Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

TV-branchen mangler 1.900 årsværk frem mod 2025 – opkvalificering og ny jobportal er på vej

AJKS og DJ er i tæt samarbejde med producentforeningen om rekruttering til tv-branchen, der står overfor et stort vækstpotentiale. Opkvalificering samt bedre rekrutteringskanaler er i fokus.

 

 

Analyse
Er du nysgerrig, kan du se den fulde arbejdskraftanalyse for TV-branchen her.

 

Producentforeningen har fået HBS Economics til at gennemføre en arbejdskraftanalyse, som peger på, at markedet for streaming forventes at stige med 10% om året indtil 2025 og ramme en omsætning på 92 mia. kroner. Manglen på arbejdskraft kan dog udgøre en afgørende vækstbarriere. Skal potentialet indfries, kræver det en tilgang af kvalificeret arbejdskraft på omkring 1.900 årsværk.

Den udvikling i tv-markedet kalder på særlig opmærksomhed, hvorfor Producentforeningen i begyndelsen af dette år rakte ud til Dansk Journalistforbund og AJKS for at etablere et tættere samarbejde.

Siden februar har en arbejdsgruppe arbejdet med at afdække rekrutteringsbehov i produktionsmiljøet samt de opkvalificeringstilbud, der allerede eksisterer med henblik på at nå frem til anbefalinger for nye indsatser.
 

Nye indsatser: opkvalificering og jobportal på trapperne

Konkret er der fokus på opkvalificeringstilbud til mellemlederfunktioner samt opkvalificering på udvalgte tekniske arbejdsområder - fx indenfor postproduktion. Dertil arbejdes der i skrivende stund på at udarbejde en tidssvarende og mere smidig jobportal til branchen, der kan imødekomme de korte produktionsflows og ansættelser, der udgør en del af de praktiske arbejdsvilkår.

En del af afdækningsarbejdet, fx kvalificering af jobportal, er udviklet i tæt samarbejde med deltagere på AJKS’ efteruddannelse – Projektlederuddannelsen fra DMJX. Med andre ord er arbejdet funderet i viden fra gode AJKS-medlemmer, der selv har indsigt og erfaring fra tv-produktionsmiljøet.

AJKS har fra dag ét kastet de nødvendige ressourcer ind i samarbejdet med Producentforeningen. Et samarbejde som vi ser som en åbning til at udvikle rekrutteringsområdet til tv-produktionsmiljøet.

Håbet og hensigten er at modne det, der i dag kan betegnes som netværksbåret rekruttering, til i højere grad også at inkludere de mange kompetente profiler, som ikke nødvendigvis er synlige via de eksisterende mere eller mindre kvalificerede netværkskanaler - fx Facebookgrupper.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Susan Hoffmann

tir, 04/26/2022 - 10:08

Jeg kender flere velkvalificerede unge mennesker, der virkelig gerne vil i gang med et arbejde i branchen - men som ikke kan finde det første job, eller som savner en model med arbejde og evt. kurser/sidemandsoplæring.

Hvad skal jeg råde dem til? Hvem kan de ringe til?
(Kender en klipper og en scenograf, der har gået på filmhøjskolen og som efterfølgende har arbejdet på flere ubetalte projekter....)

Hvad gør branchen selv for at rekruttere flere???

Hej Susan
AJKS favner selv mange dygtige tv-profiler, som står på spring til opgaver og jobs i produktionsmiljøet, men paradokset er pt., at arbejdsgiver og ansøger ikke altid finder hinanden.
Ligeledes er det svært helt at gennemskue de aktuelle rekrutteringsbehov i branchen – for et er, at der er lavet en markedsanalyse, der fremskriver et behov, men faktum er, at det ikke kan oversættes direkte til, at branchen akut og permanent mangler arbejdskraft.
De praktiske produktionsflows medvirker til, at en præmis i branchen er, at der altid vil være mere eller mindre ’døde’ perioder.
Producentforeningen er som bekendt en samarbejdspartner ift. AJKS og DJ – så branchen prøver på den vis at medvirke til løsninger – også gennem egne branchearrangementer med fokus på problematikken.

Lige nu er det bedste råd til profiler, der ønsker at arbejde med TV at udbygge netværk – synlighed og timing er afgørende faktorer for at lande i branchen.

Mvh Søren/AJKS

Line

tir, 04/26/2022 - 11:39

Det lyder virkelig fint og spændende.
Rart at mærke noget konkret, når man bruger tid på at deltage i undersøgelser.

- er det her på portalen, I informerer om udviklingen, eller bliver det inde på jeres LinkedIn?
Det vil være godt, hvis I samler et overblik i form af links et sted, så man ikke skal lede mellem flere portaler og nyhedsbreve.

Thomas Arnbo

tir, 04/26/2022 - 12:17

Linket til producentforeningen er kun et link til deres beskrivelse. Der er ikke link til selve analysen? Kan i linke direkte til den? På forhånd tak. Bh Thomas.

Hej Thomas
Jeg har kontaktet Producentforeningen, der arbejder på at få analysen på hjemmesiden igen.

Mvh Hanne-Mari/AJKS

Emma Kjeldsen

tir, 04/26/2022 - 14:24

Kan man få en mail når job-portalen er åbnet?

Jacob Nielsen

FAGLIGE ARRANGEMENTER

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Bohemeliv eller det nye prekariat? Tendenser på jobmarkedet for freelancere og selvstændige.

Bohemeliv eller det nye prekariat?

Tendenser og dilemmaer på jobmarkedet for freelancere og selvstændige - vi giver dig de vigtigste overskrifter.

Læs mere

AJKS Lønsikring

Ny og forbedret lønsikring

Som medlem af AJKS kan du tegne en lønsikring, der supplerer dine dagpenge i tilfælde af, at du bliver ledig. Den dækker både lønmodtagere og selvstændige, og du kan få op til 90 % af din løn dækket. 

Læs mere om lønsikringen, beregn din pris og tilmeld dig lige her >