7 fif skaffer dig dit næste job

Mange kender Ballisager som anden aktør for ledige. Det er mindre kendt at Ballisager årligt laver en rekrutteringsanalyse, der ”… har til formål at undersøge virksomhedernes rekrutteringsproces og præferencer.” (Ballisager 2013:3) Ved at kortlægge virksomhedernes præferencer, når de rekrutterer, er det Rasmus og min ambition at give jobsøgere et redskab til at kvalificere deres tilgang til at lande det næste job.

Før resultaterne, en hurtig varebetegnelse

Rekrutteringsanalysen baserer sig på et spørgeskemaet sendt til 2069 virksomheder. 724 af dem besvarede og sendte retur. 66% af de besvarede skemaer er sendt fra private virksomheder. De små virksomheder med 1-50 ansatte udgør 50% af besvarelserne, og det gør de store virksomheder med minimum 51 ansatte dermed også.  Det er en bred skare af sektorer, der har svaret, og der er ikke en altdominerende branche. Med 16% af besvarelserne er Kontor og kommunikationsbranchen størst. Påfaldende er, at der er 5%, som ikke ved, hvilken branche de tilhører og repræsenterer… Spørgeskemaet er besvaret anonymt, og uden at afsløre for meget vil jeg allerede indledningsvis påpege, at svarene er meget politisk korrekte. Virksomhederne mener ikke selv, at de skeler til jobsøgendes alder, ledighed, barsel, eller om de tidligere har haft stress.

Det er vigtigt at påpege, at denne analyse altså inkluderer en lang række brancher og altså ikke kun medie- og kommunikationsbranchen, som AJKS er a-kasse for.

19 spørgsmål udgjorde i 2014 spørgeskemaet og i den efterfølgende bearbejdning har Ballisager opdelt analysen i følgende 6 temaer.

1. Virksomhedernes rekrutteringskanaler
2. Sådan virker uopfordrede ansøgninger
3. Virksomhedernes ”turn offs”
4. Den fortrukne medarbejderadfærd
5. Spot på de nyuddannede akademikere
6. HR-specialister vs. ikke-HR-specialister

Den tema-struktur vil jeg lægge mig op ad. Men jeg har tilføjet et ekstra tema ind under punkt 3, nemlig 3b: ledighed = evig ledighed? Hvert tema vil blive afsluttet med et konkret fif fra en af AJKS’ karrierevejledere, Rasmus Hengstenberg.

1. Hvilke rekrutteringskanaler bruger virksomhederne?

Rekrutteringskanalerne, der opstilles er:

• Opslået stilling (ex. aviser, jobportaler)
• Netværk
• Uopfordrede ansøgninger
• LinkedIn
• Facebook
• CV-databaser (fx Jobnet eller Jobindex)
• Vikar/rekrutteringsbureauer
• Interne kanaler fra virksomheden

Temaet kan dybest set opsummeres i en sætning (som er tyvstjålet fra rapporten), nemlig at: ”... det er en klar tendens, at virksomhederne bruger stort set alle rekrutteringskanaler i et stigende omfang.” Det er dog ikke ensbetydende med, at virksomhederne bruger kanalerne lige meget.  Med 69% er opslåede stillinger stadig den mest brugte metode. Med 11% er Facebook den mindst udbredte. Men begge kanaler – og alle de andre – er stigende.

Resultatet kan anskues på mindst to måder:

1. Det er ikke nødvendigt at bruge tid på netværk, uopfordrede ansøgninger, følge virksomheder på Facebook eller LinkedIn. Stillinger bliver (stadig) opstået i aviser og på jobportaler.
2. Det er nødvendigt at bruge tid på ALLE de forskellige kanaler, for det er ikke til at vide, hvor virksomhederne søger. De bruger flere og flere kanaler. Cirka halvdelen af virksomhederne forventer et øget brug af LinkedIn i fremtiden.

Karrierevejlederens fif: Vær til stede på flere medier. Følg virksomheder, vis interesse – du ved ikke, hvornår der pludselig er brug for dig et sted. Derfor er det afgørende, at din LinkedInprofil – dit online CV – dokumenterer, hvem du er på en aktuel og professionel måde. Derfor: brug 4-5 timer på at efterleve Dansk Journalistforbunds guide LinkedIn for mediefolk – skrevet af Abelone Glahn.

Bonusinfo: Hvis du er ledig og medlem af AJKS, kan du også tilmelde dig AJKS’ vejledningsmøde om LinkedIn.  Det gør du via AJKS' selvbetjeningssystem.

2. Uopfordrede ansøgninger -  batter de overhovedet?

JAAAA! Hele 74% af de adspurgte virksomheder svarer, at de har prøvet at ansætte én, der søgte uopfordret. Det afgørende parameter for at ansætte en uopfordret ansøger har været timing. Timing er ikke ensbetydende med held. Man kan ikke sikre sig god timing, men man kan jo forsøge. Sandsynligheden for at få et uopfordret job hos en virksomhed, der netop har landet en stor kunde eller kontrakt er alt andet lige større end hos en virksomhed, der netop har mistet en stor kunde.

Karrierevejlederens fif: Hold øje! Hold øje med, hvilke virksomheder, der lander nye kontakter, nye opgaver, nye kunder etc. Hold øje med jobskifte i din branche. Hold øje med dit netværk. Hvis Bo skal til at arbejde hos virksomhed Y frem for Z, så mangler Z sandsynligvis en á la Bo. Det kunne måske være dig?  Dit bedste forsøg er at sikre dig god timing ved at bruge dit netværk, LinkedIn og ved at holde dig ajour.

