Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Når ferien sætter arbejdslivet i relief

Når ferien sætter arbejdslivet i relief

Det kan være en god, lunken eller dårlig oplevelse at vende tilbage fra ferie. Måske er det på tide at mærke efter, om du har brug for forandring?

 

Sommertid er for de fleste af os lig med ferietid, men hvordan vi går ferien i møde, afhænger i høj grad af, hvordan vi trives i vores arbejdsliv. Selvfølgelig glæder vi os allesammen til et pusterum, afslapning og kvalitetstid med familie og venner.

Men for nogen bliver udsigten til ferien og tiden væk fra arbejdet, noget man higer desperat efter - som en sæl, der lidt for længe har ledt efter et essentielt åndehul. På samme måde føles ferien central for at kunne fortsætte.

 

Vores arbejdsliv fylder - på godt og ondt!

Det er selvfølgelig et udtryk for, at vores arbejdsliv på godt og ondt har en stor indvirkning på resten af vores liv.

Ofte bruger vi et par feriedage på at komme ned i gear og få lagt arbejdet fra os rent mentalt.
Og for nogen bliver den sidste del af ferien også mærket af tanker om at vende tilbage til arbejdet, og det der ligger forude - opgaver, konflikter, negative kollegaer, potentielt stress eller en hverdag, der er lidt for presset.

 

Der er lang fra Palma de Mallorca til kontoret i DK – eller er der?

Som ferien nærmer sig sin afslutning, nærmer arbejdet sig også. Og for nogen er det fint.

Måske hopper du ikke ligefrem rundt på terrassegulvet i Palma ved tanken om at vende tilbage til arbejdet. Men det føles godt for dig at vide, at der venter gensyn med gode kollegaer, spændende opgaver - og efter en ferieakklimatisering også en reel glæde eller tilfredshed ved at være i gang igen.

Måske har du slet ikke sluppet arbejdet helt i ferien. Ikke fordi det forventes af dig - eller fordi du føler det som en pligt at være på 24/7, men fordi du reelt brænder for det. Fordi du har valgt et arbejdsliv, der følger med ind i andre sfærer. Det betyder ikke, at du ikke også får brugt ferien til at tanke ny energi og inspiration.

Eller også betyder det ikke så meget!  Dit arbejde er et arbejde, der giver brød på bordet - og råd til ferie. Det passer til dit temperament og kan ikke få dit blod i kog - hverken i negativ eller positiv forstand. Og det har du det fint med.

Fælles for ovenstående scenarier er, at din tilbagevenden til arbejdet ikke fylder på en negativ måde. Og det er et godt tegn.

Men det er langt fra alle, der har det på den måde.

Ferien og tiden væk fra arbejde tilbyder rum og tid til refleksion over dit arbejdsliv. Er du en af dem, for hvem ferien repræsenterer det føromtalte essentielle åndehul, så er du muligvis nået til en erkendelse af, at noget må ændres i dit arbejdsliv.

For mange fungerer hjernen imidlertid på den måde, at den - ansporet af selvopholdelsesdriften - bilder os ind, at det nok skal gå, at det bare var dig, der var lidt udkørt. Og at ferien, rigelige mængder kølig Rosévin og en på opleveren har givet dig den fornødne energi til at vende tilbage til heksekedlen på kontoret. Læg hertil en stolthed, der kan gøre det svært at erkende, at løbet måske er kørt.

 

Hvordan føles det så - nu hvor du er tilbage på pinden?

 

Den gode tilbagevenden:

Hvis du kan kende dig selv i et af de positive scenarier, er din tilbagevenden til dagligdagen på arbejdet formentlig meget lig min.

 Jeg skulle lige op i gear, men fandt hurtigt ind i rytmen og fandt glæden ved mine spændende og alsidige opgaver og gensynet med gode kollegaer og medlemmer. Og jo, der er opgaver, som jeg stadig synes er lidt kedelige, og der er opgaver, potentialer og kompetencer, jeg gerne vil have i spil. Men jeg kan se, at de kan realiseres i fremtiden, og det føles godt at være på arbejde igen.

