Offentlige kommunikatører - demokratiets lim

Er du sygeplejerske, pædagog eller elektriker, så har de fleste en ide om, hvad du beskæftiger dig med. Arbejder du med kommunikation, bliver det hurtigt lidt sværere. For hvad laver en kommunikatør egentlig?

Det er der mange udenfor branchen, der har svært ved at forstå.

Og netop derfor er det nemt at have en holdning om, at kommunikatører er nogen, vi kan undvære – især med offentlige budgetter, hvor der skal spares.

I AJKS kan vi ikke gøre noget ved de offentlige budgetter, men vi vil gerne være med til at rykke ved debatten om offentlige kommunikatører. Vi vil sætte fokus på, hvad (offentlige) kommunikatører er for en størrelse, og hvad de egentlig løfter for opgaver.

I første omgang har vi talt med Julie Dalsgaard, der er kommunikationschef på Social og Beskæftigelsesområdet i Aarhus kommune – en af de største kommuner i Danmark.

Kommunikatører bygger bro

”Kommunikation er jo rigtig mange forskellige ting, men hvis jeg skal prøve at destillere det hele ned, så er det jo at bygge bro mellem kommunen, politikere og indbyggere - uanset om man sidder og laver web, om man laver content - eller om man sidder og arbejder mere på den strategiske bane”, forklarer Julie, da AJKS spørger, hvad offentlig kommunikation er i hendes optik.

Julie Dalsgaard ligner mange af AJKS’ profiler. Hun er oprindelig uddannet nyhedsjournalist. Har arbejdet mange år i DR på forskellige nyhedsredaktioner og bagefter som TV-tilrettelægger i både DR og på produktionsselskaber. Derefter skiftede hun til den anden side af bordet og blev kommunikationsrådgiver i 3F og derefter i DBU. Senere flyttede hun til Nordjylland og besluttede at blive selvstændig, men Covid-19 kom i vejen, så hun søgte tilbage til fast arbejde og blev pressechef i Frederikshavns Kommune.

” Jeg ville gerne arbejde strategisk og forandre noget med kommunikationen, så jeg havde et behov for at komme til en lidt større kommune, og derfor er jeg så nu i Aarhus Kommune”, fortæller hun.

Som kommunikationschef i en af de største kommuner i Danmark har Julie et godt overblik over de offentlige kommunikatørers betydning.

”Det er inde i kommunikationsafdelingen, at organisationens logik møder omverdenen. Alt det man syntes, var helt logisk inde i den store organisation med dybe fagligheder, hvor man ved alt muligt om jura, regler og paragraffer, bliver mødt af kommunikationsafdelingen, når det skal fortælles til omverdenen. Og så skal der jo være nogle dygtige folk, der kan række hånden i vejret og sige undskyld, det forstår jeg ikke - eller hvorfor skal vi fortælle nogen om det her, og er det egentlig de rigtige, vi fortæller det til?

Kommunikatører er på mange måder blevet de nye Djøf’ere. Dem vi alle sammen hader lidt på. Men forandringshastigheden har aldrig været højere ude i kommunerne. Og hvis ikke kommunikatører, hvem er det så, der skal hjælper ledere, medarbejdere og borgere med at forstå og forklare alt det nye, der skal ske?”

Kom-afdelingen er vigtig for os alle

Ifølge Julie spiller de offentlige kommunikatører en vigtig rolle. ” Altså, vi er jo sådan set til for at få demokratiet til at virke. Vi hjælper politikerne med god intern kommunikation i vores organisation, så de forandringer, de har besluttet sig for skal sættes i søen, også bliver forstået og implementeret ude hos medarbejderne.
Det er også derfor, jeg bliver lidt ked af den falske modstilling, som nogle politikere stiller op. At vi er i modstrid til åbenhed eller effektivitet, eller at vi sidder og tegner et eller andet glittet billede af virkeligheden. Reelt er vi deres katalysator for at lave forandringer, fordi du kan ikke få forandringer, hvis de medarbejdere, der skal udføre dem, ikke forstår dem eller oplever dem som meningsfulde.
Og det er bare en rigtig stor del af vores arbejde”, forklarer hun og fortsætter:

”Altså, find den politiker, der ikke gerne vil have sin politik implementeret og ud og virke i virkeligheden. Det skal du bruge din kommunikationsafdeling til!
Find den arbejdsplads, der ikke gerne vil have medarbejdere, der kan se formålet, meningen og værdien i deres arbejde. Altså, det skal du bruge kommunikationsafdelingen til.
Find den borger, der ikke gerne vil have, at kommunen giver dem ordentlige informationer om de tilbud, de skal bruge - eller vigtige ændringer. Det skal du bruge kommunikationsafdelingen til.
Find den journalist, der ikke gerne vil have hurtig ekspedition, hurtig hjælp til at finde de rette fagpersoner og som ikke hader, når kilder er tøvende med at stille op. For det er jo i en forvaltning som vores en af vores fornemste opgaver: At betrygge vores ledere og medarbejdere i at stille op - også selvom man både synes det er uvant og utrygt med de der medier og journalister. Det skal du også bruge kommunikationsafdelingen til
For borgerne skal jo have et retvisende indblik i, hvad vi laver inde i kommunen - på både godt og ondt. Så vi skal også stille op, når tingene går skævt, og det gør det jo ind imellem,” forklarer hun.

Kommunikatører skaber gennemsigtighed i det offentlige

Som vi startede med at skrive, så er rollen som ”undergravende agent” en af dem, som ofte bliver påduttet kommunikatører, når bølgerne går højt på de sociale medier, og meninger spys ud uden omtanke. Medierne kan også være hurtige til at vinkle en historie om kom-afdelingernes rolle. Det er Julie Dalsgaard ked af.

