Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Virksomhedsrettet aktivering: Mirakelkur eller jobrøver?

”Vi ved, at en virksomhedsrettet indsats er den mest effektive indsats til at få ledige i arbejde.” (En forenklet Beskæftigelsesindsats s.29).

Sådan lyder det i Regeringens nye udspil til en forenklet beskæftigelsesindsats. Og sådan har det alt overskyggende mantra inden for beskæftigelsessystemet lydt det sidste årti eller mere.

virksomhedsrettet aktivering

Jacob Nielsen

Men hvad gør det ved den hjælp vores medlemmer kan få fra systemet, når dette mantra gentages, implementeres og håndhæves ukritisk?

Hvad gør det ved arbejdsmarkedet, når der hvert år igangsættes 230.000 virksomhedsrettede tilbud, i form af virksomhedspraktikker og løntilskud? (En forenklet beskæftigelsesindsats s.7).

Og er det den mest effektive indsats for AJKS’ medlemmer?

Inden vi forholder os til disse spørgsmål, så trænger ovenstående citat til at blive set lidt efter i sømmene.

Fakta om aktivering:

Når man er ledig og på dagpenge har man fra første ledighedsdag ret og pligt til aktivering.

Aktivering kan være:

  • Vejledning eller opkvalificering
  • Virksomhedspraktik
  • Løntilskud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver

Virksomhedspraktik er gratis for arbejdsgiveren og kan have en varighed på 8 uger for dimittender uden erhvervserfaring og 4 uger for andre ledige. Virksomhedspraktik er en ret og pligt fra første ledighedsdag.

Løntilskud

Retten til løntilskud indtræder for de fleste dagpengemodtagere først efter 6 måneders ledighed.

I offentligt løntilskud svarer lønnen til ens dagpengesats. Er du på højeste dagpengesats, skal du arbejde 37 timer om ugen.

I privat løntilskud modtager arbejdsgiveren 78,12kr. i timen og skal aflønne efter overenskomst eller normalen inden for stillingsbetegnelsen. Løntilskuddet kan maks. udgøre 50% af den samlede løn.

Dagpenge og aktivering

Når du er i virksomhedspraktik og i løntilskud bruger du af dine dagpengeklip og timerne du arbejder tæller ikke i genoptjeningskravet. Du skal forsat være jobsøgende.

Er virksomhedsrettet aktivering den mest effektive indsats?

Dykker man ned i det største internationale studie, der er lavet af aktiveringsindsatserne (Rosholm & Svarer 2011) tegner der sig et mere broget billede.

Her konkluderes det, at privat løntilskud har den største effekt, mens de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges, hvis den ledige deltager i et offentligt løntilskudsjob.” (Rosholm & Svarer 2011 s.6). Virksomhedspraktik kan ifølge Rosholm og Svarer have en positiv effekt.

Set i det lys, synes det indledende citat en kende unuanceret. Ikke desto mindre er der sket en stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering, ikke mindst - den for arbejdsgiveren gratis ordning - virksomhedspraktik (Analysenotat om Virksomhedspraktik 2017).

Virksomhedsrettet aktivering – en ambivalent størrelse

Når vi i AJKS rådgiver vores medlemmer om virksomhedsrettet aktivering, nærmere betegnet virksomhedspraktik og løntilskud, lægger vi ikke skjul på, at det er ambivalente størrelser.

Vi har masser af ledige medlemmer, der har haft glæde af at kunne komme i virksomhedspraktik eller løntilskud.

Enten fordi de var dimittender og via disse redskaber kunne få opbygget erfaring og fagligt netværk, stod overfor et brancheskift og disse redskaber kunne lette vejen, eller fordi de ganske simpelt var kørt død i tilværelsen som ”hjemmegående jobsøgende” og fik et boost ud af at være faglige igen. Hertil kan lægges medlemmer, der enten på grund af sygdom eller barsel har været væk fra arbejdsmarkedet i en rum tid og for hvem disse aktiveringstilbud potentielt udgør en nemmere vej tilbage i job.

Vi oplever også en gang i mellem, medlemmer der har fået job eller freelanceopgaver, som følge af en virksomhedspraktik eller en løntilskudsansættelse.

Så ja! Virksomhedspraktik og løntilskud kan være rigtig gode redskaber, når de givers ud fra den enkeltes behov, ønsker og forudsætninger- med andre ord når de gives ud fra en individuel vurdering- sådan som Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats i øvrigt foreskriver.

Det lyder jo alt sammen udmærket tænker du måske, men der er også en bagside af medaljen.

Virksomhedsrettet aktivering - en jobrøver?

Det enorme fokus på virksomhedsrettet aktivering og den deraf følgende stigning i brugen af ikke mindst virksomhedspraktik, betyder nemlig, at stadig flere opgaver i danske virksomheder og på offentlige arbejdspladser, løses af ledige, der arbejder gratis i 4 eller 8 ugers virksomhedspraktik.

Og for at gøre ondt være, er der flere jobcentre, der forlænger virksomhedspraktikker udover varighedsbegrænsningerne på 8 uger for dimittender uden erhvervserfaring og 4 uger for alle andre ledige.

Tanken syntes at være at desto længere tid, du er i virksomhedspraktik desto bedre.

”Du skal bare få virksomheden til at ændre lidt i jobbeskrivelsen- så kan vi forlænge praktikken” lyder rådet fra visse jobcentre. Men hele formålet med varighedsbegrænsningerne er jo netop at undgå, at virksomhedspraktik bliver en konkurrent til betalt arbejde. Mere end det er per definition - for der ligger selvsagt den problemstilling i denne form for gratis arbejde, at man potentielt løser opgaver, der ellers ville være udbudt som freelanceopgaver eller jobs.

Har det taget overhånd?

Og måske har den intense brug af virksomhedsrettet aktivering medført at visse virksomheder betragter beskæftigelsessystemet som et tag-selv-bord af gratis eller støttet arbejdskraft?

I AJKS’ karriereteam oplever vi i ny og næ medlemmer, der kan fortælle, at de sådan set er glade for at være i virksomhedspraktik i X virksomhed, men at de kan se, at virksomheden spekulerer i at have den ene virksomhedspraktikant efter den anden. Med andre ord et årsværk af gratis arbejdskraft.

Vi er også blevet kontaktet af virksomheder, der ville have vores hjælp til at systematisere brugen af virksomhedspraktikanter, eller gentagne gange ville have vores hjælp til at finde egnede kandidater til virksomhedspraktik eller løntilskud.

Og en simpel Jobindekssøgning på TV-Ishøj tegner et noget problematisk billede:

Et billede, der i øvrigt også matcher en del af de danske kulturinstitutioner og som vel indikerer, at mirakelkuren er ved at udvikle sig til en jobrøver! En udvikling, der desværre undertiden animeres af systemet!

Således kan man i en oplysningsmail fra Københavns kommune og Væksthus Hovedstadsregionen, målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV’er), læse følgende om et nyt samarbejdsprojekt- projekt Cand. SMV:

DU har nu mulighed for at få tilknyttet en ledig akademisk medarbejder kvit og frit. Et nyt samarbejde mellem Københavns Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen giver små og mellemstore virksomheder (SMV) mulighed for omkostningsfrit at blive matchet med ledige højtuddannede kandidater.”

8000 ledige akademiker i København står på spring for at løse opgaver gratis eller i privat løntilskud for SMV’er forstås!

