Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

5 trends på medie og kommunikationsområdet

Medie- og kommunikationsverden er en kreativ størrelse, og her er der altid fart på udviklingen - 2025 er ingen undtagelse. Vi har plukket 5 trends fra bunken, som er værd at holde øje med. Se, om du er enig.

5 trends på medie- og kommunikationsområdet

 

 

1. SoMe er blevet politisk

SoMe-platformene er blevet politiserede. Det er ikke gået manges næse forbi, at Tik Toks algoritmer er lidt spøjse i den vestlige verden, og at datasikkerheden aldrig har været i top. Men i 2024 gik det også ned af bakke for andre platforme. En tendens der ser ud til at fortsætte i 2025.

X har haft problemer med troværdigheden i et stykke tid og Meta ser ud til at følge efter med sit drop af faktatjek på platformens indhold. Hvilket har resulteret i skepsis fra forbrugerne.

Om det reelt kommer til at ændre forbrugeradfærden, det må 2025 vise. Men det er værd at holde øje med. For dele af din målgruppe kan have stærke holdninger til de platforme, du er på.

 

2. Nedskaler brandet og skru op for underholdningen

Vi kan ikke bare fortælle, hvor fede vi er – og så forvente at vores målgrupper får øjnene op for os. Derfor har content marketing for længst gjort sit indtog rundt omkring på kontorerne.

Men hvis man læser Hootsuites Social Media Trends 2025 rapport, ser det ser ud til, at vi må gå længere end tidligere, hvis vi vil fange vores målgruppe. Forbrugerne vil nemlig underholdes. Mange virksomheder, har ifølge rapporten, nydt godt af at skrue op for de underholdende elementer og ned for brandet i deres SoMe-arbejde.

I dansk regi havde Liberal Alliances Alexander Vanopslagh succes med sine morsomme videoer på Tik Tok under seneste valgkamp, et element som mange mente var grunden til LAs gode valgresultat.

Hvis du vil have inspiration til dit SoMe-arbejde, så holder DJ - Medier og Kommunikation Social Media Sprint den 6. februar 2025. Læs mere om arrangementet her

 


3. AI kommer du ikke udenom
AI er stadig her der og alle vegne, og der er ingen tvivl om, at det har fået konsekvenser for måden nogle arbejder på – og vil få det for flere i fremtiden.

Mantraet er, at vi kan automatisere rutineopgaver, og at det vil frigøre tid til det menneskelige touch, strategi og kreativitet.

Virkeligheden er, at mange almindelige mennesker stadig er ved at finde fodfæstet i den evige udvikling – og at mange ikke er kommet i gang endnu.

Men fremtiden venter ikke, så vil du vide mere om AI, findes der masser af gratis kurser og tutorials på nettet, og der er kommet flere muligheder for efteruddannelse – bl.a. hos Mediernes efteruddannelse.

Og er du jobsøgende, så kan AJKS hjælpe med at gøre din jobsøgning smartere ved hjælp af AI.
 


4. Bæredygtighed og Social Ansvarlighed
Selvom Trump i sin nye embedsperiode forsøger at lægge bæredygtighed og ESG-arbejdet i graven, er det stadig en vigtig del af europæiske og ikke mindst danske virksomheders strategiske fokus i 2025.

ESG-arbejdet omhandler din organisations arbejde med fx miljø, klima, social ansvarlighed og bæredygtig ledelse – parametre, der er vigtige for både kunder, medarbejdere og andre interessenter. Og de er et fint springbræt til at positionere din organisation og dens værdier.

Arbejdet med bæredygtighed kan styrke dit brands omdømme og tiltrække forbrugere, men der er også faldgruber. Forbrugerombudsmanden er på vagt som i 2024, og der er risiko for, at dit og andres hårde arbejde ender som en rapport i skuffen.

Vil du styrke din nuværende og fremtidige jobposition ved at blive bedre til strategisk ESG-kommunikation, så har DMJX kurset for dig.
 


5. Nyhedsstrømmen påvirket af influencere
Før i tiden fulgte man et medie, nu følger mange personen. En trend som flere medier har fået øjnene op for – og danske medier er ikke en undtagelse. Nyhedsinfluencerne er landet.

Medietrends har lavet en fin oversigt over trends i medieverdenen, og et af dem er netop udbredelsen af nyhedsinfluencere. I stedet for at lave traditionel objektiv journalistik, tages der lederskab over dagsordner og emner for at skabe viden og indsigt - og ikke mindst forretning. Metoden giver positiv opmærksomhed (læsere) og markedsmæssige fordele, men faren er,  at de journalistiske principper og objektiviteten skrider.

Nyhedsbilledet er allerede fragmenteret, men det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig i 2025.

 

Det her var vores kig i den imaginære krystalkugle. Listen er ikke udtømmende – kom gerne med dit bud på trends, der er værd at holde øje med i 2025.

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Få karrierevejledernes guides og artikler til jobsøgning, arbejdsliv, karriere og meget mere.

Artikler om karriere og jobsøgning

Få tips til din jobsøgning og karriere fra AJKS' karrierevejledere i vores arkiv, hvor vi deler artikler, videoer og guides. 

Sådan arbejder bureauer med AI

Sådan arbejder mediebureauer med AI

Er du nysgerrig på hvordan mediebranchen arbejder med AI? Her får du link til spændende paneldebat og de bedste pointer fra branchen.

Læs artikel og se video

Katrine Thielke er specialist i sociale medier.

SoMe-specialistens input til LinkedIn

De seneste år er der sket en udvikling på LinkedIn. Tonen, indholdet og algoritmen har ændret sig. Så hvad er LinkedIn i dag, hvem er på - hvordan kan du bruge platformen? Det har vi talt med SoMe-specialist Katrine Thielke om.

Læs SoMe-specialistens input