Medlemsindlæg: Dagpengeloven underminerer det fleksible arbejdsmarked

I et fleksibelt arbejdsmarked er lønindkomster ofte flydende, især for freelancere. Nogle måneder tjener man lidt og andre måneder mere. Men dagpengeloven er formet, så mange, der enten freelancer eller ikke har et fast lønarbejde bliver straffet. Og måske endda straffet hårdt.

Efter to år i USA, hvor jeg - under pandemien – arbejdede for danske medier og gennemgik en kompliceret øjenoperation kom jeg hjem til Danmark i sommeren 2022. Takket være de amerikanske læger kunne jeg igen se efter flere år, hvor jeg var blevet mere og mere synshandicappet.

Jeg var klar til at arbejde i Danmark og glædede mig til et liv som fuldt funktionsdygtig på arbejdsmarkedet.

Men jeg må indse, at min kamp for at bevare mit syn og min lyst til at rapportere fra USA i en kort periode har kostet mig en række rettigheder som statsborger og som ganske almindelig dansker.

For eksempel har dagpengeloven - med den stigende mængde krav til optjeningsgrundlag og beregningsgrundlag; herunder hvordan ens arbejde er foregået - gjort, at jeg efter 14 måneder på arbejdsmarkedet end ikke er i nærheden af at være berettiget til dagpenge; på trods af, at jeg har betalt til min a-kasse i over 30 år.

Min ” forbrydelse’ er, at jeg siden min hjemkomst i sommeren sidste år har måttet arbejde som freelancer og har taget arbejde der, hvor det nu var. Sparerunderne hos medierne har gjort, at jeg har måttet tage ethvert arbejde jeg kunne  få, hvad enten det  var enkeltstående skriveprojekter, artikler, timelønnet undervisning i journalistik, nattevagter på et hospital eller arbejde som ufaglært pa plejehjem til en yderst lav løn.

Jeg har taget arbejde der, hvor der var behov for min arbejdskraft.

Svingende indkomst straffes unødigt

I sidste halvdel af 2022 og i 2023 har jeg enten tjent, så jeg var nødt til at låne til huslejen, andre gange fik jeg udbetalt større summer som honorar for journalistiske projekter.  Sådan har det set ud for mig, og sådan ser det – i større eller mindre grad - ud for mange af de freelancere, jeg kender.

Loven er indrettet, så man skal tjene mindst 254.328 kroner inden for tre år for at komme ind i en ny dagpengeperiode.  Et overskueligt projekt for de fleste, hvis man pludselig står uden arbejde og uden at kunne forsørge sig selv. 

Men så overraskes man sørme over det såkaldte månedlige indkomstloft. Det blev besluttet af politikerne i 2017 og er på kun 21.193 kr. Al månedlig indtægt over dette ret ydmyge beløb må ikke tælles med som optjening til den laveste dagpengeydelse.

Udover månedsloftet er der også et årsloft. Det er på 254.328 kr. Det er samtidig det beløb, der skal til for at nå dagpengeretten.

Her er de tilfælde, hvor reglerne rammer:

Indkomsten opregnes sådan, at man ikke kan optjene dagpengeret på under et år.  Ligegyldig om man knokler 60 timer om ugen og tjener nok til at opfylde kravet på de 254.328 på, lad os sige et halvt år eller otte måneder.  I hvert fald skal man vente ret længe efter at have optjent det krævede beløb:

Loven er indrettet, så man ved årets udgang kan ”fylde op” med ekstra tjent indkomst for ”gode måneder" med større indtjening end 21.293. Men kun hvis man ikke har tjent noget af betydning i andre måneder og altså under de 21.193. Og man regner kun i kalenderår

Så kommer opgørelsestidspunktet oveni. Der skal først foreligge en afsluttet årsopgørelse. Det er yderligere nogle måneder. Det betyder, at man kan komme til at vente meget længe på sin dagpengeret: op imod to år, selvom man knokler og arbejder så meget, man kan.

Hjemkomst for sent i et kalenderår

Fordi jeg kom hjem midt på året, nåede jeg ikke de forjættede 254.328 kroner på det halve år, jeg arbejdede i Danmark. 

Det vil sige at jeg, og andre der ikke kommer på det rigtige tidspunkt og ikke når at tjene nok inden udgangen af første år, må vente til årsopgørelsen, der først kommer i 2024.

Er man uheldig at blive arbejdsløs i denne næsten to-årige periode, og kommer man fra et land uden for EU, er man virkelig skidt stillet. Man kan nemlig heller ikke f kontanthjælp.  Det kan betyde, at man ender i et økonomisk minus, der i værste tilfælde betyder, at man ikke kan betale sin husleje - i måske - mange måneder.

Imod politikernes intentioner

Freelancere er velsete i enhver økonomisk kalkule, fordi vi er de super fleksible. Men loven om indkomstloftet passer ikke til den virkelighed, beslutningstagerne ønsker at fremme. 

Med et lavt – og tilsyneladende tilfældigt sat ”indkomstloft” er man sat i en dårlig og uhensigtsmæssig situation, der ikke alene går imod politikernes egne intentioner; men også de forventninger, der stilles til arbejdskraften anno 2023.

Det er ikke blot en skam, der er også tåbeligt at fratage os en afgørende del af det sikkerhedsnet, der gør, at man overhovedet tør tage springet som en af de ”superfleksible.” 

Svar fra AJKS' direktør

”Arbejdsløshedsforsikringen og meget af a-kasselovgivningen er skabt omkring de ordinære lønmodtagere og deres forhold. AJKS har i mange år arbejdet på at få politikerne til at forstå, at der er et andet og mere fleksibelt arbejdsmarked for mange, og at reglerne ikke beskytter dem på samme måde.

Medlemmets sag er udtryk for, at lovgivningen ikke tager højde for dem, der leverer den fleksible arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, som politikerne så kraftigt efterlyser. I stedet er der masser af hindringer for dem. Hindringer der kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.

AJKS hjælper hvor vi kan, men vi står ikke for lovgivningen. Derfor gør vi alt for at politikerne får forståelse for de strukturelle og systemiske forskelle mellem de ordinært ansætte og de fleksible.”