Ledighedsstress: En udbredt udfordring

For nogle vil det gå uden problemer, og dagpengetilværelsen kan være en kærkommen pausestund, der mest af alt føles midlertidig og overkommelig.

For andre vil ledigheden være en kæmpe stressfaktor, der kan udløse stresslignende symptomer – det man også kan kalde ledighedsstress.

I vores podcastserie om dimittender i dagpengeland kan du fx høre om Rikke, der i en periode af sin jobsøgning kæmper med sin faglige selvtillid. Det udvikler sig til en stresslignende tilstand, hvor hun lader sine frustrationer over jobsøgningens manglende frugt snige sig ind i alle andre aspekter af sit liv.

Det er textbook ledighedsstress ifølge Henrik Hansen, der er karrierevejleder i AJKS.

”Der kan især komme reaktioner, hvis det trækker i langdrag, som eksempelvis manglende tiltro til egne evner, og det er faktisk en tendens, vi kan se. Man kan miste sin selvforståelse, fordi man er ramt på sit selvværd”.

Sammen med kollegaen Søren Cronwald har han afholdt webinarer og workshops om ledighedsstress, som AJKS’ medlemmer kan deltage på, hvis de også oplever motivations- og trivselsproblemer i deres jobsøgning.

Hvordan kan man vide, at man har ledighedsstress?

”Vi går ikke ind i symptomerne som sådan, men vi prøver i stedet at hjælpe dem med at identificere deres situation”, fortæller Henrik. Han peger på, at hvis man døjer med hovedpine, søvnløshed eller andre fysiske, mentale eller kognitive stresssymptomer i mere end to uger, bør man besøge sin egen læge og få en snak om stress.

I stedet vil han fokusere på, hvordan man kan blive fanget i negative tankemønstre, også kaldet den onde cirkel. Det er nemlig et klassisk kendetegn på ledighedsstress.

”Når vi bliver stressede, så bliver vi meget sort-hvid i vores tilgang. Måske man tænker ”Jeg kan heller ikke finde ud af noget. Sidst fik jeg endnu et afslag, det gør jeg sikkert også i næste uge”.

Det er det, man kalder den onde cirkel, som går ud på, at man får en negativ oplevelse. Fx et afslag på et job, så tænker man tanken ”jeg er ikke god nok, jeg kan åbenbart ikke mit fag”. Man får en følelse af ikke at kunne leve op til egne eller andres forventninger, og så trækker man sig måske i sociale sammenhænge.

Det kan også betyde, at ens selvopfattelse betyder, at man ganske enkelt bliver dårligere til at sælge sig selv i jobansøgninger. Det kan være, man har tanken om, at man alligevel ikke kommer til jobsamtalen.”

Mødet med systemet

Ifølge Henrik er det en forstærkende faktor, at mødet med beskæftigelsessystemet kan virke intimiderende. Især for nyuddannede dimittender.

”Du bliver en del af et system, som du ikke er herre over, men hvor stat, a-kasse og jobcenter overvåger dig og din jobsøgning, og lige forinden har du færdiggjort en 5-årig uddannelse, hvor staten har haft tillid til, at du kunne forvalte det”, pointerer han.

Kontrasten mellem det frie liv som studerende eller som beskæftiget i fast job versus beskæftigelsessystemets iboende mistillid kombineret med regler, krav og overvågning kan skubbe nye ledige yderligere ud i negative tankemønstre.

”Man mister lidt grebet og spørger sig selv "har jeg fat i den lange ende nu? Er der noget om snakken? Er der en grund til, at jeg ikke får et job?". Og så tvinges man til at se på sin faglighed og sin personlighed, men i virkeligheden er det udtryk for nogle strukturelle, samfundsmæssige problemer, at vi er tilbøjelige til at kigge i os selv. ”

Hvad kan man selv gøre, hvis man kan kende sig selv i de situationer, som Henrik fortæller om?

Han anbefaler, at man bruger sin energi på den mest konstruktive måde, samtidig med at man er skånsom mod sig selv.

”Tilgangen kan være, at man siger ”Jeg accepterer, at jeg er i en situation, der er sårbar, og jeg er stresset, og jeg er nødt til at kile nogen nye tanker ind, som gør, at jeg kan løfte mig op over det her”.

Det er det første skridt. Herefter kan struktur og ugeplaner være med til at definere, hvornår man er jobsøgende og til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvornår man kan gøre nogle af de andre ting, der giver en energi og glæde.

”Det kan være man er inde i en periode, hvor man er mere sårbar, og hvor det kan give mening at sige, at de næste 6 uger arbejder man kun med de mest interessante jobopslag, og ikke hvor lang tid, man egentligt bruger på det.

Brug dit netværk til sparring – eller brug AJKS

Når man så er i gang med sin ugeplan og måske har fundet en lille flig motivation igen, kan der være en god idé at få 1:1 sparring på sit materiale.

”Vi kender det alle sammen: det kan være svært at give sig selv råd, men man kan sagtens give andre gode råd. Så hvis man kan finde nogen i det nære netværk, så er det selvfølgelig at foretrække. Hvis ikke det er en mulighed, så tag fat i en karrierevejleder”, foreslår Henrik.

”Vi er jo vant til at sidde med de her udfordringer som knytter sig til trivsel. Så udover vi sidder som karrierevejledere, så sidder vi også som trivselsvejledere og kan hjælpe med at identificere, hvad er det egentligt der kan give mening for dem i den situation”.

Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen af ledighedsstress, skal du ikke tøve med at tage kontakt til os. Planlæg en samtale om din situation med en af vores 5 karrierevejledere - det er det, vi er her for. Book nu her >

Du kan også tilmelde dig vores næste webinar om jobsøgning, trivsel og ledighedsstress, hvor du også får præsenteret strategier til at sikre din trivsel, mens du leder efter dit næste job. Se eventkalenderen her >