Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

5 gode input til rollen som kommunikatør - og et par til jobsøgningen

Rollen som kommunikatør indeholder mange opgaveområder og krav. På AJKS' seneste Faglige Fyraften gav Kom-cheferne deres bud på, hvordan du håndterer den. Og de gav deres input til dig, der søger job i kom-branchen. Vi opsummerer lidt af det her.

 

Tirsdag den 8. oktober havde AJKS og DJ - Medier og Kommunikation sat spændende kom-profiler i spil for at høre lidt om kommunikationsbranchen.

Vi kom vidt omkring-  alt fra AI til blæksprutteroller og lokalpolitik på Bornholm.

Aftenen bar præg af, at mange af deltagerne var nysgerrige på det nuværende jobmarked og rollen som kommunikatør, så debatten drejede sig derud af.

Aftenens moderator, Charlotte Haarder, har samlet nogle af de gode råd fra paneldebatten.

 

Gode råd til kommunikatører:
 

  1. Vær bevidst om, at kommunikation er en stabsfunktion og en servicefunktion.
    Derfor skal du være bevidst om arbejdspladsens mål og formål, så du kan understøtte dem.
  2. Vis din faglighed.
    Du skal folde din viden og dine kompetencer ud, for selv om alle har en holdning til kommunikation, så har du viden og faglighed.
  3. Sørg for at dokumentere dine resultater.
    Det kan være antal følgere eller reach på sociale medier, større kendskab til jeres brand eller flere ansøgere til ledige job. Uanset hvad er det vigtigt at vise, at kommunikation tilfører værdi.
  4. Husk den strategiske ja-hat.
    Indimellem skal du sige ja til at lave den video, som politikeren eller direktøren virkelig ønsker sig. Det styrker relationen og måske åbner det for nogle af dine forslag. Og så skal du selvfølgelig kvalificere ønsket, så resultatet bliver godt.
  5. Følg med i den teknologiske udvikling.
    Aktuelt handler meget om AI, men også andre udviklinger.

 

Gode råd til jobsøgning. Og ét til dig, der ikke søger lige nu:
 

  1. Dit CV skal være gennemarbejdet og opdateret og med en indledning, der kort fortæller om din motivation og dine kompetencer i forhold til det søgte job.
  2. Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Sæt dig ind i virksomhedens/organisationens strategi og mål, så du kan byde ind og være relevant.
  3. Hvis et opslag er meget generelt og bredt, så skal du undersøge, hvad de vigtigste opgaver er. Enten via kontaktpersonen eller andre – måske nogen du kender – på arbejdspladsen.
  4. Om din uddannelse er afgørende, afhænger af det konkrete job og de konkrete opgaver.
  5. Til samtalen skal du være ærlig, men samtidig skal du lade være med at undersælge dig selv.
  6. Uanset om du er jobsøgende eller ej, så er det en god idé at være nysgerrig og løbende tage en runde hos interessante mennesker for at tale om karriere. Både deres og din. De fleste mennesker vil gerne dele viden og erfaringer og sparre med dig.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Få karrierevejledernes guides og artikler til jobsøgning, arbejdsliv, karriere og meget mere.

Artikler om karriere og jobsøgning

Få tips til din jobsøgning og karriere fra AJKS' karrierevejledere i vores arkiv, hvor vi deler artikler, videoer og guides. 

AJKS guider dig til ledige job i 36+ jobportaler, jobbanker og jobsøgemaskiner. Med guiden får du overblik, så du nemmere kan finde de nyeste job.  Få overblik over ledige stillinger nu

Nyt job? Guide til jobportaler indenfor medier og kommunikation

AJKS guider dig til ledige job i 36+ jobportaler, jobbanker og jobsøgemaskiner. Med guiden får du overblik, så du nemmere kan finde de nyeste job.

Julie Dalsgaard, der er kommunikationschef på Social og Beskæftigelsesområdet i Aarhus kommune

Fokus på faget

”Det er inde i kommunikationsafdelingen, at organisationens logik møder omverdenen."

Mød Julie Dalsgaard, der er kommunikationschef på Social og Beskæftigelsesområdet i Aarhus kommune.