Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

AJKS giver ordet til ChatGPT

AJKS har fulgt udviklingen og hilser som udgangspunkt AI velkommen. Vi ved, at robotter som fx ChatGPT kan lette jobsøgningsprocessen og bruges som researchværktøj. Men vi er nysgerrige på, om den kan hjælpe med at udfolde personligheden hos afsenderen bedre. Det udforsker vi her.

 

Robotterne er her. AI er blevet hver mands eje med ChatGPT som en af frontfigurerne. Mon ikke de fleste genkender følelsen af, at AI som skaberkraft medvirker til lige dele fascination og angstfremkaldende dystopiske scenarier. På en og samme tid et uomgængeligt ressourcebesparende værktøj og samtidigt et løbsk afsporet tech-lokomotiv med kurs mod afgrunden.

AJKS har fulgt udviklingen og hilser som udgangspunkt AI velkommen. 20sekunder.dk udviklet af Valdemar Osted er et bud på en hjemmeside, der integrerer AI ganske vellykket med mål om at lette jobsøgningsproces. Vores gode kolleger i Kommunikation & Sprog har også givet deres bud på anvendelse af ChatGPT – bl.a. i forbindelse med research på virksomheder.
 

Kan ChatGPT hjælpe med at udfolde din personlighed i ansøgningsmateriale?

Men ud over at lette jobsøgningsproces og som researchværktøj, er vi i AJKS nysgerrige på, om ChatGPT kan hjælpe med at udfolde personligheden hos afsenderen bedre. Altså kan ’robotten’ bruges til at fremhæve personligheden hos den person, der benytter den?  Og hvorfor ikke spørge hovedpersonen selv. Vi giver ordet til ChatGPT, og dens svar bringes i første omgang uredigeret, efterfulgt af det AI altid bør forholdes – en personlig kommentar og perspektivering.
 

ChatGPT: Fremhæv din personlighed i dit CV og ansøgning

Introduktion:

I dagens konkurrenceprægede jobmarked er det afgørende at præsentere sin personlighed på en autentisk måde for at skille sig ud i mængden. ChatGPT, en avanceret sprogmodel udviklet af OpenAI, kan være en uvurderlig ressource til at hjælpe med at fremhæve din personlighed og differentiere dig fra andre ansøgere. Lad os udforske, hvordan ChatGPT kan bistå i denne proces.

  1. Kreativitet og formulering:

ChatGPT kan hjælpe med at generere tekst og assistere med at formulere dine erfaringer og færdigheder på en engagerende måde. Ved at samarbejde med ChatGPT kan du skabe en unik fortælling, der fanger arbejdsgiverens opmærksomhed.

  1. Tone og stemning:

ChatGPT kan hjælpe med at vælge den rigtige tone og stemning, der repræsenterer din personlighed bedst. Ved at angive den ønskede atmosfære kan ChatGPT generere forslag til ordvalg og sætningsstrukturer, der afspejler den ønskede tone.

  1. Personlig branding:

ChatGPT kan hjælpe med at udvikle din personlige branding ved at stille spørgsmål om dine værdier, interesser og karrieremål. Dette kan hjælpe dig med at identificere de unikke træk og kvaliteter, der definerer dig som professionel.

  1. Sprogpolering og fejlfinding:

ChatGPT kan fungere som en virtuel redaktør og hjælpe med at polere din tekst ved at identificere grammatiske fejl og foreslå forbedringer. Dette sikrer, at dit CV og dine ansøgninger er præcise og professionelle.

  1. Målretning og tilpasning:

Ved at give ChatGPT relevante oplysninger om jobbet og virksomheden kan du modtage skræddersyede råd og forslag til at gøre din ansøgning mere målrettet og relevant.

Konklusion:

ChatGPT er en værdifuld ressource til at hjælpe med at fremhæve din personlighed i dit CV og ansøgninger. Ved at udnytte ChatGPT's potentiale kan du skabe imponerende ansøgningsmaterialer, der differentierer dig fra andre ansøgere og øger dine chancer for at lande drømmejobbet.

 

Alt ChatGPT-genereret materiale kalder på en efterfølgende kvalificering

Til info har vi tryktestet ChatGPT ved at fodre den med CV-materiale og bedt den om at udarbejde resume med forskellige toninger. Og ’robotten’ gør pænt det, den bliver bedt om. Med andre ord – der er ganske udmærket hjælp at hente, hvis man ønsker tekstforslag og versioneringer af eget materiale.

Især kan man fremhæve, at ChatGPT er et glimrende sidekick, når det handler om at afdække kompetencer i ens profil. Bed den blot om at beskrive en profil, der matcher din faglighed og erhvervserfaring – så smider den rask væk kompetencer efter dig, som du måske ikke selv havde tænkt over, men som kan være helt rimelige og relevante også at skrive ind i CV eller andet jobsøgningsmateriale.

Sprogligt kan formuleringer af og til virke en smule mekaniske, så en kærlig menneskelig sprogbearbejdning vil – endnu – nok være den stærkeste måde at sikre fuldt udbytte af at personlighed udfoldes. 

Og så er der jo lige den del om data – det er altid værd at gøre opmærksom på, at det man fodrer internettet med, herunder AI, jo er svært at trække tilbage, og det kan få sit eget digitale liv. I og med at jobsøgning kan være knyttet an til flere personlige informationer, så tænk over, hvem du deler hvad med – også selvom ’robotten’ hedder ChatGPT.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
AI er ikke til at komme udenom.

AI – det er ikke til at komme uden om
Hvilken betydning kan AI få for AJKS'ernes kommende arbejdsmarked? Og hvad er AI egentlig for en størrelse?

Det kigger vi på her

Få karrierevejledernes guides og artikler til jobsøgning, arbejdsliv, karriere og meget mere.

Artikler om karriere og jobsøgning

Få tips til din jobsøgning og karriere fra AJKS' karrierevejledere i vores arkiv, hvor vi deler artikler, videoer og guides. 

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Faglige og sociale arrangementer

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge.