50+ og med et ben i graven? Nej!
Benita Marcussen Det er absurd at omtale en del af befolkningen som 50+ med den iboende stigmatisering, der følger. Vi er voksne mennesker, der står midt i karrierelivet og har en masse erfaring med i rygsækken. Vores situationer er vidt forskellige – det samme er vores drømme, muligheder og udfordringer.
Det er lidt mærkeligt at sidde i år 2020, hvor mange får børn i slut 30'erne eller start 40'erne, og vi først kan gå på pension, når vi er 70 - men stadig bliver betragtet som seniorer, når vi er 50+.
Om vi bliver framet positivt som ”det grå guld” eller negativt som ”ældrebyrden”, er ligegyldigt. Det er tragikomisk, at vi bliver betragtet som ældre og grå midt i vores primetime – og med mindst 20 år tilbage på arbejdsmarkedet. Det er drøn-ærgerligt!
Opråb til arbejdsgivere
Det er svært at være medarbejder eller jobsøgende. Sat på spidsen, er du først nyuddannet og har ikke nok erfaring, så er du i den fødedygtige alder eller har børn, og så er du pludselig 50+ og har et ben i graven. Det er et meget kort vindue, vi har til at være attraktive og eftertragtede.
Heldigvis er der mange arbejdsgivere, der ved, at en velfungerende arbejdsplads omfavner diversitet. Her er både plads til nyuddannede og folk med forskellige grader af erfaring. Her er både plads til hurtigløberen og den mere dybdeborende journalist.
Desværre er der også en del arbejdsgivere, der ikke vil stå ved deres ansvar, som kun ansætter indenfor en stram målgruppe – eller ikke værner om den arbejdsstyrke, de har.
Løbende opkvalificering
De arbejdsgivere som vægrer sig for at ansætte 50+, er ofte dem, som selv er dårlige til eller ikke kan se meningen med at pleje deres medarbejderes kompetencer. De skifter dem bare ud. Men her går der altså en del erfaring og viden tabt.
Det er en skam, at de ikke kan se gevinsten ved at udvikle medarbejderne - og se styrken i at have forskellige mennesketyper og aldre ansat.
Og der er god mening i efteruddannelse – både for medarbejderen og arbejdsgiveren. Det er jo ikke fordi, vi alle skal kunne alt, men det er vigtigt at holde os relevante og blive bedre til det, vi er gode til. Og så står udviklingen jo ikke stille, det er vigtigt at holde os nysgerrige - ligegyldigt hvilken alder vi har.
Arbejdet er en del af identiteten – det gør ondt, når den ryger
For mange af vores medlemmer ligger der en masse identitet i deres arbejde. Derfor er det hårdt at føle sig valgt fra. For nyuddannede giver det mening for omverdenen, hvis de ikke får et job med det samme. For 50+ føles det ofte skamfuldt og stigmatiserende, netop fordi de selv synes, at verden burde ligge for fødderne - og nu gør den det pludselig ikke længere. Vi har ikke et ben i graven, men det kan godt føles sådan, når der bliver sat spørgsmålstegn ved hele vores identitet.
Opråb til politikerne
Men det er ikke kun et spørgsmål om identitet - men også om økonomi. Når vi er midt i livet, har vi ofte sat os med bil, hus og faste udgifter. Det er svært, når man er ledig og dagpengene udhules. Hele ideen med det danske dagpengesystem er, at vi er sikret indtil det næste job. Derfor er det også relativt nemt for arbejdsgiveren at komme af med os. Men sikkerhedsnettet er blevet slappere, og det er nemmere at ryge ud. Hvis politikerne forventer, at vi skal arbejde til vi er 70, så nytter det ikke noget, at nogen af os skal kæmpe de næste 20 år for at holde fast i arbejdsmarkedet med næb og klør – og hus og familie som indsats.
50+ - vi er mennesker med forskellige drømme, muligheder og udfordringer
Og tilbage til starten. Det virker absurd at omtale en del af befolkningen som 50+ med den iboende stigmatisering, der følger. Vi er voksne mennesker, der står midt i karrierelivet og har en masse erfaring med i rygsækken. Vores situationer er vidt forskellige – det samme er vores drømme, muligheder og udfordringer.
