Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Du kan ikke blive for klog – selv om du bliver klogere

Vi skal være længere på arbejdsmarkedet og udviklingen går hurtigere indenfor alle brancher. Det betyder, at kompetencer løbende skal opdateres, pudses af og videreudvikles – også for ledige med uddannelse i bagagen. Det er svært i dag. Vi har spurgt Cathrine Holm-Nielsen, der er næstformand i AJKS og forperson i Kommunikation og Sprog, om problematikken og hendes budskab til politikerne.

Cathrine Holm-Nielsen næstformand i AJKS og forperson i forbundet Kommunikation og Sprog.

Cathrine Holm-Nielsen er næstformand i AJKS og forperson i forbundet Kommunikation og Sprog.


Som reglerne er i dag, har ledige med mellemlange og lange uddannelser ikke ret til betalt uddannelse. De kan tage uddannelse for egen regning, og få dagpenge, hvis kurset lever op til kravene for at få dagpenge under uddannelse. De skal dog stadig stå til rådighed, og kan derfor risikere at skulle droppe undervisning eller kursus helt, hvis de bliver indkaldt til møder eller anden aktivering. Det kan samtidig være svært at finde relevant og kvalificeret uddannelse, der lever op til a-kassereglerne, da kurserne ofte ikke er tiltænkt ledige.

Men hvorfor skal man overhovedet have mere uddannelse på det offentliges regning, når man allerede har fået en lang uddannelse? Det taler vi med Cathrine Holm-Nielsen om.
 

Hvorfor skal vi videreudvikle på eksisterende kompetencer, er der behov for det?
 

” Mange med uddannelser i bagagen møder ofte en modstand, der hedder, du er klog nok. Men bare fordi man har en 5-årig uddannelse, så er det ikke ensbetydende med, at man aldrig får brug for mere uddannelse.

Der er mange fordomme om folk med uddannelse - og især akademikere, men hvis vi hiver det helt op på samfundsøkonomisk niveau, så er Danmark et videnssamfund. Vi er ikke længere et industrisamfund. Selvfølgelig uddanner den enkelte sig for sin egen vindings skyld, men det er også vigtigt med uddannelse set ud fra et samfundsperspektiv.  

Og lige nu er vores samfund i gang med en rasende udvikling, hvor vi skal igennem vores første, anden og tredje generation som akademiker. For hvis vi ser på en akademiker, der bliver uddannet i 2022, så vil deres arbejdsområde og arbejdsmarked ændre sig markant på 40 år. Teknologien og måden vi arbejde på er i en intens udvikling. Det understøtter behovet for løbende kompetenceudvikling undervejs. Vi har hele tiden brug for at blive klogere”.

Ifølge Cathrine burde tiden som ledig bruges til at understøtte kompetenceudviklingen. For selvom brancherne og opgaverne udvikler sig, og ledige måske skal søge job indenfor et nyt felt eller skifte spor, så betyder det ikke, at de lediges erfaring og uddannelse er ligegyldig. Vi skal bygge videre på det eksisterende. Og måske er ordet sporskifte heller ikke helt rigtigt – for mange skal ikke decideret skifte spor. Måske er det bedre at bruge ordet drejning eller tilpasning ift. faglighed eller branche.

Men hvordan ser udviklingen så ud? Hvilke kompetencer er der brug for nu og i fremtiden?

Hvordan ser du udviklingen indenfor kommunikations- og formidlingsfaget, som du repræsenterer?
 

Som jeg ser det, så ændrer de specifikke opgaver sig indenfor vores fag:

  1. Vi bliver mere og mere til forandringsagenter og rådgivere funderet i vores kernefaglighed.
    Derfor kan der være behov for indsigter i en specifik branche eller felt. Den kompleksitet der ligger i virksomhederne, skal vi kunne analysere og lave om til kommunikationsbudskaber, der er let forståelige og fordøjelige for andre. Lidt ligesom akademisk formidling. Derfor skal vi arbejde mere tværfagligt. Og måske grave os ned i et felt, fag eller branche. Vi skal være fagligt stolte og stå fast ved, at vores faglighed ikke udhules af at blive sat i spil sammen med andre fagligheder.

