Når opkvalificering kan gøre en forskel, men er svær at få

En del ledige får bevilliget kurser, men mange oplever, at det er en ulige kamp at få et kursus, der ville kunne forbedre deres muligheder for at lande et job. Det er der flere grunde til.

Sådan er de formelle muligheder for kurser og opkvalificering i dag

Tidligere havde alle ledige dagpengemodtagere ret til et opkvalificerende kursus af 6 ugers varighed.

Siden januar 2015 er det kun ledige uden uddannelse eller med en kort videregående uddannelse og en erhvervsfaglig baggrund, der har ret til uddannelse/kurser i form af jobrette uddannelse. For ledige uden uddannelse eller med en forældet faglært uddannelse, er der desuden mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på dagpenge. 

Men for alle andre ledige, dvs. alle der har en mellemlang videregående uddannelse eller derover, er der ikke længere en ret til uddannelse som ledig - men kun en ret til at ansøge om at få uddannelse/kurser bevilliget af jobcentret.

Formelle eller reelle rettigheder…

Fra politisk hold har man forsøgt at kvalificere, hvilke kurser, der kan bevilliges ved at udarbejde regionale positivlister - en oversigt over godkendte kurser, der kvalificerer til områder med behov for arbejdskraft.

Vil du have et kursus, der ikke er på positivlisten, kan kurset kun bevilliges, hvis du kan skaffe en arbejdsgivererklæring, dvs. en dokumenteret aftale med en arbejdsgiver om, at du bliver ansat i minimum 3 måneder, hvis du gennemfører det ansøgte kursus. Med andre ord skal den du, for at få hjælp til at få et job, have et job…

Mere om det senere.

Når det kommer til muligheden for at få bevilliget kurser fra den regionale positivliste er vurderingsparameteret for, om kurset kan bevilliges §53 i Lov Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), hvori der står:

”Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.”

Jamen, så burde det vel være lige for, tænker du måske - for kurser på den regionale positivliste kvalificerer jo til områder med behov for arbejdskraft, og lever vel dermed op til fordringen om ”områder, hvor der er behov for arbejdskraft” og ”hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse”.

Men så simpelt er det ikke. For flere jobcentre opfinder bevillingsparametre, som der strengt taget ikke er lovhjemmel til – som vi vurderer det.

Et unavngivet jobcenter har fx på deres hjemmeside haft opstillet følgende parametre for at få kurser bevilliget:

”Der bevilliges som udgangspunkt ikke kurser inden for de første 6 måneders ledighed…”

Kurser ”bevilliges ikke før brug af løntilskud og/eller virksomhedspraktik er afprøvet.”

”Alle muligheder for job, skal være afprøvet, herunder at det er sandsynliggjort, at den ledige ikke havde mulighed for at få job med de indeværende kompetencer”

”Der bevilliges kun kurser, hvor der er lavet en aftale med virksomheden omkring virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse efter kurset”

Imponerende, at man kan opstille disse parametre med afsæt i førnævnte §53.

Hvor er lovhjemlen? Og det bliver endnu mere absurd, når man på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering læser om formålet med den regionale uddannelsespulje, og de positivlister over kurser der knytter sig til denne.

For her fremgår at:

” Formålet med den regionale uddannelsespulje er at understøtte, at flere ledige kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede kurser fra første ledighedsdag.”

Andre oplyser til vores medlemmer, at de er for højtuddannede til at få kurser, hvilket betyder at de medlemmer, der potentielt kunne have stor gavn af at få noget opkvalificering, ikke søger om det. Og endelig oplyses nogle medlemmer om, at man for at få et kursus bevilliget skal have en arbejdsgiver erklæring på, at man bliver ansat efter kurset. Et krav, det synes svært at finde lovhjemmel til i § 53.
 

Afslag går igen

Desværre går flere af de opstillede parametre igen i jobcentrenes begrundelser for afslag på kurser til de medlemmer, der får afslag.

