Lad os få langt lys på beskæftigelsesindsatsen – og øg respekten for de ledige!
Man kan mene, hvad man vil om nedlukningen af det danske samfund, men den skete hurtigt og effektivt og virkede fint koordineret. Genåbningen har derimod båret præg af hovsaløsninger. Hvilket især er gået ud over de ledige, som efter min mening er blevet behandlet direkte stedmoderligt.
Onsdag den 27. april kom bekendtgørelsen om, at ledige øjeblikkeligt skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge 2 stillinger om ugen. Der var ingen forberedelsestid, ingen langsom indfasning – det var lige på og hårdt. Og så på en onsdag eftermiddag lige før Pinse. Det er respektløst.
Lønkompensationsordningen blev langsomt udfaset, offentlige medarbejdere blev forberedt på at skulle tilbage på arbejdspladsen og tilrettelægge deres hverdag anderledes. Det samme blev foreslået for private arbejdspladser. Hvorfor er den samme omtanke ikke skænket de ledige? Hvorfor skal de være omstillingsparate fra det ene minut til det andet – bare fordi de er på dagpenge? Det er en usmagelig magtdemonstration.
Det er kun med til at forstærke følelsen af at være i andres vold og at miste kontrollen, som mange ledige allerede har. For det er ikke kun ansatte med en almindelig arbejdsdag, der har brug for at planlægge og organisere deres liv. Det har man da også som ledig. Men endnu engang blev de mistænkeliggjort, og det var næsten, som om der blev sagt, ”I gider ikke lave noget – kan I så komme i gang”.
Hvor blev samfundssindet af?
Jeg har dog endnu ikke mødt et medlem, hvor et nyt job ikke stod højt på ønskesedlen. Det har vi også kunne se under nedlukningen, hvor der på trods af netop nedlukning var efterspørgsel på karrieresamtaler i a-kassen samt feedback på ansøgning og CV – og hvor en del medlemmer kom i job.
Derfor er det ærgerligt, at de ledige endnu engang mødes med mistillid fra lovgiverne. Jeg havde håbet på mere efter krisens fokus på samfundssind og sammenhold. Et samfundssind der netop er skyld i så mange nye ledige. Opgaver blev lagt på is og stillinger nedlagt fra det ene øjeblik til det andet, fordi vi - ud fra et samfundssindsperspektiv - stod sammen for at beskytte de svage og udsatte. Men som ledig er man også udsat – hvor er samfundssindet nu? Endnu engang er ledige skudt ned af værdiranglisten.
Ledige skal ikke stigmatiseres
Mange blev ledige under krisen, og der skete et holdningsskifte, så det blev mere legitimt at være ledig. Det var også på tide. Men desværre er det som om, der igen sker et skifte i den politiske holdning, som blandt andet kommer til udtryk i den mindre elegante genåbning af beskæftigelsesindsatsen.
Jeg håber - og vil gøre mit for - at politikerne vil lære at Coronakrisen og gentænke beskæftigelsesindsatsen. Det handler nemlig ikke om pisk eller gulerod. Det handler om at anerkende, at medlemmerne allerede gør alt, hvad de kan for at finde et nyt job. Det skal vi understøtte dem i – i stedet for at kontrollere og straffe.
Og så er det også sundt at huske på, at et af de hårdeste job i verden er at være ledig. Det var det både før krisen og måske endnu mere nu, hvor der er flere om buddet, og verden virker lidt usikker.
Så lad os vise lidt respekt for vores tidligere kollegaer, der arbejder for at finde en ny plads på arbejdsmarkedet.
Styrk økonomien og de lediges forbrug
Politikerne skal droppe at se de ledige, som netop ledige, men i stedet se dem som samfundsborgere og forbrugere, der kan være med til at få økonomien på fode. Ledige trænger ofte endnu mere til sommerferie og flere penge til is og fornøjelser. Lad dem være med til at skubbe forbruget i gang ved at give dem flere penge mellem hænderne – jobbet skal nok komme.
I starten af krisen så vi et folkestyre, der arbejdede godt sammen, og da hjælpepakkerne blev skudt i gang, var der hurtigt konsensus om, at 23.000 kroner var en slags mindsteløn. Det kunne være dejligt, hvis dagpengesatsen blev hævet til samme niveau. Et bedre forsørgelsesgrundlag vil være med til at sætte gang i økonomien og lette hverdagen for de ledige.
Langt lys på beskæftigelsens indsatsen
Coronakrisen har været med til at bevise, at de hypoteser som a-kassen havde før krisen, er valide. Mindre bureaukrati og færre kontrolsystemer er til gavn for både de ledige og beskæftigelsen.
Mit håb er, at vi i fællesskab kan lære af krisen, og at politikerne bliver mere lydhøre over a-kassernes forslag. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsespolitikken har de seneste år båret præg af lappeløsninger - i stedet for at lægge nye kapitler til, så lad os skrive bogen om. Vi står klar med input.
Kommentarer
Kære Tine
TAK! Fordi du taler lige direkte og præcist ind i, hvordan man har det som ledig! Det er en opbakning, man virkelig har brug for! KEEP UP THE GOOD WORK ;)
Venlig hilsen
Inge