Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Radikale, SF og Enhedslisten vil afskaffe opholdskravet allerede i 2020

Regeringen vil tidligst ændre opholdskravet i 2021 – deres støttepartier vil allerede have det fjernet i 2020. I AJKS kan vi kun være enige i, at loven skal ændres hurtigst muligt, da den rammer skævt, og underminerer sikkerheden i dagpengesystemet.

Drop opholdskravet

Canva Hvis du har ophold dig en årrække i udlandet, er det ikke sikkert du kan få dagpenge. Nu vil regeringens støttepartier af med opholdskravet. Det vil AJKS også - og det kan kun gå for langsomt.

 

På de radikales landsmøde var der fokus på de danskere, som bliver stillet ringere i dagpengesystemet, fordi de har boet i udlandet. På trods af at de har betalt til en a-kasse og har optjent rettigheder på lige vilkår med alle andre. Endnu engang kan vi kun være enige i deres konklusion: Drop opholdskravet!

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jette Gottlieb, er af samme holdning. “Vi må håbe, at finanslovsforhandlingerne kan føre til, at det afskaffes meget hurtigt, eftersom det spreder meget utryghed for både danske og udenlandske arbejdere”, forklarer hun.

SF har også fortalt, at afskaffelse af opholdskravet er et krav, de tager med til finanslovsforhandlingerne.

Hvad betyder opholdskravet for dig?

  • Du skal haft ophold i Danmark, EU/EØS i syv ud af de seneste 12 år for være berettiget til dagpenge, barselsdagpenge og sygedagpenge, når loven er fuldt indfaset i 2021.
  • Du skal selv skaffe dokumentation for, at du har ret til dagpenge i forhold til opholdskravet, hvis du mister dit job. Det har du seks måneder til.
  • Loven gælder med tilbagevirkende kraft.

 

Regeringen synes opholdskravet rammer skævt - men har ikke fokus på det i 2020 

 

Opholdskravet figurerede ikke i regeringens lovkatalog for det kommende folketingsår - hvilket ikke kom som en stor overraskelse. For beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har før sagt, at der tidligst vil ske ændringer i 2021.  

Men det er stadig trist. Både for de mennesker der allerede er blevet ramt af lovkravet - og for dem, der risikerer at blive det fremadrettet. Samtidig skaber det usikkerhed om medlemskabet i a-kassen - når politikerne indfører love, der fratager medlemmerne deres rettigheder med tilbagevirkende kraft. AJKS’ tidligere formand kaldte det meget præcist for noget makværk.

I august var Peter Hummelgaard da også ret klar i mælet, da han til Politiken  sagde, at opholdskravet lå langt oppe på hans liste, netop fordi det ramte skævt og  skabte utryghed.

Alle analyser viser, at opholdskravet ikke har virket efter hensigten. I stedet har det ramt en masse mennesker, det ikke var tiltænkt. Og derudover sidder ALLE a-kasser med en kæmpe bureaukratisk klods om benet. Det er tid, der ryger fra kerneopgaven – at hjælpe folk i job. Loven rammer skævt, øger utrygheden og underminerer sikkerheden i dagpengesystemet.

Vi må håbe, regeringen snart finder listen frem igen.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.