I mailen linkes til denne side https://startvaekst.dk/vhhr.dk/jobmatch, hvor man kan læse følgende:

”Et nyt samarbejde mellem Københavns Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen giver små og mellemstore virksomheder (SMV) mulighed for:

  • Projektforløb i 4 til 8 uger* helt uden lønomkostninger for din virksomhed.
  • Virksomhedens aktuelle strategiske udfordringer præciseres med hjælp fra Væksthusets konsulenter og i forlængelse heraf beskrives konkrete opgaver.
  • De ønskede strategiske opgaver beskrives og Københavns Kommune udsøger relevante kandidatprofiler.
  • Hvert forløb kan suppleres med ansættelse med løntilskud. Medfinansieringen udgør 50 % af kandidatens løn i en periode på 3 til 6 måneder* (max kr. 78,12 pr. time/ 2018).
  • 8000 ledige kandidater rummer specialister indenfor en lang række relevante områder fx digital marketing & kommunikationskonsulenter, forretningsanalytikere og business developers indenfor bl.a. økonomi og  HR.”

Tanken er sådan set god nok - vi ved fra adskillige undersøgelser, at akademikere som oftest skaber vækst i SMV’er, særligt i SMV’er, hvor der ikke er akademikere ansat i forvejen. Det er fokus den er gal med! Fokus på gratis eller støttet arbejde.

Det skal retfærdigvis siges, at vi i AJKS’ karriereteam som oftest, når vi er ude og løse rekrutteringsopgaver eller er i dialog med virksomheder, oplever en pragmatisk og sympatisk tilgang til virksomhedspraktik og løntilskud. Det skal være givtigt for begge parter.  

Så lad os en gang til slå fast, at virksomhedspraktik og løntilskud er gode redskaber, når de bruges rigtigt. Vores anke går på det ensidige fokus, der er på disse ordninger i beskæftigelsesindsatsen, og de deraf følgende konsekvenser som beskrevet ovenfor.

Men er virksomhedsrettet aktivering effektivt for medlemmer af AJKS?

Kigger vi på tal fra jobindsats.dk – et redskab Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet til aktører på beskæftigelsesområdet – viser de også, at privat løntilskud er det mest effektive redskab. Offentligt løntilskud har også en vis effekt.

Det, der imidlertid er mest interessant, er, at kurser på videregående niveau for medlemmer af AJKS, har en større effekt end de så flittigt benyttede virksomhedspraktikker. Det samme gør sig i øvrigt gældende for de andre akademiske a-kasser.

Desværre forholder det sig sådan, at flere jobcentre, herunder jobcenter Københavns Karrierestedet stort set aldrig bevilliger kurser til vores medlemmer.

De bliver typisk afvist med en begrundelse om, at de er for højtuddannede (en begrundelse der ikke er lovhjemmel til) eller bliver mødt med et krav om at fremskaffe en underskrevet arbejdsgivererklæring på, at de vil blive ansat i en given virksomhed efter endt kursus. Hvis vi oversætter sidstnævnte krav til dansk svarer det til at sige, at for at få hjælp til at nå endemålet, altså et job, skal du have et job.

Til gengæld bliver flertallet af vores ledige medlemmer mødt med en fordring om at komme i virksomhedspraktik....

Hvad kan vi konkludere på baggrund af ovenstående?

Virksomhedsrettede aktiveringstilbud er gode og effektive redskaber, når de gives med afsæt i den enkeltes behov, ønsker og forudsætninger og når der på baggrund af en individuel vurdering er taget stilling til om et opkvalificerende kursus eller et jobsøgningskursus kunne være gode alternativer eller supplementer.

På den anden side er både virksomhedspraktik og løntilskud potentielt konkurrenter til rigtige løntimer, freelanceopgaver og ansættelser.

Virksomhedsrettet aktivering bør udelukkende benyttes som en vej til målet og ikke som et mål i sig selv. Det primære fokus må og skal altid være ordinært arbejde.

Noget tyder på, at der kunne være behov for at undersøge konsekvenserne af den markante stigning i brugen af ikke mindst virksomhedspraktik, samt en mere nuanceret tilgang til, hvad der virker for den enkelte faggruppe, det enkelte medlem og i deres specifikke situation.

I AJKS har vi et godt samarbejde med landets jobcentre og vi oplever, at de er lydhøre overfor vores betragtninger. Vi udfører kontinuerligt politisk påvirkningsarbejde og forsøger at komme med vores bud på, hvad der kan blive bedre i beskæftigelsesindsatsen på tværs af jobcentre og a-kasser. Nærværende artikel skal ses i dette lys.

Har du erfaringer - gode som dårlige - du ønsker at dele med os, eller forslag til andre aktiveringsindsatser, så hører vi gerne fra dig.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Britt Seelhorst

søn, 03/04/2018 - 22:18

Er dybt chokeret over det høje tal på 230.000 løntilskuds-/virksomhedspraktikjob.
Min fornemmelse er netop, at mange virksomheder - og i særdeleshed de offentlige - konsekvent øremærker visse stillinger, således at disse aldrig reelt bliver besat med en fastansat medarbejder, men udelukkende kører i ring som en anden karrusel-ordning, hvor ny "praktikant" blot overtager og fortsætter, hvor den forrige slap, så snart en helt eller delvist dækket tilskudsperiode er udløbet. Når det sker gang på gang, giver det bare ikke længere nogen god mening, men medvirker derimod til at "stjæle" jobs fra ledige og fastholde dem i ledighed. Det kan kun betragtes som grov udnyttelse af gratis arbejdskraft. Mig bekendt har man i forvejen inden for de fleste overenskomster 3 måneders prøvetid, hvorefter et evt. samarbejde kan ophøre, hvis en arbejdsgiver ikke synes, at lønmodtager lever op til forventningerne. Så hvorfor ikke bare benytte sig af den gode gamle ordning i stedet for at stikke de ledige blår i øjnene med beskæftigelsesordninger, der helt klart ikke fungerer efter hensigten.

Anne

tor, 03/08/2018 - 21:17

Jeg faldt ud af dagpengesystemet, har været på barsel og står i en situation nogle problemer i min nærmeste familie, som påvirker min energi, overskud og evne til at være jobsøgende.
På kontanthjælp blev jeg henvist til en praktik på en lokalavis i 13 uger. Der var ingen mulighed for at sparre med anden aktør og finde en praktik, som jeg selv ønskede at være i. Praktikken på lokalavisen endte med at vare et lille år, hvor det var tydeligt, at arbejdsgiveren ikke havde tænkt sig at betale for mit arbejde på noget tidspunkt - på trods af, at ejeren af avisen/chefredaktøren vurderede, at mit arbejde var på samme niveau som avisens freelancere. Jeg skulle selv medbringe semi-prof kamera og en dyr Mac med fotoprogrammer. DJ mente, at jeg skulle kompenseres for at medbringe udstyr, men det afviste jobcentret, og arbejdsgiveren ville heller ikke kompensere økonomisk. Arbejdsgiveren ville ikke engang betale for at mit kamera trængte til at blive renset efter en lang periodes brug.
Da det var tydeligt, at jeg ikke ville få et job ud af praktikken, valgte jeg ikke at bruge den mængde timer på den om ugen, som jeg reelt set kunne arbejde. Jeg valgte i stedet at bruge min tid på min søn og de familiære udfordringer, jeg stod med. Dilemmaet er, at hverken anden aktør eller jobcentret er på min side. De er på arbejdsgiverens side. Jeg mener, at de burde have sagt stop til virksomheden. For mig er denne type aktivering misbrug.
En praktik er fin, hvis man skal introduceres til et nyt arbejdsområde, men når man har oparbejdet kompetencer synes jeg, at praktik er misbrug af den ledige. Man ansætter jo heller ikke medarbejdere med ingen løn de første 4-8 uger.
Endnu mere grotesk er det, at ufagligt arbejde også skal starte med en lang praktik. Detailbranchen benytter sig meget af praktik.
Jeg savner, at arbejde godtgøres med løn. Man fanges i systemet af aktiveringer. Personligt har jeg meget lidt tiltro til virksomhedspraktik og løntilskud. Enten har virksomhederne økonomi til at ansætte, eller også har de ikke. Det er urimeligt, at ledige med gratis arbejde skal holde virksomheder oppe, og det er en skævvridning af arbejdsmarkedet.