Der synes nærmest at være en copy/paste skabelon, der benyttes. For vi ser flere afslag med præcis samme ordlyd.

Afslag begrundes hyppigt med følgende argumenter:

• ”-at du ikke har en arbejdsgivererklæring på ordinær fuldtidsansættelse, såfremt du gennemfører kurset.”.
  
  Dette er kun et krav, hvis kurset ikke findes på den regionale positivliste. Når det bruges som begrundelse for afslag på et kursus fra den regionale positivliste, er vi tilbage til den tragikomiske fordring om, at for at du kan få hjælp til at få et job, skal du have et job…
   
• ”at du ikke har gjort brug af dine muligheder for beskæftigelse i forhold til brugen af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.
  
  Dette er heller ikke et krav jf. § 53. Dertil kommer at store dele af vores medlemmer først har ret til løntilskud, når de har været ledige i 6 måneder. Så det, der er tilbage, det er virksomhedspraktik. Et redskab der ikke har den store jobeffekt, og som i øvrigt giver bedre mening i halen på et kursus, så de nyerhvervede kompetencer kan komme i spil i praksis.
   

• ”at du med relativ kort ledighed og jobsøgning, ikke har udtømt dine muligheder for beskæftigelse med dine nuværende kompetencer.”
  
  Her er der to ting der skuer.
  1) det eneste tidspunkt det er relevant at se på om mulighederne for at komme i beskæftigelse er udtømte, er når der søges om førtidspension - der søges her om et kursus, der vil kunne booste chancerne for at komme i beskæftigelse.
  
  2) Som tidligere dokumenteret er formålet med den regionale uddannelsespulje og de dertilhørende positivlister, at ledige kan få ” korte, erhvervsrettede kurser fra første ledighedsdag.” Så kan det jo ikke nytte noget, at jobcentrene bruger kort ledighedslængde, som argument for ikke at bevillige kurser.
   

Endelig ser vi ofte et eksempel på omvendt argumentation fra jobcenterets side, hvor arbejdsmarkedsbalancen, et redskab, der bl.a. skal benyttes af jobcentrene til at se om et givent kursus opkvalificerer til et område med gode jobmuligheder, bliver brugt som et argument for ikke at bevillige et kursus. ”Da der er gode jobmuligheder indenfor kommunikationsmedarbejder jf. arbejdsmarkedsbalancen, er dine jobmuligheder ikke udtømte”. På den måde bliver det, der ellers er forudsætningen for at kunne få et kursus, nemlig, at det kvalificerer til et område med behov for arbejdskraft, en diskvalificering.

Desværre ser vi ofte, at jobcenteret fastholder deres afslag, når vi hjælper medlemmer med at klage over et afslag på et kursus, der er på den regionale positivliste, kvalificerer til et område med behov for arbejdskraft - og som kunne styrke medlemmets vej i job.

Og desværre får de ofte får medhold heri fra Ankestyrelsen, uagtet at det er yderst tvivlsomt om der er lovhjemmel til at give afslag med de fleste af ovenstående begrundelser.

Og selvom, der heldigvis også er medlemmer, der får kurser bevilliget af jobcentrene, så er det et problem, at det der burde være reelle rettigheder for alle, for mange reduceres til formelle rettigheder.

Og problemet bliver ikke mindre af, at kurser på videregående niveau faktisk har en effekt jf. tal fra jobindsats.dk, hvor det fremgår, at kurser på videregående niveau ofte fører til en højere andel i beskæftigelse end virksomhedspraktik, der ellers bevilliges med rund hånd.

Meget tyder på, at der kunne være behov for enten at sætte uddannelse fri igen -  dvs. genindføre retten til 6 ugers uddannelse for alle ledige, eller alternativt skærpe vurderingsparametrene, så der er større gennemsigtighed, og dermed gå fra formelle til reelle  rettigheder.

Desværre ser det ud til, at det vil gå i modsat retning i fremtiden, hvis politikerne vælger at følge anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.