3. Turn offs!

Man skulle tro, at hvis man har været stressramt, er aleneforælder, har lang transporttid til arbejdet, viser stor nervøsitet ved jobsamtalen eller tilhører det grå guld, så ville man være et turn off for virksomheden.Men skal man tro Ballisagers rekrutteringsanalyse, er det en helt anden faktor, virksomhederne vægter som det største turn off. Således svarer hele 73% af virksomhederne, at mange korte ansættelser er det ultimative turn off. Det kunne være yderst interessant at kende definitionen på både ”mange” og ”korte”. Men de definitioner bliver ikke præsenteret eller præciseret, så der er desværre subjektive forståelser bag begrebet. Så til alle jer, der har været sygemeldt med stress, bor laaaaangt væk fra alting, er alenemor/far til 4 børn under 3 år eller er ”gråt guld”, så er den gode nyhed: det er alt sammen ok. Men hvad gør man så, hvis man har mange korte ansættelser?!

Karrierevejlederens fif: Kort fortalt: Hvis du har mange korte ansættelser på dit CV, så sørg for at sætte ord på, hvorfor det er tilfældet. For det er åbenbart noget, som virksomhederne lægger mærke til. Inden for en række brancher, som fx TV- og filmbranchen, er det også værd at bemærke, at korte ansættelser nærmere er normalen end et turn off. Generelt oplever vi i AJKS, at arbejdsmarkedet for vores medlemmer i større og større udstrækning bærer præg af at freelancearbejde, og at projektansættelser bliver mere og mere udbredt.

3b. Ledig = evig ledig?

Hmmjotjanej. Der er ikke et entydigt svar.  På tværs af sektorer og virksomhedens størrelse er det tydeligt, kun 9% anser det for at være et minus, hvis kandidaten har været ledig i under 6 måneder.Ved 7-12 måneders ledighed vurderer yderligere 23% som det som et minus. Sammenlagt er det altså kun 1/3 af virksomhederne, der vurderer ledighed op til 1 år som et minus. Yderligere 39% af de adspurgte svarer, at ledighed over et år er et problem. Spurgt om ledighed over et år er et problem, så svarer yderligere 39% at det er et problem, mens 29% slet ikke opfatter ledighed – uanset længde som et problem.

Karrierevejlederens fif: At forsøge at undgå længevarende ledighed kan ikke betegne som et godt råd. Og dog. For hvis du efter et par måneders ledighed ikke har underskrevet en ny ansættelseskontrakt, så er der andre muligheder: har du overvejet at blive InnoBooster? Tage en virksomhedspraktik? Starte som freelancer? Det er under alle omstændigheder et plus at holde sig i gang, få noget på CV’et, få brugt sine kompetencer og udvidet sit netværk via de redskaber, der er i systemet, og freelanceopgaver m.v. Mulighederne er mange. Nogle af dem kan du læse om her.

4. Brug buzzord – men kun de rigtige

Ballisager bad virksomhederne rangere 6 buzzord, som de sætter størst pris på hos en medarbejder. Virksomhederne fik mulighed for at afgive flere svar. Svarene er:

• Fleksibilitet - 68%
• Teamorienteret og hjælpsom kollega – 54%
• Resultatorienteret – 50%
• Energisk medarbejder – 49%
• Loyalitet over for firmaet – 35%
• Innovativ adfærd – 26%

Karrierevejlederens fif: Buzzord varierer fra branche til branche. Men hvorfor rose dig selv? Få andre til at sige det – fx endorsements på LinkedIn eller i anbefalinger. Show it – don’t tell it! Underbyg din påstand med et eksempel, der dokumenterer, at du eksempelvis er resultatorienteret. Er du skrivende journalist, så link og del dit arbejde. Arbejder du visuelt som grafiker, fotograf eller billedkunster, hvorfor så ikke vise det på fx Instagram.

5. Spot på nyuddannede akademikere

2/3 af virksomhederne har ansat nyuddannede akademikere, og der er ikke udsving i store, små, private eller offentlige virksomheder. 60% af virksomhederne har også haft gode erfaringer med de nyuddannede akademikere, de har ansat. De, der har/ har haft ansat nyuddannede akademikere rater de nyuddannede akademikeres kompetencer på følgende måde:

• Højest rangerede
• Teamwork – 85%
• Kommunikation – 80%
• Innovation – 75%
• Lavest rangerede
• Skabe overblik – 61%
• Projektledelse – 51%
• Forretningsforståelse – 46%

Karrierevejlederens fif: Nyuddannede akademikere bør kun skrive, at de har forretningsforståelse, hvis de kan dokumentere det. 50% af virksomhederne er skeptiske som udgangspunkt. Underbyg din påstand eller spil på andre kompetencer.

6. HR eller ikke-HR?

Er der forskelle på, hvad HR-specialister og ikke-HR-specialister lægger vægt på? Ja, det er der, men de forskelle er så begrænsede, at der snarere er tale om nuancer end forskelle.

Karrierevejlederens fif: Jobsøgere skal ikke ændre taktik afhængig af. om deres ansøgning skal forbi en HR-specialist eller ej. Uanset hvem modtageren er, så skal du sørge for altid at sende en ansøgning, der giver et godt billede af dig og dine kompetencer, og som kommer med eksemplarer på, hvad virksomheden kan forvente, at DU kan bidrage med, og hvorfor det er DIG, der skal have jobbet.

Summa summarum

Hvis du er nået helt hertil, så er du kommet igennem AJKS’ ekstra julegave til alle jobsøgende: 7 fif, som vi håber, vil kvalificere jobsøgeres tilgang til at lande det næste job. Husk at hvis du er ledig og medlem af AJKS, kan du kontakte karrierevejlederteamet og bede om at få individuel karrierevejledning.

Rekrutteringsanalysen i sin heldhed kan læses her

Af Patrick Mark Reimers