Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Velkommen til ny branchestærk karrierevejleder

Ny karrierevejleder i AJKS har indgående kendskab til kunstneres vilkår på arbejdsmarkedet, deres kvaler og succesoplevelser. For hun har været der selv.

Rikke Storgaard, ny karrierevejleder i AJKS med stærkt kendskab til den kunstneriske og kreative branche.

Hanne-Mari Kirkeby Rikke Storgaard, ny karrierevejleder i AJKS med stærkt kendskab til den kunstneriske og kreative branche.

 

”Mange bliver overraskede over, hvor meget tid og energi, der går til at skabe et arbejdsliv som kunstner. Det er sjældent, at stillinger bliver slået op. Ofte skal man ud at lave fondsansøgninger til projekter, hvilket vil sige, at en stor del af tiden går med administrativt arbejde. Så der kan være langt mellem pengene”, forklarer Rikke Storgaard, der er ny karriererådgiver i AJKS.

Rikke er selv uddannet koreograf og danser, og hun ved, hvad det vil sige at have et patchworkarbejdsliv. Altså et arbejdsliv stykket sammen af mange forskellige stillinger, ansættelsesformer og lønindtægter.

”Det er lidt af et puslespil, som jeg havde inde på livet, før jeg valgte en anden vej”, siger Rikke. Hun fik job i Røde Kors, hvor hun blev aktivitets- og jobcentermedarbejder, og siden har hun arbejdet sig over til karrierevejleder med stort kendskab til bl.a. kunstneres vilkår.

Mange kunstnere har en stærk faglighed og brænder for deres virke, som ikke blot er et arbejde, men for mange også en passion og identitet. Det vil sige, at de vil strække sig langt for at arbejde med deres fag. En del bliver dog overraskede over, hvor meget netværk og relationsdannelse betyder. For som Rikke forklarede, så hænger stillingsopslagene ikke på træerne. Derimod skal du ofte skabe dit eget job selv. Hvilket betyder, at alle opgaver lige fra ideudvikling, fondsansøgning, praktisk arbejde, SoMe, det reelle kunstneriske arbejde osv. ligger hos dig. Det kan være hårdt. Især hvis økonomien også driller.

Her er det vigtigt med et økonomisk sikkerhedsnet. A-kassen kan hjælpe mellem job. Men mellem job er en lidt anden størrelse som kunstner, hvilket AJKS’ specialiserede a-kasserådgivere kan hjælpe den enkelte med at forstå. For ofte skal der individuel rådgivning til, da den enkelte kunstners vilkår på baggrund af patchworksammensætningen af jobs, legater mm. er forskellig.
 

Få et brødjob ved siden af kunsten

En del kunstnere breder deres kunstneriske faglighed ud, så den kan bruges i et bredere perspektiv, det kan være alt fra hukommelsesdans for ældre til billedkunstkurser afholdt i fx AOF eller FOF-regi, men ofte er der stadig behov for ekstra indkomst.

”Det er de færreste kunstnere, der kan leve af deres kunst. Derfor råder jeg ofte til at få et brødarbejde, så de har frihed til selv at bestemme over deres arbejdsliv og få mere tid til kunsten”, siger Rikke Storgaard.
 

Forståelse for hverdagen som kunstner

Rikke Storgaard har forståelse for, hvordan det er hele tiden at skulle sætte gang i nye ting, udvikle og netværke både før, under og efter den faglige kreative proces. Hun har selv stået i samme situation og har i de seneste år fungeret som karriererådgiver for netop kunstnere. ”Jeg kender nuancerne og processerne i medlemmerne arbejdsliv, så det er nemmere tale direkte ind i deres situation”.

Med et stærkt kendskab til den kunstneriske og kreative branche, er der tyngde bag rådgivningen, når Rikke taler med medlemmerne.

Hun hjælper bl.a. medlemmer med at få prioriteret og balanceret målene i deres arbejdsliv og hverdag. Nogle gange er det langsigtede planer og andre gange kortere mål, der arbejdes efter - ofte tilsat hjælp til struktur, og input til hvordan man bedst holder sig på sporet.

I AJKS er vi glade for at kunne byde Rikke Storgaard velkommen og for at kunne tilføje endnu en branchestærk medarbejder til vores karriereteam.

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Er du kunstner?  Billedkunstner, Anja Franke fortæller: Sådan skaber du dig en karriere som billedkunstner. 

Skab dig en karriere som kunstner

Billedkunstner, Anja Franke fortæller: Sådan skaber du dig en karriere som billedkunstner. 

Få 5 gode råd til at skabe dig en karriere som billedkunstner nu

Legater, kunst og bogskrivning

Jacob Nielsen

Arbejder du som kunstner eller forfatter?

Arbejder du som kunstner og modtager legater, eller skriver du bøger, har det indflydelse på dine dagpenge.

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Faglige og sociale arrangementer

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge.