Bachelor – hvad nu?

Vi dykker ned i tal og tendenser, der kan være med til at belyse for og imod videreuddannelse til kandidat. 

Det korte svar på spørgsmålet er: Nej (ikke nødvendigvis).

Det længere – og mere kvalificerede – svar vil tage afsæt i lige præcis din situation.

For det afhænger blandt andet af, hvilken bachelor du har læst, og hvilket jobmarked du søger inden for.

Og vil du sikre dig den bedste løn og livsindkomst, er det for de fleste en fordel at have en kandidatgrad i ryggen. Forklaringen på det, vender vi tilbage til.

Jobmarkedet for en professionsbachelor

Først og fremmest er det væsentligt at skelne mellem professionsbachelorer og bachelorer med akademisk afsæt, når fokus er på at komme i job.

En professionsbacheloruddannelse tager som regel 3,5 år og er ofte rettet mod et bestemt erhverv. Du vil typisk være gennem et praktikforløb under din uddannelse.

Det betyder, at professionsbachelorer, fx journalister og tv tilrettelæggere, som udgangspunkt kommer ud til et jobmarked, der er afstemt de færdigheder og kompetencer, som er indeholdt i den pågældende bachelorgrad og uddannelse.

Sagt på en anden måde de opgaver, der venter dig som nyuddannet professionsbachelor kan du fint bestride.

Og vigtigst – arbejdsgivere vil også i høj grad have en rekrutteringstilgang, hvor professionsbachelorer er en naturlig del af fødekæden.

Har du derudover fået brancheerfaring under og efter uddannelse, og har du et relevant netværk, er det også faktorer, der hjælper dig hurtigere i job.

Så holder du fokus på din profession, er du ikke nødvendigvis stillet bedre med en kandidatgrad.

Er du bachelor med akademisk afsæt?

Billedet er en smule anderledes, når det kommer til en bachelorgrad med akademisk afsæt.

Altså, hvis du efter tre års studier på universitet, vælger at stoppe studierne og kaste dig ud i jobsøgning.

Og det samme gælder, hvis du med en professionsbachelor søger ud over den primære profession, uddannelsen har haft som mål, fx hvis du som journalist stiler mod et bredere kommunikationsjobmarked.

Du er på et jobmarked fuld af kandidater

Her vil du som nyuddannet opleve, at de jobmarkeder, du orienterer dig imod, fx kommunikationsjobs, projektkoordinator eller lignende er de samme jobmarkeder, som kandidater søger inden for.

Formuleret mere firkantet: Som bachelor er du i dette felt på forhånd bagud på uddannelseskontoen.

At sige, at arbejdsgivere udpræget vægter uddannelseslængde som et kriterium, når de skal ansætte, vil være en grov påstand – men omvendt er det et meget nemt sted at screene et ansøgerfelt.

Vi mangler desværre talmateriale, der specifikt forholder sig til kommunikationsområdet, men vi kan skele til tendenser fra en undersøgelse, der er lavet i forhold til studerende fra statskundskab.

”Hele 75 procent af de nyudklækkede bachelorer fra statskundskab fra efteråret 2014 og foråret 2015 gik arbejdsløse i mere end et halvt år. Blandt kandidaterne i statskundskab i samme periode var der 9,3 procent, som gik arbejdsløse i mere end et halvt år.”

Kilde: Akademikernes A-kasse

Fokusér på kompetencer, løsninger og markedsindsigt

For at undgå at blive fravalgt på uddannelseslængde kræver det med andre ord, at du som bachelor kan skabe et andet relevant fokus i dit jobsøgningsmateriale.

Når vi i AJKS taler med arbejdsgivere, nævner de som oftest motivation og relevante kompetencer som afgørende, når de skal vælge en ny medarbejder – og at du i øvrigt er god til at lære nyt og tilegne dig nye relevante værktøjer.

Så søger du job med afsæt i en bachelorgrad, og er du på et jobmarked, hvor mange andre er kandidater, er det ekstra vigtigt, at du viser, du kan levere de løsninger, der er behov for. Og at du kan demonstrere indsigt i det marked og den arbejdskultur, du vil være en del af.

Er du fx journalist med en professionsbachelor, der søger på kommunikationsmarkedet, så kan du med fordel fremhæve dine evner til at arbejde med deadlines, levere historier med relevante vinkler og formidle på flere platforme.

Det er værdifulde operationelle løsninger, som en cand.com ikke nødvendigvis på samme måde kan fremtrylle alene på baggrund af en kandidatgrad.

6,6 millioner grunde til at læse kandidat…

Og så var der det med løn og livsindkomst. I løbet af et gennemsnitligt arbejdsliv på 35 år har en kandidat en bruttoindkomst på 16,8 millioner og en bachelor tjener til sammenligning 10,2 millioner.

Brudt lidt ned på lønniveau bunder det i, at bachelorers løn efter to år er 9 procent lavere end en kandidats startløn.

Den økonomiske forskel forstærkes yderligere i den almindelige lønudvikling, hvorfor livsindkomst for en kandidat er 6,6 millioner højere end en bachelor, ifølge Defacto og Djøf.

Bemærk, at det er generelle tal, altså ikke brudt ned på faggrupper, og ej heller med sondring mellem professionsbachelorer og bachelorer.

Så kigger vi alene på lønindkomsten stikker kandidaterne altså af fra bachelorerne.

Det gode arbejdsliv bygger på en bredere balancering 

Men heldigvis bygger det gode arbejdsliv på en bredere balancering af faglighed, personlig trivsel, motivation, ambitioner og meget mere. Og så er vi tilbage ved et længere svar, der tager afsæt i din individuelle situation.

Book en karrieresamtale og bliv klogere på, hvordan du vil bruge din bachelor eller kandidatgrad.