Tilmelding til efteruddannelser på DMJX er åbnet
Læs mere om de 3 uddannelser:
- Strategisk kommunikation i praksis (for ledige)
- Indhold på sociale medier (for ledige)
- Projektledelse for formidlere (for ledige)
Husk godkendelse hos AJKS
Du skal udfylde en AK020 i selvbetjeningen, inden du kan tilmelde dig hos DMJX.
Søg gennem jobcentret
Får du uddannelserne godkendt af dit jobcenter, kan du søge om transportgodtgørelse og evt. blive fritaget for møder i uddannelsesperioden.
DMJX har samlet lidt information, som er relevant for din jobcenterkonsulent:
Info til jobcenteret
Bemærk at kurserne kun udbydes frem til april 2022
Som vi skrev ud i juli, kan vi nu tilbyde vores ledige medlemmer efteruddannelse indenfor deres eget felt og på et højere niveau end normalt. Der er nu åbnet for tilmelding til uddannelserne, men du skal søge om godkendelse i a-kassen, før du kan tilmelde dig. Alle uddannelserne foregår på DMJX i København.
Vi har i samarbejde med DMJX - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udviklet efteruddannelser for formidlingsuddannede og har søgt og fået en stor pulje penge til at afholde dem for. Puljen var målrettet uddannelsesindsatser i Hovedstadsområdet, så uddannelserne forgår i denne omgang kun i København.
Det drejer sig om 3 forskellige uddannelser, som både kan blive en del af et planlagt aktiveringsforløb med Jobcentret, men som også kan tages selvstændigt - og så blot skal godkendes i a-kassen.
Alle forløb er tilrettelagt, så de overholder a-kasselovgivningen, så de fleste ledige AJKS-medlemmer burde kunne få det godkendt. Uddannelserne er gratis, og du modtager dagpenge imens du deltager.
Godkendelse hos AJKS før tilmelding
For at kunne tilmelde dig uddannelserne hos DMJX, skal du have en godkendelse fra os. Den får du ved at udfylde blanket AK020 i selvbetjeningen. Du kan læse mere om godkendelse af uddannelser her.
Du modtager en digital godkendelse, som du skal bruge i tilmeldingsprocessen hos DMJX.
AJKS-uddannelser i samarbejde med DMJX:
• Projektledelse i Mediebranchen (for ledige) – 10 ECTS Akademimodul
• Indhold på sociale medier (for ledige) – 10 ECTS diplommodul
• Strategisk kommunikation i praksis (for ledige) – 10 ECTS diplommodul
Uddannelserne starter i september, og du skal ansøge om godkendelse i a-kassen, før du kan tilmelde dig.
Vigtigt med relevant efteruddannelse
Som vi har skrevet tidligere, så er uddannelse og efteruddannelse alfa og omega for at sikre din plads på arbejdsmarkedet. Ikke mindst i vores brancher, som er i rygende udvikling.
Desværre har uddannelsesmulighederne været få, hvis du som ledig kommer med en mellemlang eller lang uddannelse i rygsækken. Men det er slut nu! Det er vi meget stolte af.
Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte vores karrierevejledere eller a-kassevejledere via selvbetjeningen eller på telefonen.
Kommentarer
Er uddannelserne kun for dem der er bosat i København, eller kan man som Fynbo godt tilmelde sig?
Hej Senida
Du kan godt tilmelde dig uddannelserne, selvom du ikke bor i København, du skal dog selv stå for transportudgifterne, medminde du får uddannelsen godkendt gennem jobcenteret. Hvis du får uddannelsen gennem jobcentret, så kan du søge om transportgodtgørelse. Du er velkommen til at kontakte en af vores medarbejdere, som kan give dig lidt informationsmateriale med til dit jobcenter. Med venlig hilsen Hanne-Mari/AJKS
Hej!
Jeg har fået godkendt kurset/uddannelsen 'Indhold på sociale medier (for ledige)' hos AkademikerCenter Frederiksberg, så nu mangler jeg godkendelse hos jer og så lige fra DMJX!
Mvh.
Michael Lind
Hej Michael
Så langt, så godt :) Skriv til os vha. selvbetjeningen eller ring ind til os, så du får fat i vores a-kassevejledere, som kan hjælpe dig videre - hvis du da ikke allerede har gjort det.
Vh Maja / AJKS