Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Fra formidling til undervisning – vejen til meritlærer

Jobmarkedet buldrer derud af. Mange finder job inden for deres fag, men uanset konjunkturen vil der være medlemmer, der af forskellige årsager ønsker at gå andre og nye veje. Et af de områder, som AJKS-medlemmer søger henimod, er undervisning.

 

 

Vil du vide mere om meritlærer-uddannelsen?

Kom til infomøde i AJKS d. 24. januar i Aarhus

AJKS og VIA University College holder infomøde om meritlæreruddannelsen d. 24. januar kl. 13.00-15.00

Læs mere her

Indimellem kan undervisningen blot være et bijob, men andre gange er der et ønske om at blive fuldtidsunderviser fx i Folkeskolen. Netop med fokus på Folkeskolen findes meritlærerordningen, der kan hjælpe en på vej mod det mål - vel og mærke mens man modtager dagpenge.

En af de uddannelsesinstitutioner, som udbyder meritlæreruddannelse er VIA, hvor pædagogisk leder Charlotte Poulsen fortæller, at de har profiler med AJKS-baggrund, som tiltrækkes af faget.

-Der er ikke nødvendigvis en overrepræsentation af folk med formidlingsbaggrund, så jeg ser ikke nogen tendens. Det der forener dem er en modenhed, og det gør dem efterspurgte, fordi de kan sætte deres fag på spil på anden vis og trække på deres erfaringer fra deres tidligere profession samtidig med en livserfaring, som er interessante for skolerne.

Meritlæreordningen

Meritlærerordningen er skruet sammen, så man kan uddanne sig som lærer på dagpenge.

Når man er ledig, kan man tage kurser, som videreudvikler ens kompetencer. Man må ikke tage en fuldtidsuddannelse, på dagpenge, men man må gerne tage dele af en uddannelse. Netop meritlæreruddannelsen giver den mulighed. Uddannelsen er planlagt, så fagene ikke kolliderer med rådighedskravet. Det betyder, at du sideløbende med din jobsøgning kan opkvalificere dig og på den måde øge dine muligheder for at få et job.

Du skal stadig dog være jobsøgende og tage jobs, du får tilbudt.

Øjeblikkelig respons
En af de studerende på VIA er Maria Mikkelsen, som færdiggør sin meritlæreruddannelse til næste sommer. Hun er uddannet sportsjournalist, men en begivenhed i hendes lokalmiljø fik hende på andre veje.

-Da jeg skulle skrive bachelor på uddannelsen, blev jeg optaget af, hvad der skete med de nye flygtningebørn, der kom til landet, og i den forbindelse fik jeg lov til at observere i en modtageklasse. Det var her, min helt store opmærksomhed på faget blev vakt. Jeg blev meget optaget af kommunikationen mellem læreren - formidleren - og eleverne, og så kunne jeg se, hvor stor vigtighed lærerne havde ift. elevernes faglige udvikling og trivsel, fortæller Maria, som blev ved med at vendebage til klassen for lige at få en observation mere. 

Siden blev Maria optaget på meritlæreruddannelsen, og hun er i dag tilknyttet som fast vikar på en skole, hvor hun har mulighed for både at undervise i den almene del af skolen såvel som i special-regi

- En af de ting, der gør en forskel for mig er, at jeg i den funktion kan få øjeblikkelig feedback på mit arbejde som formidler. I min tidligere funktion som sportsjournalist leverede jeg indhold, men uden at vide, hvordan modtageren forholdt sig til min formidling. I funktionen som lærer ser jeg med det samme, om jeg lykkedes med min formidling af et fagligt emne, og hvor jeg samtidig kan ændre min formidling øjeblikkeligt, hvis en anden elev ikke fanger pointen i første omgang.

Maria har til en start læst uddannelsen på dagpenge, men fik hurtigt så mange vikartimer, at hun kom ud af dagpengesystemet.

Høj lærermangel frem mod 2030
Charlotte Poulsen kan godt genkende, at man får hurtig tilknytning til en skole, når man kommer i kontakt med en arbejdsgiver og er i gang med en meritlæreruddannelse.

- Så snart man kan signalere, at man i er gang med et fag på uddannelse, vil du alt andet lige stå stærke end andre, som ikke har sat retning på og fx blot søger et vikarjob, fortæller hun, men pointerer at man ikke nødvendigvis kan tale om en egentlig jobgaranti. Hun råder derfor kommende studerende til at tage fat på skolerne, og ad den vej få afdækket, hvilke profiler de efterspørger, så de studerende undervejs i deres uddannelse kan tone fagene og på den vis komme tættere på et fremtidigt job.

- Det handler i høj grad om hvilke fagkombinationer skolerne efterspørger. Det kan godt være, at matematik lyder svært, men omvendt kan du også sikre dig større jobmuligheder, hvis du i dialogen med skolen finder frem til, hvad deres fremtidige behov vil være, fortæller Charlotte, der også mener, at vikarvejen til en start kan være en fin måde at snuse på til faget og ad den vej søge dialogen med skolen.

Og der bliver hårdt brug arbejdskraften ifølge de fremskrivninger, der er lavet i forhold til behovet for lærerne. I mange år har lærermanglen særligt i Østdanmark været høj, men frem mod 2030 vil der ligeledes opstå en større mangel i det Østjyske centreret omkring Aarhus.

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Faglige og sociale arrangementer

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Vi hjælper dig med fx kompetenceafklaring, sporskifte og jobsøgningsstrategi - eller lige det, du har behov for. 

Book karrierevejledning

Er du ledig, kan du få individuel vejledning. Vi hjælper dig med fx kompetenceafklaring, sporskifte og jobsøgningsstrategi - eller lige det, du har behov for. 

Få karrierevejledernes guides og artikler til jobsøgning, arbejdsliv, karriere og meget mere.

Artikler om karriere og jobsøgning

Få tips til din jobsøgning og karriere fra AJKS' karrierevejledere i vores arkiv, hvor vi deler artikler, videoer og guides.