Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Pseudohjælp til selvstændige

Ny ”sommerpakke” giver gaver til de fleste. De selvstændige er heller ikke glemt, men endnu engang mangler de politiske lag en forståelse for problematikkens helhed. Selvstændige kan få dagpenge fra dag ét – men de skal stadig lukke deres virksomhed. Det er et problem.

Tine Johansen, formand for AJKS

Benita Marcussen Tine Johansen - formand for AJKS og Dansk Journalistforbund.

Ny genopretningsplan viser igen stor politisk velvilje for at lave løsninger for alle – og skubbe samfundet i gang igen.

Som noget nyt er der åbnet op for, at selvstændige kan få dagpenge fra dag ét – også selvom de ikke er medlem af en a-kasse. I AJKS er vi glade for muligheden, som vi selv har været med til at foreslå, desværre mangler et vigtigt element – nemlig at du som selvstændig ikke behøver lukke din virksomhed. Den del er desværre ikke en del af aftalen.

 

Den nye politiske aftale lægger op til, at du som selvstændige kan blive medlem af en a-kasse og få dagpenge fra dag ét.

Betingelsen er, at du betaler kontingent for et år, og at du forpligter dig til at være medlem et år mere, samt at du opfylder de øvrige betingelser for dagpengeret – som fx at lukke din virksomhed.

Åbne virksomheder skaber større overskud

”Det virker lidt som pseudohjælp at lade selvstændige få hurtig adgang til dagpengesystemet og samtidig kræve, at de skal lukke deres virksomhed. Det er hele kernen i, at mange selvstændige ikke er medlem af en a-kasse i første omgang”, siger Tine Johansen, som er formand for AJKS og Dansk Journalistforbund. Set i lyset af, at pakken skal hjælpe de selvstændige og samtidig skubbe gang i samfundsøkonomien, giver det heller ikke mening at lukke virksomheder, der kan skabe omsætning, når efterspørgslen ændrer sig. En åben virksomhed skaber mere omsætning end en lukket. 

 

Helhedsperspektivet glemt – ikke sikkert selvstændige kan få dagpenge

Selvom selvstændige kan få dagpenge fra dag ét, hvis de lukker virksomheden og betaler et års kontingent, så er der også andre almene krav, der skal dækkes - som fx indtægtskravet. Som almindelig lønmodtager skal du have arbejdet og tjent et vist beløb inden for det seneste år for at modtage dagpenge. Det samme gør sig gældende for selvstændige.

Men det har ikke været et almindelig år med almindelige indtægter. De fleste selvstændige mistede opgaver fra dag ét, da samfundet lukkede ned – og det har betydning for deres samlede indtægt. Det er endnu et problem, der endnu ikke er tænk ind i ”sommerpakken”, men forhåbentligt bliver det . For ellers er det først en pseudohjælp.

Dagpengesystemet er den fremtidssikrede løsning for de små selvstændige

Mange små selvstændige med blandede indtjeningsforhold passer desværre ikke ind i hjælpepakkerne. Men dagpengesystemet kunne, med en forholdsvis enkel tilpasning, blive en reel forsikring for denne udsatte del af arbejdsmarkedet...

Dagpengesystemet er den fremtidssikrede løsning for de små selvstændige - læs mere...

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Faglige og sociale arrangementer

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Meld dig ind i AJKS

Bliv medlem

Få karrierevejledning, din egen a-kassevejleder - og bliv del af et stærkt, fagligt netværk for professionelle inden for medier og kommunikation - til en af de laveste priser på markedet.

Meld dig ind nu