Hvad kigger arbejdsgiverne efter, når de rekrutterer?
I januar udgav AJKS en rekrutteringsanalyse, hvor vi spurgte arbejdsgivere i medie- og kommunikationsbranchen om deres rekrutteringspraksis. I den forbindelse har vi inviteret redaktionschef Per Olkjær Nielsen fra Netdoktor til at sætte lidt flere ord på, hvad han kigger efter, når han ansætter nye medarbejdere.
24,8 % af arbejdsgiverne rekrutterer via sociale medier
Først er det interessant at finde ud af, hvor arbejdsgivere finder deres kandidater. I AJKS’ Rekrutteringsanalyse peger 24,8 % af arbejdsgiverne på, at de udelukkende bruger de sociale medier til rekruttering. Hos Netdoktor bruger de kombinationen af opslåede stillinger, sociale medier og netværkskontakter. ”Vi slår noget op på jobportaler, men skriver også på LinkedIn eller lægger det ud på vores Facebookside. Men jeg spørger også i mit eget netværk af undervisere. Jeg har ansat flere, som jeg har fået via nogle andre kontakter”, fortæller Per.
Om netdoktor
Netdoktor er danskeres opslagsværk, når symptomerne melder sig. I de 20 år virksomheden har eksisteret, er den vækstet ganske betragteligt. I dag er der 15 fastansatte, som varetager kommunikation. Derudover er der tilknyttet 150 freelancejournalister (med baggrund som læger eller psykologer). Udover selve netdoktor.dk, som lever af annoncer, laver de kampagner, nyhedsbreve og spørgeundersøgelser for andre - fx patientforeninger og sygehuse.
”Man skal kunne genkende noget fra stillingsopslaget”
En af de ting vi har undersøgt i analysen, som mange ansøgere naturligt er optagede af, er hvad arbejdsgiverne lægger vægt på i ansøgningen. Vi vil som ansøgere gerne regne den ud. Mange fremhæver, at ansøgningen skal være målrettet og vinklet i forhold til stillingsopslaget og virksomhedens forretning
Også for Per gælder det, at ansøgningen naturligvis rammer noget af fagligheden i jobbet.
”Jeg lægger mærke til om ansøgningen er målrettet, eller om den er skrevet så generelt, at den i princippet kunne være skrevet til et andet medie, som jeg har været på. Det er vigtigt, at man kan genkende noget fra vores stillingsopslag, men samtidig skal det ikke være en direkte afskrift. ”
Så du skal have fokus på at spejle arbejdsgivers forventninger og på den måde sikre dig, at du taler dig ind i arbejdsgivers univers. Det kan understøttes, hvis du i særlig grad fokuserer på at fortælle, hvad du kan bidrage med.
”Jeg lægger desuden mærke til, om ansøger har gjort sig nogle tanker om, hvad vi får ud af samarbejdet. Jeg har faktisk fået temmelig mange ansøgere fra kandidater, som beskriver, hvad de selv kan få ud af samarbejdet.”
Hvis du har arbejdsgiverens behov for øje, kan du skabe tryghed hos dem og vise, at du har forstået, hvad du kan gøre for virksomheden. Desværre er det ikke sjældent, at Per Olkjær Nielsen oplever, at ansøgerne har for meget fokus på det, de selv kan få ud af jobbet. En fejl som han dog hyppigst ser blandt studerende, der søger studiejobs.
Hold dig ikke tilbage - selvom du ikke opfylder alle krav
Undersøgelser viser, at kandidater ofte holder sig tilbage fra at søge en stilling, hvis der er for mange af stillingsopslagets opgaver, de ikke kan løfte. Det er en skam, da selve samtalen er en forhandling, hvor man kan blive enige om, hvad den enkelte kandidat skal løfte i jobbet, og hvor andre i teamet kan dække en ind, hvis man ikke kan hele paletten.
”Jeg lægger naturligvis vægt på, om kandidaten opfylder nogle af de vigtigste kriterier, men jeg er ligeglad med om folk kan det hele - for det kan de ikke. De skal kunne det grundlæggende journalistiske, men jeg kan sagtens lære dem at arbejde med SEO, hvis de fx ikke behersker det.”
For Per Olkjær Nielsen afhænger vurderingen af ansøgerne også meget af de forskellige medier, han har arbejdet på.
”Der hvor jeg er nu, lægger jeg faktisk rigtig meget mærke til tegnsætning, fordi vi i den grad skal udstråle troværdighed, når vi beskæftiger os med et tema som sygdom. De fleste ansøgninger, som jeg modtager, er sådan set fine, men hvis der er slåfejl, så forfølger de desværre min oplevelse hele vejen ned igennem ansøgningen.
Konkrete ideer skal tage udgangspunkt i virksomhedens behov og situation
I Rekrutteringsanalysen fremhæver mange arbejdsgivere, at konkrete ideer i ansøgningen, kan hjælpe dem med at vurdere, hvorvidt ansøgeren er egnet. Et budskab vi i karrierevejledningen også betoner, idet det netop taler ind i samarbejdet og opgaveløsningen. Per Olkjær Nielsen fremhæver det dog kun som relevant, hvis det relaterer sig til noget konkret i stillingsopslaget.
”Hvis vi i stillingsopslaget søger en til relancering af vores site, så synes jeg, det er fint, at ansøger kommer med konkrete ideer. Men der er også mange, der kommer med nogle bud, som er helt irrelevante, og derfor er uinteressante for mig.”
Det skal med andre ord være kvalificerede bud, kandidaterne byder ind med, da det ellers kan virke som om, kandidaterne ikke har forholdt sig til virksomhedens kunder og situation. Bud på konkrete ideer skal med andre ord relateres til at demonstrere, at ansøgeren også har indsigt i markedet og kundeforhold. Et punkt som arbejdsgivere i analysen også vægter som en af de vigtigste ting i ansøgningen.
”Hvis en ansøger fx skriver, ”Jeg kunne godt tænke mig at være med til at hjælpe Netdoktor med at ramme en ny profil af brugere”, så bliver det deres ide, men uden at de har forstået præmissen og perspektivet. Det medie man søger ind på, har man forhåbentligt sat sig ind i.”
Dit CV skal målrettes
Når arbejdsgivere læser CV´et, fremhæver de, at CV´et skal være målrettet og altså vinklet ift. den konkrete stilling. Per Olkjær Nielsen skimmer CV´et som det første, hvis der er billede på, og så ser han efter, om det er overskueligt.
”Der er mange, som laver flotte udformninger, men det virker som en buffet. Jeg lægger vægt på, om kandidater gør sig umage med at præsentere mig for det væsentligste først – det som er relevant for stillingen. Kandidaten bliver nødt til at foretage et valg for mig, fx ved at linke til 3-4 artikler, så man undgår en lang liste af irrelevante links.
Netop links til produktioner lægger arbejdsgivere vægt på, så de kan orientere sig i, hvad ansøgeren har erfaring med.
En anden ting, som Per bemærker, er, at tidsmæssige huller ikke er noget problem. ”Jeg har ikke noget imod tidsmæssige huller. Det kunne jo være, at kandidaten ikke havde lavet noget, der var relevant for stillingen. Det er erfaringen, der er vigtigst og ikke nødvendigvis papiret. Og det betyder ikke noget for mig, at folk har været ledige. Til tider er det jo vanskelig at få job i branchen.”
Kommentarer