Ny aftale om skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag
Aftale på vej om skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Læs hvad det kan betyde for dig, der har betalt til efterlønsordningen.
Aftalen er vedtaget
Aftalen om skattefri tilbagebetaling af efterløn blev indgået af regeringen og Dansk Folkeparti i juni 2017. Den aftale, er nu vedtaget.
Hvad går aftalen om tilbagebetaling af efterlønsbidrag ud på?
Ifølge den nye aftale kan du vælge at få udbetalt det efterlønsbidrag, du allerede har indbetalt – skattefrit – mod, at du fraskriver dig retten til efterløn.
Hvem er aftalen om tilbagebetaling af efterlønsbidrag relevant for?
Aftalen er relevant for dig, der
- har betalt til efterlønsordningen (nu eller tidligere)
- ikke tidligere har fået penge udbetalt
- ikke er nået folkepensionsalderen på ansøgningstidspunktet.
Hvis du er i denne målgruppe vil AJKS skrive til dig via post eller i selvbetjeningen, når lovforslaget er vedtaget. I brevet vil der også stå, hvor meget du kan få tilbagebetalt og hvordan du søger.
Hvor meget kan du få tilbagebetalt?
Det maksimale beløb, du kan få tilbagebetalt, er ca. 110.000 kr. Det gælder for dig, der har betalt til efterlønsordningen uden pauser siden 1999.
Det er a-kassen, der beregner, hvor meget du kan få udbetalt og du vil få direkte besked – både om beløb og hvordan du kan søge om tilbagebetaling.
Hvad skal du gøre, hvis du vil have tilbagebetalt dit efterlønsbidrag?
Hvis du ønsker at få tilbagebetalt dit efterlønsbidrag vil du skulle søge via AJKS’ hjemmeside. AJKS arbejder på en automatisk løsning, så din ansøgning kan behandles hurtigt.
Du kan tidligst søge fra januar 2018
Du får direkte besked fra AJKS, hvis du har mulighed for at søge om skattefri tilbagebetaling af efterløn. Du skal derfor ikke foretage dig noget på nuværende tidspunkt.
Hvornår er fristen for at søge?
Fristen for at søge om tilbagebetaling af efterlønsbidrag bliver 30. juni 2018.
Hvad sker der, hvis du får tilbagebetalt dit efterlønsbidrag?
Hvis du får tilbagebetalt dit efterlønsbidrag, bliver du samtidig meldt ud af efterlønsordningen.
Det betyder at
- Du kan ikke komme på efterløn
- Du kan ikke melde dig ind i efterlønsordningen på et senere tidspunkt
- Du kan ikke få udbetalt skattefri præmie
- Du har ikke mulighed for at få et seniorjob
Det kan være en god ide, at du får personlig vejledning, når aftalen er endeligt vedtaget. Når det sker, er du meget velkommen til at skrive til os i selvbetjeningen eller kontakte din a-kassevejleder.
Kommentarer
Jeg er i arbejde med 25 timer per uge, og overvejer meget at søge om udbetaling af skattefri tilbagebetaling af efterløn. Jeg er klar over ovenstående konsekvenser. DOG har jeg brug for hjælp til at beregne min eventuelle efterløn, hvis jeg bliver i ordningen. Vil I hjælpe med dette snarest muligt, så jeg har det sidste grundlag for vurdering af, hvad jeg skal vælge? Gerne hurtigst muligt, så jeg evt. kan melde mig ud hurtigst muligt.
Hvad skal der til for at I kan beregne mine udbetalinger, hvis jeg vælger at gå på efterløn som 64 årig? Jeg er født den 1.6.1956.
Venlig hilsen
Tove Overgaard
hej - jeg har betalt til denne ordning - og jeg ønsker gerne at bevare den. Men jeg kan ikke se, hvad jeg har indbetalt - kan I mon hjælpe mig?
Hvor finder jeg min saldo - og min månedlige ydelse?
vh Per
4026 1745