Hvor er hensynet til den enkelte i beskæftigelsespolitikken?
Så kom Beskæftigelsesministeriet med et udkast til en ny Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). Der er rigtig meget ministeriet kan skrue på i LAB – fx at sætte borgerens behov over en række proceskrav. Desværre kommer ministeriet kun halvt i mål.
Jakob Carlsen
På plus-siden…
Det er positivt, at ministeriet i den nye LAB foreslår at
- afskaffe krav om, at dagpengemodtagere skal logge på jobnet og tjekke jobforslag en gang om ugen
- man fremover bliver fritaget for jobsøgning og deltagelse i møder og aktivering seks uger før, man er på vej i job, barsel eller efterløn
- ’merbeskæftigelseskravet’ ensrettes, så kravet for offentlige virksomheder fremadrettet følger kravet for private virksomheder. Det vil sige, at offentlige virksomheder ikke kan afskedige medarbejdere og umiddelbart efter erstatte dem med løntilskudsansatte
På minus-siden…
Det er en kilde til bekymring at
- medlemmernes vurdering af egne behov synes udeladt
- der mangler konkrete tiltag, der sikrer, at aktivering (herunder virksomhedspraktik) kommer til at føre til løntimer - fx at ministeriet indfører en begrænsning på hvor ofte man kan få en virksomhedspraktikant
- virksomhedspraktik beskæres til fire uger for dimittender
- møder hver 3. måned efter seks måneders ledighed afskaffes uden, at en anden indsats nævnes
Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (også kaldet LAB)
I LAB er det blandt andet beskrevet, hvordan ens forløb som dagpengemodtager bliver skruet sammen – hvor tit du skal møde i jobcentret, hvornår og hvor lang tid du skal i praktik og hvor ofte du fx skal søge stillingsopslag og hvordan dette skal dokumenteres.
Faglighed er et bedre styringsredskab end proceskrav
Skal vi tage ”ja-hatten” på, så er det positivt – og tiltrængt – at ministeriet har fået øjnene op for, at faglighed er et bedre styringsredskab end proceskrav. Men vi er ikke i mål endnu.
I det nye lovforslag betoner ministeriet, at der skal være mere tid til en individuel indsats ud fra borgerens behov, i stedet for at lade proceskrav styre, hvilke indsatser eller tilbud dagpengemodtagere får fra jobcentrene.
”Regeringens udspil bygger på, at der skal være færre krav til, hvornår jobcentret skal give ledige tilbud og holde samtaler med borgeren, så der bliver mere tid til at give en individuel indsats ud fra borgerens behov.” (s. 9).
Problemet opstår, når vi dykker ned i forslagene bag ordene
Her fremgår det, at ”…de enkelte sagsbehandlere er dem, der bedst kan afgøre, præcist hvornår det giver mening at holde samtalerne, og hvordan man bedst sikrer fokus på job.”(s.6)
Men hvad blev der af empowerment af de ledige og hvor er den ledige og ’borgerens behov’ henne i denne ligning?
Man vakler mellem på den ene side at betone dette – men stadig lade det være op til systemet her repræsenteret ved den enkelte sagsbehandler – at afgøre, hvornår samtaler skal holdes og tilbud gives.
Det er vores erfaring, at den individuelle indsats bedst bliver til i et samspil med udgangspunkt i medlemmets (eller borgerens) ønsker, behov og aktuelle situation.
Her ser vi desværre gentagende gange i lovforslaget, at ministeriet ikke lader til at sætte handling bag ordene om at sikre en individuel indsats ud fra borgerens behov.
I AJKS vil vi derfor fortsat italesætte uhensigtsmæssigheder i beskæftigelsessystemet. Både i politiske fora, ved at deltage i den centrale følgegruppe, hvorfra dette også er blevet formidlet videre til beskæftigelsesrådet samt ved generelt at stå klar til at tage aktiv hånd om de af vores medlemmer, der aktuelt oplever udfordringer i beskæftigelsessystemet.
Læs også - Virksomhedsrettet aktivering: Jobrøver eller Mirakelkur?
Kommentarer