I stedet for at sætte os i bås som 50+, burde politikere, organisationer, arbejdspladser og vi selv kigge på, hvordan vi holder os relevante og veluddannede hele livet. Hvordan vi sikrer et fastere sikkerhedsnet for dem, der står mellem job, og hvordan vi får alle arbejdsgivere til at se værdien i en arbejdsplads med en mangfoldig medarbejderskare
Kommentarer
Det var en god artikel. Det er fuldstændigt korrekt - og helt vanvittigt. Jeg er i job, men har søgt i snart 10 år mindst 1 gang pr. måned for at holde ajour og adræt i at skriver ansøgninger og være til interview. Interviews er dog sjældne …. I de 10 år har jeg taget en masteruddannelse og en bacheloruddannelse - og lige meget hjælper det. Jeg har fået ansøgningsskrivningstræning og karriererådgivning i flere tempi - lige meget hjælper det. Om lidt bliver jeg 59 - og nu har jeg faktisk givet op - for fra 50 til 59 har det været umuligt. Heldigvis for mig, har jeg et okay job, men det har også varieret over årene, med fyringsrunder, omorganiseringer, storrum osv. Dejligt at Tine siger det ligeud.
Tak for dit indspark i debatten om de 50+.
Er det muligt at dele den på f.eks. LinkedIn?
Mvh.
Line
Kære Line
Du er meget velkommen til at dele:)
Mvh
Hanne-Mari/AJKS
Kære Hanne-Mari,
Jeg vil også gerne dele på LinkedIn, men jeg ser den hverken på AJKS eller formandens profil. Hvor findes den?
Mvh,
M
Den er nu delbar på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/ajks/
Du kan også kopiere artiklen og dele på dit favorit SoMe: https://ajks.dk/nyhed/50-og-med-et-ben-i-graven-nej
Kære Tine
Fantastisk godt formuleret - jeg kunne ikke have sagt det bedre :-). Det er spot-on min situation, du beskriver. Jeg mistede jobbet som 55-årig og har siden ikke kunnet få fodfæste igen, selvom jeg har ledt med lys og lygte efter et nyt job. I dag, hvor jeg er 63 år kæmper jeg mig igennem som efterlønner med selvstændig bibeskæftigelse og to forskellige små-jobs. Og det skal jeg fortsætte med til jeg er 67, hvor jeg kan gå på pension. Det er bestemt ikke sådan, jeg havde forestillet mig mine sidste år på arbejdsmarkedet. Det er både rigtig hårdt og samtidig ydmygende med den behandling man får hos jobcentret, A-kassen og andre, der er sat i verden til at stresse dem, der er faldet udenfor arbejdsmarkedet.
Godt skrevet!
Det er så spot on. Jeg har selv skrevet en hel del om problematikken på min blog linebaundanielsen.dk. og jeg har fået alt for mange tilbagemeldinger fra kompetente og veluddannede mennesker, hvis eneste udfordring er, at de har rundet de 50. De bliver sorteret fra ikke kun i algoritmer, men også i ansættelsessituationer, hvor de bliver vejet og fundet enten for dyre, for gamle eller for lidt forandringsvillige. Det er ikke bare skammeligt - men også en udfordring, netop fordi vi skal være længere og længere på arbejdsmarkedet.
Tak fordi I tager det op.
Mvh Line Baun Danielsen
Tak for indspark! Og en hilsen til alle jer jobsøgende med de fantastiske og spændende CV'er.
Tak for indspark. Og en hilsen til alle jer jobsøgende med de fantastiske og spændende CV'er!
Spot on !!! Jeg har nu draget konsekvensen. Efter knap to år med småjobs, supplerende og dagpenge... og ca. 100 resultatløse jobansøgninger, fik jeg et løntilskudsjob i 19 på Jobcentret. Jeg er 62 og nu i et ordinært vikariat samme sted ...og opstart på Diplomuddannelse i næste måned. Det er benhårdt, men trods alt sjovere end at modtage udsigtsløse afslag i indbakken på journalistiske jobs...(og ... i kantinen møder jeg tidligere journalistiske kolleger i samme aldersgruppe... så nu er tippet givet videre...)
