Ministeren ændrede holdning – vi håber det sker igen

I går var vi glade. Beskæftigelsesministeren droppede et lovforslag, der ville sænke satsen for dimittender på sygedagpenge. De penge man sparede ved at sænke satsen, ville i vores optik i stedet skulle være brugt til at dække bureaukratiet til at håndhæve lovgivningen. Og så ville der kun være incitamentet tilbage som faktor. Vi vil dog vove at påstå, at ingen er blevet hurtigere raske af at få rokket ved deres økonomiske grundlag.

Så vi er glade for, at ministeren har ændret retning. Vi håber ikke, at det er sidste gang, det sker.

For den almene dimittend står overfor at få forringet sit sikkerhedsnet i 2023, hvis aftalen om lavere dimittendsats bliver til lov. Det er os stadig uforståeligt.

Hvorfor forskelsbehandler vi?

Baggrunden for at sænke dimittendsatsen yderligere beror på ideen om, at det vil styrke arbejdsudbuddet. Tanken er, at hvis det økonomiske sikkerhedsnet er svagt, så er incitamentet for at søge job større. Altså bliver dimittender mere aktivt jobsøgende og tager alle former for jobs.

Her er vi bare nødt til at kigge lidt på fakta. Dimittenderne søger allerede jobs, som de skal – det har vi data på – og de kommer relativt hurtigt i job. De har ikke et efterslæb ift. andre medlemsgrupper i a-kassen.

Derudover er der intet, der tyder på, at væsentlig flere dimittender er kommet i job, efter dimittendsatsen blev sat ned i 2017. Det kan vi se i den længe ventede evaluering af dagpengereformen fra 2017.

I a-kasserne har vi længe kunne mærke konsekvenserne af dagpengereformen – på godt og ondt – men nu er der også fra offentlig side lavet en bedømmelse af, om den lever op til de formål, den havde.

Ved første øjekast ser effekterne svagt positive ud, da STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) kun kigger på effekterne af reformen i forhold til ledighedsudviklingen. Men styrelsen peger selv på, at det er meget vanskeligt at isolere effekterne fra den gunstige beskæftigelsesudvikling de seneste år. Det vil altså sige, at effekterne både er meget små og også temmelig usikre, som Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, forklarer det i sit indlæg i Altinget. Derudover er der uddannet væsentlig flere unge mennesker de seneste år, så antallet af dimittender der kommer hurtigt i job, er også steget.

Det er ikke ensbetydende med, at enkelte dimittender ikke kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Men sådan er det i alle medlemssegmenterne. Nogle har det sværere end andre, og de skal have den individuelle hjælp, de har behov for til at finde beskæftigelse.  Det vil vi rigtig gerne bruge mere tid på i AJKS i stedet for al bureaukratiet.

I vores optik er et svagt økonomisk grundlag ikke løsningen - tværtimod – og analysen fra STAR selv er heller ikke overbevisende. Så vi håber, at ministeren endnu engang vil ændre mening.

Lad dimittendernes dagpengesats være i fred.