Gratis medlemskab: Nu bliver reglerne ens for alle studerende
Efter vedvarende pres på politikerne, er der gode nyheder. En ny bekendtgørelse ensarter regler for alle studerende, så det, uanset alder, er gratis at være studiemedlem i AJKS.
Fra den 1. januar 2025 er det ikke længere et krav, at studerende over 30 år skal betale til efterlønnen for at blive kontingentfritaget for Statsbidrag, når de melder sig ind i en a-kasse. Da studerende ikke betaler bidrag til AJKS, betyder det, at alle studerende nu har mulighed for gratis medlemskab af AJKS, hvis de ikke overskrider indkomstloftet.
Indkomstloftet bliver også ensartet og forhøjet, så det nu ligger på 120,67% af højeste dagpengesats. Det betyder, at nogle grupper af studerende, lærlinge og elever vil kunne tjene flere penge, uden at de skal betale a-kassekontingent.
AJKS har de seneste år, bl.a. i samarbejde med Danske A-kasse, arbejdet målrettet på at få ensartet reglerne. Derfor er vi glade for, at studerende over 30 år får samme vilkår som alle andre studerende.
Kommentarer