Freelancelivet kan være både fantastisk og frustrerende
Vi er eksperter i lovgivningen omkring dagpenge mv. - også i forhold til fx supplerende dagpenge.
Vores kurser og tilbud er tilrettelagt fleksibelt - til din hverdag som freelancer
Som freelancer kan det være svært at finde tiden til at holde sig opdateret på det sidste nye - for hvad nu hvis der dukker en opgave op.
Vi forstår freelancelivets vilkår
Det betyder, at du får rådgivning af eksperter, der forstår din hverdag og kan hjælpe dig på rejsen.
Arbejdsmarkedet i medie- og kommunikationsbranchen ændrer sig nærmest fra dag til dag. Vi er eksperter i at arbejde som freelancer, som fastansat, projektansættelser og alt derimellem.
Som medlem af AJKS har du ret til dagpenge*, så dine udgifter stadig kan blive dækket. Se satserne her Satserne er ens i alle a-kasser.
Et medlemskab hos os giver dig både økonomisk tryghed og branchespecifik vejledning, fordi vi er en niche-a-kasse.
Det er en fordel for dig, fordi vi kender dit fag samt de muligheder og udfordringer det medbringer, hvis du skulle miste dit job, og du skal finde et nyt.
AJKS har også en lang tradition for at vejlede freelancere og selvstændige.
Så er det en vej, du har lyst til at gå, så bare rolig! Vi er specialister i de regler og krav, der gælder for freelancere eller selvstændige.
Derudover får du fri adgang til alle vores arrangementer med mulighed for at netværke med andre i branchen, din egen personlige a-kassevejleder, karrierevejledning om lige det, du har behov for, brancherelevante nyhedsbreve, faglige input og meget mere.
*Du har ret til dagpenge, hvis du opfylder kravene. Se mere her.
AJKS er den billigste a-kasse for dig. Det skyldes, at vi er en lille a-kasse, der har godt styr på digitalisering og automatisering. Det frigiver mere tid til at levere den medlemsservice, vores medlemmer er glade for.
Prisen afhænger af om du vælger fuldtids- eller deltidsdækning. Begge dele er dog dog fuldt fradragsberettiget.
Vores medlemsskare består af over 25.000 professionelle, der arbejder med medier, kommunikation og kreativitet - eller gerne vil. Vi har også plads til dig.
AJKS er en a-kasse, som sikrer dig dagpenge efter studiet. Vi er ikke en fagforening, som fx tager sig af overenskomster. Men vi samarbejder med Dansk Journalistforbund og Dansk Artist Forbund. Det er de forbund, der kender de arbejdsmarkeder, hvor vores medlemmer er beskæftigede, bedst.
Vi vil altid anbefale vores medlemmer at være medlem her – men du kan sagtens være medlem af AJKS, selvom du er medlem af en anden fagforening, eller hvis du slet ikke har en.
Arbejder du som, eller overvejer at blive, selvstændig eller freelancer, så er der en række regler, du skal have styr på. Du kan hente vores guide "når du vil starte egen virksomhed" og læse mere om dine muligheder her:
A-kasse for selvstændige og freelancere i medier, kommunikation og sprog
AJKS har mange tilbud til dig, der er, eller overvejer at blive, selvstændig eller freelancer. I AJKS har vi både en afdeling med karrierevejledere og a-kassevejledere. Derfor kan du både få rådgivning om dine dagpengerettigheder samt få vejledning og sparring i forhold til kompetencer og karriere.
Som medlem kan du også gratis deltage på gå-hjem møder, webinarer, faglige møder og workshops – mange af vores arrangementer er målrettet freelancere og selvstændige.