Skal vi følge udviklingen, så er opkvalificering et universelt behov
Det er uendelig vigtigt at flytte sig i sit arbejdsliv – ligegyldig om du er ledig eller har været i samme job i mange år. Det gælder om at omsætte det, du er god til og udbrede det til nye områder.
Efteruddannelse og kompetenceudvikling er nøglen til at udvide dine muligheder på det nuværende og kommende arbejdsmarked. Især indenfor de brancher, som vi kommer fra. Her går det godt nok hurtigt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvor arbejdsmarkedet flytter sig hen.
Og derfor hilser jeg den politiske aftale for styrket opkvalificering velkommen. Det er rart, at politikerne har øje for en stor udfordring. Jeg ville bare ønske, at vi var tænkt mere ind i den.
Det er ikke nok kun at tilbyde et AMU-kursus eller omskoling til pædagog - det gælder både før og efter Corona. Jeg kan kun glæde mig over, at ufaglærte og faglærte får mulighed for et kompetenceløft – behovet er dog også til stede hos ledige med mellemlange og lange uddannelser.
Der er efterspørgsel efter vores kompetencer
For der er altså også brug for folk med vores kompetencer – og der er efterspørgsel på dem. En gang imellem har vi bare brug for at støve kompetencerne af, bygge ovenpå eller videreudvikle dem i nye spændende retninger. Retninger der tager udgangspunkt i den erfaring og viden, vi har!
For som nævnt tidligere flytter arbejdsmarkedet sig konstant, og det er vigtigt, at vi følger med udviklingen indenfor vores felt - så vi bliver ved med at være attraktive for netop arbejdsmarkedet. Det job, vi er uddannet til, er ikke kontinuerligt det samme. Det kan vores værktøjer og viden heller ikke være. Vi er nødt til at være klædt godt på, så virksomhederne har lyst til at byde op til dans - og selvom vi har en uddannelse med i bagagen, så skal den pudset af og gøres danseklar. Det bør være en del af beskæftigelsesindsatsen at løfte den opgave - ligegyldigt hvilket uddannelsesniveau man kommer med.
De færreste 70-årige laver det samme, som da de var 20 år!
De unge bliver pisket ud på arbejdsmarkedet, og det er forventet, at de bliver der, til de er 70. Jeg forestiller mig ikke, at arbejdsmarkedet eller verden for den sags skyld ikke ændrer sig i de år. Derfor skal deres kompetencer selvfølgelig også følge udviklingen – ligesom dine og mine.
Vi flytter os som mennesker – både fagligt og personligt. Men hvis vi sakker bagud enten fordi vores arbejdsgivere ikke har løftet efteruddannelsesopgaven godt nok, at vi som selvstændige og freelancere ikke har haft tiden eller midlerne – eller at udviklingen simpelthen har rendt os over ende, så skal beskæftigelsessystemet stå klar til at hjælpe os i job. Job, der giver mening for arbejdsmarkedet og bygger videre på den erfaring og faglige ballast, som vi hver især kommer med.
Det er det relevant fagligt kompetenceløft kan gøre – også for os med lange og mellemlange uddannelser.
Kommentarer
Korrekt.
Efteruddannelse eller opkvalificering er helt lukket land for uddannede journalister.
Og da man som mere end 50-årig aldrig kommer i nærheden af et journalistisk job igen, ja så er det stejlt op ad bakke.
Jeg håber sandelig, at AJKS påpeger denne ødelæggende skævhed andre steder end på denne hjemmeside, som ingen politiker alligevel læser.
Godt brølt! Jeg er jobsøgende med en cand.ling.merc. i bagagen fra dengang, hvor vi primært blev eksperter i oversættelse. På grund af min lange uddannelse kan jeg se i min jobplan, at jeg er udelukket fra at tage kurser. Det skræmmer mig lidt, da jeg kan se i stort set alle jobannoncer indenfor mit område, at kommunikation/lettere journalistik er en stor del af sprogmedarbejderes arbejde i dag. Derfor føler jeg mig "låst fast" i min gamle rolle og uden mulighed for at udvikle mig til en moderne sekretær/assistent, trods mine ellers så fine papirer. Det synes jeg er en skam - både for mig selv og for virksomhederne ...