 

Den lunkne tilbagevenden:

Men det kan også være, at din tilbagevenden føles såvel rytmeløs som glædesløs? Snarere som en tilbagevenden til en monotoni så ulidelig kedsommelig, at enhver gejst eller energi, som ferien har givet dig, forsvinder som dug for solen i løbet af de første par arbejdsdage. I så fald ligger der en klar opgave foran dig:

  • Identificér hvilke opgaver, der dræner dig
  • og hvilke, der giver dig energi
  • Reflektér over, hvad der mangler for, at du kan trives - er det nye opgaver eller ansvarsområder, en ny afdeling, eller trænger du til opkvalificering?

 

Til dette kan du med fordel benytte coachingtoolet Goal Grid:

 

Goal Grid - sådan finder du frem til dine mål

Brug coachin-toolet til at kvalificere dine mål - og vejen derhen.

 

Når du har forholdt din nuværende situation til dine ønsker til fremtiden, skal du først undersøge og vurdere, om det er realistisk, at du kan få dine ønsker opfyldt i din nuværende funktion eller arbejdsplads. Det kan du for eksempel gøre gennem dialog med din chef. Hvis det ikke ser muligt ud, skal du i gang med at søge nyt job.

Brug også dit netværk eller din fagforening som sparringspartner i forhold til din situation og løsningen på den.

Tænk også din fagforening og AJKS ind i forhold til at få ny viden og faglige input. I AJKS afholder vi mange gå-hjem-møder og workshops hvert kvartal, så hvis du fx når frem til, at du skal i gang med at søge nyt arbejde, og derfor gerne vil i gang på LinkedIn, så tjek vores arrangementskalender.

 

Den dårlige tilbagevenden:

For nogen er det imidlertid være end monotoni og kedsomhed... 

Måske sider du på din plads og kan i ånden se samtlige åndehuller fryse til, eller være garderet af sultne isbjørne i form af en særlig nedturs-kollega eller en brovten chef. I så fald er der ingen vej uden om - du skal i en ruf finde ud af, hvad der skal til for at komme op til overfladen. Et nyt job eller forflyttelse til en anden afdeling, et opgør med nedturs-kollegaen eller den brovtne chef? Sidstnævnte kan selvfølgelig føre til et praktisk behov for nyt job? 

Tag fat i din fagforening og AJKS, og få hjælp til at afklare din situation:

Hvor trykker skoen? Skal du væk nu, eller kan du holde ud at blive i jobbet, mens du søger nyt arbejde?

Hvordan stiller det dig, hvis du selv siger op? Kan du få en fratrædelsesaftale? Og hvordan kommer du bedst i gang med jobsøgningen?

 

Vi håber selvfølgelig, at flest muligt har haft en god ferie og en god tilbagevenden til arbejdet. Når vi udnytter ferieanledningen til at italesætte de forskellige scenarier, er det som nævnt, fordi vores arbejdsliv påvirker os. Livet er for kort til at mistrives på jobbet.

I AJKS møder vi medlemmerne, når de er blevet ledige og er på dagpenge. Flertallet er ved godt mod, men vi møder også medlemmer, som er mærket af en dårlig ansættelse, stress fra sidste job, eller en dalende tro på egne faglige evner, trods deres CV taler et tydeligt sprog om stærke kompetencer. Her påvirker arbejdslivet os helt ind i overgangen til næste etape, evnen til at søge job og tro på, at det vil lykkedes.

Så hvis denne artikel, som forhåbentlig ikke har ødelagt en generel positiv post-feriestemning, rammer dig, eller du kan se dig selv i de mere negative scenariebeskrivelser, så søg hjælp i din fagforening eller dit netværk, inden du når derud.

 

 

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Vi hjælper dig med fx kompetenceafklaring, sporskifte og jobsøgningsstrategi - eller lige det, du har behov for. 

Book karrierevejledning

Er du ledig, kan du få individuel vejledning. Vi hjælper dig med fx kompetenceafklaring, sporskifte og jobsøgningsstrategi - eller lige det, du har behov for. 

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Faglige og sociale arrangementer

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Meld dig ind i AJKS

Bliv medlem

Få karrierevejledning, din egen a-kassevejleder - og bliv del af et stærkt, fagligt netværk for professionelle inden for medier og kommunikation - til en af de laveste priser på markedet.

Meld dig ind nu