Bravo, Tine! Endelig en højlydt protest mod aldersracismen fra en formand i DJ. Læg mere vægt på det i ligestillingsudvalget. Politianmeldt de aldersracistiske jobannoncer, kæmp for dem, der fyres af 35-årige smartassses, hjælp de erfarne med deres forretningsdrømme og bliv ved med at tale om det. Og husk ikke at skrive journalister.
Det er simpelthen ramt lige på kornet! Hvor har I dog ret, det er præcis den situation, jeg har følt mig i, indtil jeg langt om længe fik halet en midlertidig ansættelse i land ved at rende netværket på dørene. Jeg begyndte systematisk at bede om feedback på ansøgninger, og flere gange kom det frem mellem linjerne, at jeg var ‘for gammel’. “Transfervinduet” er stort set kun åbent for 32-45 årige - sådan ca. - og det er dæleme meget potentiale, virksomhederne går glip af der! Surprise: de bliver også ældre, selvom de måske ikke selv tror det! Så 1000 tak AJKS for at sætte fingeren lige ned i den slet skjulte aldersdiskrimination - som heldigvis ikke gælder alle steder!
Jeg rådgiver hver uge yderst kompetente ledige over halvtreds, der kæmper en uretfærdig hård kamp for at komme i job igen. De har brug for mange flere, der råber op på deres vegne, så på deres og egne vegne (54 år og selvstændig): Tak for et godt brøl.
Meget rammende skrevet.
Tak for det!
Tak for et brandgodt skriv med fuldt og sikkert tryk på alle ømme punkter i tidens arbejdsmarked!
Jeg blev selv fyret som 58-årig, skrev i løbet af min opsigelsesperiode på 6 mdr ca 370 ansøgninger uden det førte til en ansættelse.
Jeg var ikke medlem af A-kasse, og havde dermed udsigt til Jobcenter og kontanthjælp. Men det var vigtigere for mig at være selvforsørgende og FRI, så jeg søgte job som ufaglært indenfor plejesektoren og blev omgående ansat til den fyrstelige timeløn a kr. 124,88!
Og jeg blev ved med at søge alt mellem himmel og jord, og endelig lykkedes det at få et fast job. Jeg havde i mellemtiden også konstateret, at dagpengesatsen også er voldsomt udhulet, og derfor ville jeg betale for lønsikring. Der var een A-kasse i DK som udbød den mulighed for personer i min alder!
Kom nu ind i kampen! Jeg har da planer om at arbejde så længe jeg overhovedet kan, men hvorfor skal jeg diskrimineres på dette område også? Det er da fint at vi, der kan og vil, forventes at arbejde et langt liv, men så må resten altså følge med!
Tak for din kommentar. Hvilken A-kasse er det, der tegner lønforsikring?
Rigtig fin artikel og spot on. Da jeg havde rundet de 50, blev det pludselig meget vanskeligt at komme til samtale også til jobs, hvor jeg var en oplagt kandidat Og det er kun blevet vanskeligere og vanskeligere siden da. Heldigvis er jeg nu i et godt job, hvor virksomheden netop ønskede at ansætte modne medarbejdere med stor erfaring.
Det er frustrerende og uanstændigt, at dagpengene udhules. Det er simpelthen gået for vidt.
Mvh. Ulla
Det er svært at være uenig i Tine Johansens opråb.
Nu håber jeg så, at DJ lægger sig i selen i sit lobbyarbejde - gerne sammen med andre fagforbund - for at tale os 50+'ere op.
Mange arbejdsgivere kvier sig ved at ansætte jævnaldrende eller tænker, at senior-medarbejdere er alt for krævende og ikke parat til at omstille sig. Så hvad med et slogan for en kampagne henvendt til arbejdsgiverne á la:
Køb det 'grå guld' - det kan blive dit livs bedste investering...
