Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Medlemshistorie: Line Weldingh skriver en ph.d. om dansk klimajournalistik

Hvordan arbejder AJKS-medlemmer med begreber som bæredygtighed, klima, grøn omstilling og miljø? Det var spørgsmålet, vi stillede AJKS-medlemmerne tilbage i februar. Vi fik en kommentar fra Line Weldingh om, at hun var i gang med at skrive en ph.d. i dansk klimajournalistik, hvilket du kan læse om i denne medlemshistorie.

Foto: Sara Gro Vagtholm.

Foto: Sara Gro Vagtholm

Line Weldingh 

  • Uddannet journalist: bachelor og kandidat fra SDU med 7 års mellemrum.  

  • Færdiguddannet cand. public i 2018.  

  • I gang med ph.d. i samfinansieret projekt mellem DMJX og RUC.  

 

I de næste par nyhedsbreve sætter vi gennem medlemshistorier fokus på, hvordan AJKS-medlemmerne arbejder med grøn omstilling og de deltemaer, der knytter sig hertil. Hvordan de landede deres jobs, hvilke arbejdsopgaver de sidder med – og hvad der inspirerer og udfordrer ved det komplekse stofområde, som klima og bæredygtighed udgør. 

Den første historie er Line Weldinghs, som svarede på en kommentar på denne artikel. Hun er i gang med sidste år af sin ph.d., som undersøger dansk klimajournalistik. 

Undervejs i interviewet fortæller Line Weldingh, at hun aktivt har fravalgt at bruge begrebet ’bæredygtighed’ på grund af, at det er for ’fluffy’ og dækker over for meget. I stedet bruger hun klima, da det også er dette emne, der er omdrejningspunktet i hendes ph.-d..  

Efter seks års arbejde som lokaljournalist med miljø og teknik som sit stofområde, valgte Line Weldingh at bygge videre på sin bachelor med en cand. public. Nu er hun i gang med det sidste år som ph.d.-studerende – en stilling, som hun var med til selv at skabe (red.) - hvor hun undersøger klimajournalistik i en dansk kontekst.  

Men hvorfor klimajournalistik?  

- Først og fremmest er det nok en interesse, jeg har haft gennem lang tid. Jeg har også arbejdet med klima og miljø, da jeg var journalist. Men det er også noget, jeg er meget interesseret i privat. Jeg tror ikke, at jeg var lagt fast fra start på, at det skulle være klima, men da jeg begyndte at grave mig ned i det – tænke over, hvad jeg kunne tænke mig, og hvad man kunne lave noget om, så var det her emne meget interessant.  

Til efteråret skal afhandlingen afleveres. I sin forskning har hun identificeret strukturer og normer inden for journalistikkens produktion, der udfordrer klimajournalistik. Et eksempel er det kommercielle aspekt, der handler om at få nyhederne ud og få dem læst af så mange som muligt så hurtigt som muligt, samt nyhedskriterierne, der stiller krav til, at indholdet har relevans og læserne kan identificere sig med historien.  

Og så fortæller Line Weldingh om et sammenstød mellem netop de ovenstående normer og den demokratiske pligt, som medier har, til at sætte fokus på vigtige problemer.  

- Klimastoffet er jo nogle gange rigtig svært at forene med de her kommercielle dele af journalistikken, fordi det ikke altid er historier, der er nære for modtagerne. Der er den her spænding mellem det kommercielle og normative, uddyber Line Weldingh.  

- Journalister bokser med, at vi synes vi har en demokratisk pligt til at informere, men samtidig er der alt muligt kommercielt omkring, fordi man også er en del af en virksomhed, der skal have kliks. Stoffet er ofte svært at gøre simpelt, konkret og personligt.  

Konkret består afhandlingen af tre artikler på tre ’niveauer’: Den første artikel fokuserer på forskellen mellem begivenhedsstyret og emnestyret klimajournalistik. Den anden artikel undersøger klimajournalisters udfordringer i forhold til de kommercielle og normative aspekter af journalistikken. I den sidste artikel, som endnu ikke er færdig, planlægger Line Weldingh at undersøge, hvordan nordiske journalistuddannelser integrerer klima i undervisningen.  

Vil du arbejde med klimajournalistik eller en anden afart af grøn omstilling, skal du vide, at det ikke altid er så opløftende, selvom det bærer stor mening i sig selv.  

- Det er jo ikke gode nyheder, vel. Det her med at sidde og læse artikler om det hver dag og snakke med journalister, der arbejder med det og følge det. Det kan faktisk godt være lidt hårdt, fortæller Line Weldingh.  

- Det er jo det største problem, vi har overhovedet. Det er verdens vigtigste historie, men det er svært at dække løbende, fordi der er de her egenskaber, der ikke passer så godt ind i journalistikkens normer.  

Men selvfølgelig bærer det også frugt: Hun ved allerede nu, at hendes færdige ph.d.-projekt vil blive modtaget med åbne arme.  

- Der er en interesse for det i branchen, mærker jeg. Jeg har deltaget i nogle debatter på forskellige folkemøder om journalistikken ud fra spørgsmålet ”hvad er journalistikkens ansvar i det her?”, og så har jeg oplevet en stor interesse rundt omkring for at lave undervisning inden for netop klimajournalistik, for det er der ikke særlig meget af.  

Fra nyuddannet kandidat til forskning

Det endelig valg om at gå fra at være nyuddannet kandidat til at afprøve forskning som levevej blev truffet i en afklaringsproces, hvor Line Weldingh gjorde brug af AJKS’ karrierevejledningsressourcer. En virksomhedspraktik på RUC bekræftede hende i, at hun skulle i retning af forskerområdet.  

- Jeg havde nogle forskellige kontakter til nogle fra andre universiteter, som jeg skrev til: ”Hey, jeg har lavet det her – må jeg ikke komme ud og være i virksomhedspraktik hos jer for at se, hvordan det er at arbejde med forskning inden for journalistik?” 

- Efter virksomhedspraktikken var overstået, vidste jeg, at det var det, jeg gerne ville.  

Der er flere kontraster mellem journalistikkens arbejdsgange med hurtige deadlines og redaktionsmøder, og så forskningens langsigtede deadlines, hvor man også i højere grad er nødt til at være sin egen chef. Det stiller krav til disciplin og at være god ved sig selv i lige mængder. Men selvom det er anderledes, er hun klar på flere forskningsprojekter efter hun afslutter sin ph.d. 

Hvad skal der ske, når du har afleveret projektet til efteråret?  

- Jeg håber, jeg kan blive ved med at beskæftige mig med klimajournalistik og bruge den viden, jeg har opbygget. Det kunne være gennem forskning på et projekt eller undervisning på journalistuddannelserne.   

Artiklen er opdateret efter udgivelse: i første udgave stod der, at Line Weldingh selv havde skabt sin stilling, og i anden udgave er sætningen præciseret til, at hun var med til at skabe sin stilling. 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.