”Det er sådan set en ret vigtig værdi for mig, at min faglige rolle ikke er at skjule noget eller rydde dårlige sager af vejen - som ellers er det underliggende koncept, når man skælder ud på offentlige kommunikatører. Enten maler vi et forkert billede af virkeligheden - et glansbillede, hvor vi sidder og spinner for en eller anden politiker. Eller også er vi sådan nogle vagthunde, der forsøger at holde pressen væk. Det modsatte er sådan set tilfældet. Vores pressearbejde går ud på at klæde vores ledere på til turde stille sig op, også selvom det ikke er en vindersag, fordi det er vi forpligtet til.”

Borgerens ambassadør

Kommunikatørens rolle er svær. Ifølge Julie er den største opgave at give organisationen, lederne og politikerne det, de har brug for - ikke det, de efterspørger. Kommunikation er aldrig målet i sig selv. Det er et af værktøjerne, der kan hives op af værktøjskassen, så derfor skal kommunikatørerne hele tiden stille spørgsmålet, er der nogen, der har behov for den her viden? Og hvis behovet er der - hvilket middel og kanal er så det bedste?

”Jeg ser os som ambassadører for, at tingene ikke bliver for systemagtige – både mellem politikere og borgere og mellem system og borger. Vi er til for at reducere afstand og gøre tingene mere forståelige, så de giver mening for den enkelte – om det er borger eller medarbejder. Vi hjælper borgerne. De har ikke brug for mere information, men god kommunikation om; hvad skal jeg gøre? Hvordan gør jeg det her nemt? Hvor skal jeg gå hen? Kan jeg være i trygge hænder?” Forklarer Julie.

(Offentlig) Kommunikation er en essentiel underbyggende funktion

Kommunikation er et middel til, at du kommer i mål med din opgave.

” Vi kan understøtte det, du gerne vil opnå. Fx sørge for at interessenter på handicapområdet er godt informeret om det ene eller andet.  God information til de pårørende ude på bostederne osv. Vi er jo en understøttende funktion til noget andet, man vil opnå. Ideen om, at kommunikationen på nogen måde er målet i sig selv, det er ved at være outdated. Vi er jo til for alle andre funktioners skyld. For at hjælpe lederne til at blive bedre ledere, så de kan fortælle og oversætte og give mening ind i alle de forandringer, der er i gang med at ske.

 Jeg synes, kommunikation er stærkes, bedst og mest virkningsfuldt, når det bliver brugt netop som et hjælpeværktøj til at opnå noget, man har behov for for borgerne, politikerne eller forandringer i samfundet, end som en informationskanal.

Reducerer man kommunikationsafdelingen til en ren informationskanal, så kan jeg da godt forstå, man sidder og synes, at der er for mange kommunikatører, men ser man kommunikation som en forandringsmotor, så begynder det lige pludselig at lugte af noget, der har en reel betydning.

Det negative fokus har indflydelse på hverdagen

Den negative vinkling af offentlig kommunikation og den verserende debat, hvor flere stemmer mener, at der er for mange kommunikationsmedarbejdere i den offentlige sektor, har desværre indflydelse på hverdagen i kommunen.

”Helt konkret påvirker det jo på den måde, at der er krav om besparelser. Kommunerne har lige skulle spare 3 milliarder på administration. Der er kommunikation blevet udpeget, som et af de områder, hvor man med fordel kunne spare,” siger Julie.

En anden måde som konsekvensen af den negative vinkling af kom-arbejdet opleves på, er ved et større administrativt arbejde.

"Jeg bruger da en del af min tid på at svare på spørgsmål fra medier og politikere om, hvor mange ansatte vi er i kommunikationsafdelingen, hvad mine medarbejdere får i løn, hvad vi bruger vores tid på, om vi laver intern eller ekstern kommunikation, SoMe etc. Tid, jeg hellere havde brugt på at lave noget kommunikation, der var borgerrettet. Men sådan er det. Vi skal forklare og forsvare, hvorfor vi er her.

Men jeg ville da lyve, hvis ikke jeg sagde, at jeg som personaleleder er træt af med så jævne mellemrum at skulle informere mine medarbejdere om, at nu har jeg igen måtte udlevere informationer om dem, og at de også på den måde kontinuerligt skal føle, at deres eksistens er uønsket eller mistænkeliggøres. Særligt fordi, at den praktiske hverdag vi oplever i kommunikationsafdelingen, er, at der er langt flere opgaver og efterspørgsel efter vores evner og tid end vi på nogen måde har hænder til. "

Større fokus på enkeltdelene

En af de ting, der gør det svært at forklare kommunikationsarbejdets betydning for udefrakommende er, at det er et greb i værktøjskassen. Et essentielt greb, men stadig et hjælpeværktøj. Når Kommunens kommunikation virker, så er det der, hvor du ikke tænker over den, men føler dig klædt godt på.

Det er svært at være den usynlige lim, der få det hele til at hænge sammen, for vi har en tendens til at kigge på helheden og ikke enkeltdelene. Men vi skal bruge limen for at hænge sammen. Og der bær sættes større pris på den.

Da vi afrunder interviewet, slutter Julie af, som hun startede. Med fokus på forandring. ”Kommunikationsafdelingen oversætter forandringer. De forandringer som politikerne vil have. Og vi er borgernes talerør for at sikre god, meningsfuld og ærlig kommunikation. Og så synes jeg i al beskedenhed, at vi knokler for at gøre arbejdsbetingelserne bedre for en stor mængde ledere og medarbejdere, der skal drive en masse forandringer og forbedringer frem i Velfærdssamfundet de her år,” understreger hun.

Verden er i vild udvikling, og hvis vi skal følge med, har vi brug for de offentlige kommunikationsfolk. Vi har brug for limen.