Hej Tine.
Alt hvad du skriver, er fuldstændig korrekt. Alle over 50+ bliver betragtet som skidt, hvis de er ledige. Jeg er selv i situationen lige nu og med 56 år på bagen og medlem af Seniorerhverv 50+ i Fredericia, hvor jeg også er medlem af bestyrelsen. Vi oplever dagligt på egen krop, hvad du beskriver her, og udover det er vi jagtet vildt af både Jobcentret og A-kassen, der opfører sig som små konger med loven i hånden.
Men ligegyldigt er det, hvis du er 50+. Det er i sig selv en kæmpe opgave og meget heldigt, hvis du overhovedet kommer til samtale. Det er det første skridt mod jobbet. I de små ledighedsperioder jeg havde, inden jeg fyldte 50, havde jeg ingen problemer med at komme til samtale, men det har godt nok ændret sig drastisk. Det er næsten komplet umuligt. Så er det ligegyldigt, hvilken uddannelse du har og hvilke kurserr du tager.
Det hjælper ikke. Når jobcentret så ikke kan finde andet, forsøger de at tvinge en ud i "gratis" praktikker, hvor man. ikke får løn, men kun sine dagpenge, som du jo selv skriver, slet ikke kan leve af. Udover det er gratis æder det også af din dagpenge ret, og det hjælper ikke, da nogle jobområder kalkulerer med dette og udnutter groft, brugen af gratis arbejdskraft. Det syge system skal stoppes, og det kan kun gå for langsomt.
50+ og et ben i graven? Nej, gu´er vi ej, og jeg vil ikke finde mig i den betragtning. Enten må der laves et system, der tvinger virksomhederne til at bruge os alle over 50+, ellers må de tage os frivilligt. Jeg er også træt af at høre alt det ævl i radio/TV m.v., at arbejdsgiverne vil have åbnet for arbejdskraft udefra. Vel skal de ej have arbejdskraft udefra med mindre det er arbejdskraft indenfor EU. Det med at få lukket op for arbejdskraft fra tredjeverdenslande, kan de glemme alt om. Der går masser af unge mennesker rundt, der ikke kan få praktikplads indenfor de fag, hvor de påstår de mangler. Hvis det er rigtigt, kan de bare gå i gang med at uddanne dem selv og så i øvrigt gøre brug af omskoling af 50+'ere, så de også kan bruges til de når pensionsalderen. Hvad skal de ellers leve af, hvis de hverken kan finde et arbejde og tjene deres løn eller få dagpenge eller få kontanthjælp. Ja, så er der nogen, der kommer til at dø af sult, hvis ikke snart vores sovende politikere på Christiansborg vågner op. MEN DET HASTER.
Hej , jeg er fuldstændig enig. Jeg var selv jobsøgende på et tidspunkt hvor jeg var kørt ned af en psykopatisk chef og min HR afdeling ikke hjalp i den virksomhed hvor jeg var meget glad for at være og gjorde det godt. Jeg skulle ha forladt mit job tidligere så det ikke var sket. Med den”bagage” har jeg været til mange latterlige samtaler hvor der kun har været fokuseret på hvorfor jeg var ledig .. og alder har jeg følt , har gjort det værre. Jeg har fået mange job tilbudt , men ikke dem jeg ønskede og i flere år har jeg været tilkaldevikar. Nu er jeg “ ingenting” - da jeg har valgt ikke længere at have den type job. Jeg kommer nok ikke til at sidde og søge job igen på den måde det foregår her i landet , men måske via netværk , kan det være jeg får lyst til at være en del af det danske arbejdsliv igen - for siger jeg først tak til noget ,så kender jeg mig selv, så er det 100% og med en stor glæde .
Tak for denne fantastiske og vigtige artikel, jeg kunne ikke være mere enig. Jeg er 50 år og har børn i alderen 9, 13 og 15 og føler nærmest jeg blev usynlig og mindre værd den dag jeg fyldte 50. Den er med det samme delt på LinkedIn.