     
  2. Det kommercielle perspektiv udvikler sig på både strategisk og praktisk niveau. Her er CommTech og digital transformation vigtigt at have forståelse for – her tænker jeg både digitale kompetencer indenfor kommunikationsfaget som fx AI, men også helt generelt ude på arbejdspladserne. Medarbejdere skal generelt operere på rigtig mange digitale platforme og i digitale systemer på deres arbejdsplads. Det er et felt, hvor udviklingen går rigtig stærkt og formentlig vil ændre måden at arbejde på som kommunikatør.
  3. Vi skal i højere grad dokumentere og formidle dokumentationen.
    Samfundet står overfor at løse problemer, som vi endnu ikke ved hvad er – men de kommer lige om lidt. Et er helt sikkert, og det er, at det er komplekst. Her er der brug for formidling af kompleksiteten – og her kommer vores kerneværktøjskasse i spil. Og igen den tværfaglige forståelse.
  1. Klima og bæredygtighed kommer til at fylde mere og mere. Kommunikatørerne skal være med til at drive den grønne omstilling. Mange af kompetencerne har de allerede og kan gå direkte i gang med at bruge. Derudover har den store klimafortælling tidligere været meget abstrakt og beskrevet langt fra individets hverdag. Nu er der behov for, at kommunikationsfagligheden tager de mere menneskenære aspekter med ind i kommunikationen. Så når der bliver kommunikeret grøn omstilling i dag, er det nemmere at tale ind i, med om og se sig selv i.
     
  2. Den formidlende rolle i samfundet bliver større. Kommunikation er en del af infrastrukturen i private og offentlige virksomheder både internt og eksternt. Derfor bliver der et større behov for, at kommunikatørerne forstår forretningen, og forstår hvordan de med deres faglighed kan understøtte dens behov. Information skal være tilgængelig. Medarbejderne skal vide, hvad de skal gøre og hvorfor. Det skal formidles klart, nemt og forståeligt. Samtidig har bredden for, hvad virksomheder forventes at tage stilling til eller ansvar for ændret sig. Nogen har større tillid til, hvad CEO’en for en virksomhed siger end politikerne og medierne. Det skaber et større ansvar og en større risiko men også et potentiale. Og her er kommunikatøren uundværlig – men det betyder også et kontinuerligt behov for at være godt klædt på.

Ifølge Cathrine ligger der altså et stort potentiale i kommunikationsfagligheden og dermed også et ansvar på kommunikatørens skuldre – både nu og i fremtiden. Det kræver et kontinuerligt behov for udvikling, som ikke kun er et individuelt behov og ansvar, men også et samfundsansvar. Derfor er kvalificerede uddannelsesudbud for ledige så vigtige.
 

Vil relevant efteruddannelse og opkvalificering til ledige få flere i job?
 

”Ja. Det er det korte svar. Der er et kæmpe behov for kommunikatøren på fremtidens arbejdsmarked. I nogle tilfælde i en ny udgave med den nyeste viden i bagagen.

Arbejdsstyrken er nødt til at følge med udviklingen, ellers bliver vi hægtet af som samfund og som mennesker. Hvis arbejdsmarkedet har ændret sig ift. den stilling, som man som ledig kommer fra, og man af den ene eller anden grund ikke er helt up to date, så skal ledighedsperioden være der, hvor man uddanner sig og bliver bedre stillet til næste job. Vi skal som samfund være proaktive, ellers hægter vi folk af og øger i stedet langtidsledigheden. Bedre uddannelse for ledige sikrer fremtidens kvalificerede arbejdsudbud”, afslutter Cathrine.

Så Cathrine Holm-Nielsens budskab til politikerne er klart, hvis I vil sikre det fremtidige kvalificerede arbejdsudbud, som Danmark skal leve af, så skal I tage udviklingen af faglige områder seriøst og sørge for ret til relevant efteruddannelse og opkvalificering til ledige – også til dem med uddannelser i bagagen.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Den eneste danske niche-rekrutteringsanalyse som udelukkende fokuserer på journalistik, kommunikation, markedsføring, SoMe, sprog, TV og radio.

Læs om arbejdsgivernes rekrutteringsvaner

Den eneste danske niche-rekrutteringsanalyse som udelukkende fokuserer på journalistik, kommunikation, markedsføring, SoMe, sprog, TV og radio.

Download AJKS' rekrutteringsanalyse

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Faglige og sociale arrangementer

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Freelanceundersøgelsen er udarbejdet af AJKS i samarbejde med DJ og Freelancegruppen, og zoomer ind på jobmarkedet og arbejdsvilkårene for soloselvstændige og freelancere i medie- og kommunikationsbranchen.

Temperaturmåling på jobmarkedet for freelancere og soloselvstændige

Er du nysgerrig på, hvordan jobmarkedet og arbejdsvilkårene ser ud for freelancere og soloselvstændige i medie- og kommunikationsbranchen lige nu? 

Hent vores freelanceundersøgelse her