Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Otte tips til dine feriedagpenge

Vi har netop udsendt ferieoptjeningsmeddelelser til alle, som har ret til feriedagpenge fra den 1. maj 2019. Læs her om hvornår man skal søge om feriedagpenge? Hvor meget feriedagpengene er på og om man kan få feriedagpenge, når man er i arbejde?

Hvis du har feriedagpenge til gode fra din a-kasse, skal du huske selv at søge om at få dem udbetalt senest den 31. maj.

 

Du kan ikke overføre dine feriepenge til næste år, så log ind på selvbetjeningen nu, hvis du har planlagt ferie. 

Vil du have overblik over reglerne for feriedagpenge? Så får du otte tips til feriedagpenge lige her.

Husk at oplyse om egenoptjent ferie - og hvornår den er holdt

Når du søger om dine feriedagpenge, skal du oplyse om al den ferie, du har optjent og hvornår den er afholdt.

Mange medlemmer er desværre ikke opmærksomme på, at de også skal skrive hvornår egen optjent ferie er afholdt - og så kan vi ikke udbetale feriedagpengene. 

Så husk, at du kan først få udbetalt dine feriedagpenge, når du har: 

  1. afholdt al egen optjente ferie
  2. oplyst i ansøgningen på hvilke dage, du har holdt ferie

Hvis du har holdt ferie, men har glemt at oplyse dagene i din ansøgning, skal du indsende en ny ansøgning, hvor du skriver samtlige ferieperioder på.

Vil du ansøge om feriedagpenge? 

Gå til Selvbetjeningen nu

Hvad kan du få i feriedagpenge?

Din sats for feriedagpenge er den samme som din dagpengesats, som hovedregel. Læs mere om regler, optjening og udbetaling af feriedagpenge nu

Ny ferielov, ny optjening af feriedagpenge i 2019 og 2020

Den 1. januar 2019 trådte den nye ferielov i kraft. Det betyder, at regler omkring optjening af feriedagpenge er ændret.

I perioden 1. januar 2019 - 31. december 2019 kan du højst optjene 16,6 dage med ret til feriedagpenge til afholdelse fra 1. maj 2020.

I perioden 1. januar 2020 - 31. august 2020 kan du ikke optjene ret til feriedagpenge.

Den 1. september 2020 introduceres begrebet 'samtidighedsferie', som betyder, at du løbende optjener ret til feriedagpenge. Der er endnu ikke lavet ny bekendtgørelse om feriedagpenge, men vi forventer, at den kommer i løbet af 2020.

Du kan læse mere om den nye ferielov på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Dan Qvitzau

tor, 04/04/2019 - 14:24

Skal det forstås sådan, at man skal søge om udbetaling af feriedagpenge inden den 31. maj, uanset hvornår ferien skal holdes?
Jeg har fået 22 feriedage - er det fire uger og to dage?

Ja det er korrekt forstået at du skal søge inden den 31. Såfremt du er ledig tæller helligdage (men ikke weekend) med- så det skulle give fire uger og to dage.

Louise

tor, 04/04/2019 - 21:10

Jeg har fået en opgørelse på at jeg har 1 feriedag tilgode ved AJKS. Jeg synes det er så ualmindeligt besværligt at få udbetalt feriedagpenge, at jeg slet ikke orker, at igangsætte processen blot for 1 feriedag. Så den ryger ned i l....... Jeg er nok bare generelt temmelig uforstående overfor hvorfor man skal have så meget besvær med at få udbetalt feriepenge som man under alle omstændigheder er berettiget til at få udbetalt!? Altså det er jo ikke et spørgsmål om at man ansøger om midler i en fællespulje eller lign. Nu spørger I om punkter til forbedringer i forbindelse med ny direktør, blot et input om et man dig ikke kan sætte
dette red-tape system smidigere op?

Kære Louise

Tak for input, som jeg nok skal give videre. Jeg ved at vi arbejder på at få det mere smidigt IT mæssigt, den lovgivningsmæssige del er ikke noget vi lige kan ændre.