oftest stillede spørgsmål

 

Hvis din uddannelse er længere end 5 år…
Nogle uddannelser – fx på RUC – tager længere tid end 5 år. Kontakt vores medlemsafdeling, der kan vejlede dig om studiemedlemskab, og hvordan du sikrer din dagpengeret som nyuddannet.

Hvis du afbryder din uddannelse…
Afbryder du din uddannelse, så kontakt os gerne. Vi står klar til at rådgive dig ud fra din situation og fremtidsplaner.

Hvis du bliver forsinket på dit studie og opbruger din gratis studiemedlemskabsperiode…
Det sker, at man bliver forsinket under sin uddannelse. Desværre er reglerne sådan, at vi kun kan tilbyde gratis studiemedlemskab i op til 5 år. Men vi kan hjælpe dig med at bevare din dagpengeret, så kontakt os gerne i god tid. Du vil så skulle betale for dit medlemskab, men ved at vælge en deltidsforsikring sparer du lidt penge alligevel.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe og tale med en medlemsvejleder. 

Få karrierevejledernes guides og artikler til jobsøgning, arbejdsliv, karriere og meget mere.

Artikler om karriere og jobsøgning

Få tips til din jobsøgning og karriere fra AJKS' karrierevejledere i vores arkiv, hvor vi deler artikler, videoer og guides. 

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Faglige og sociale arrangementer

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

AJKS: Du skaber din karriere - men vi er bag dig hele vejen

Du skaber din karriere -
men vi er bag dig hele vejen


Nørd eller generalist? Fastansat eller freelancer? 
Vi forstår, at der er mange veje at gå – og at du kommer til at ændre mening og retning mange gange.

Hos AJKS får du din egen specialiserede a-kassevejleder, der rådgiver dig ud fra dit behov.

Få vores lynguide med tjekliste, så du lander godt og blødt i a-aksse- og dagpengeland.

Er du (snart) færdiguddannet? Hent lynguiden nu 

Hent vores lynguide, der giver dig en blød landing i alt omkring a-kasse, dagpenge og jobsøgning. 
 

Hent guiden her