Arbejdsliv - Pejlemærker i et Corona-ramt jobmarked?
Indfaldsveje og cykelstier er igen fyldt til bristepunktet. Hovedparten af arbejdsstyrken er den senere tid vendt tilbage til deres arbejdspladser – og hvad så nu? Hvad betyder Corona for danskernes syn på arbejdsliv og rammer?
Hjemmearbejdspladsen hitter
Dvæler vi først ved, hvad Corona har betydet for danskernes syn på deres arbejde – så er det mest iøjnefaldende, ifølge en undersøgelse af YouGov, at 57 procent af 924 adspurgte gerne vil arbejde mere hjemmefra, end de gjorde før Corona. Dertil viser undersøgelsen, at 72 procent mener, at de arbejder mindst lige så effektivt hjemmefra.
En skærpet tolkning af tallene peger i retning af, at et flertal har oplevet åbenlyse fordele ved at arbejde hjemme. Det være sig fra at være fri for transport til og fra job, at kunne arbejde mere uforstyrret, og reduktion af tid brugt på møder. Og dertil det dobbeltsidet i at kunne være fri af kollegafnidder, men som også hos nogle samtidigt indeholder et ”savn” til det det sociale arbejdsliv.
Skal vi kigge på bagsiden af medaljen, så peger erfaringerne på, at tid på ”hjemmekontoret” påvirker arbejdspladskulturen. Tilknytningsforholdet og den ”sociale lim” har været - og er – udfordret på arbejdspladserne.
Kort og godt er det svært at opretholde en ”holdånd” på jobbet, når ”holdet” har været fysisk splittet fra hinanden. Det har ganske enkelt været svært at give kollegaen en ”high five” via Teams, Skype eller Zoom!
Tid til forandring - eller tid til status quo?
Hvis vi forholder os undersøgende og nysgerrigt til de nye Corona-arbejdserfaringer, så er det muligt at anse den kommende tid som en fuldstændig unik mulighed for at reorganisere den måde, vi arbejder på.
Thomas Bredgaard, der er forsker og professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, udtaler i et interview til TV2: ”- Coronakrisen er den mest gennemgribende forandring af vores arbejdsliv siden anden verdenskrig”.
Sagt anderledes – Corona-arbejdserfaringer efterlader en enorm mængde læring, som det nu er tid til at forholde sig til såvel på ledelsesniveauer og på medarbejderplan. Spørgsmålet er, hvor stor en forandring arbejdsmarkedet er parat til.
Ifølge en ny Voxmeter-undersøgelse foretaget for GlobalConnect blandt 250 topchefer i Danmark svarer to ud af tre direktører, at de ikke har tænkt sig at indføre mere hjemmearbejde end før Coronakrisen. Et af hovedargumenterne er, at arbejdspladskulturen bliver for sårbar, når medarbejderne arbejder fra hver deres hjemmekontor.
Digital troldmand og ”Superlim”
Så hvad er pejlepunkterne, hvis du skal genopfinde dig selv i en ny og bedre ”Corona version”? Digitalisering af arbejdsopgaver er blevet yderligere boostet under Corona. Hvis der før Corona var tanke om at omlægge områder digitalt – fx afvikling af møder, afholdelse af webinarer i stedet for fysisk undervisning, kundehåndteringsprocesser, projektstyringsværktøjer, kommunikationsplatforme etc. - så er den proces blevet fremskyndet. Og i flere virksomheder er nye digitale værktøjer blevet en del af ”new normal”.
Så i den bedste ”Corona version” af dig selv sørger du for at vække din indre digitale troldmand/kvinde således, at du får vist, at du mestrer at forholde dig til, hvilken digital værdi du kan byde ind med – det være sig i dit eksisterende job eller det nye job, du ønsker at få, hvis du er jobsøgende.
Og mens du er i gang med at kigge i ”værktøjskassen” efter de rette kompetencer til at overkomme Corona, så kig lige efter om du ikke skulle have en tube ”social lim” liggende. ”Social lim” vil højst sandsynligt være i høj kurs den næste tid på arbejdspladserne. Frit oversat - at du har en opmærksomhed på arbejdspladskultur og byder ind med egne sociale kompetencer ift. at styrke den arbejdsplads, du er på.
En efterspørgsel der i øvrigt flugter ret godt med den rekrutteringsanalyse AJKS udarbejdede før Corona. Her ligger personlighed i toppen, når arbejdsgivere kigger på CV´er og ansøgninger - og personlige kompetencer er bærende, når det handler om at etablere kultur i form af relationer og fællesskab på en arbejdsplads.
Måske ”remote” arbejdspladskultur er det nye sort at pejle imod. Evnen til fra distancen at balancere sig selv og fællesskabet i en nærende arbejdspladskultur.
Der er næring i læring, så lad os sætte lid til, at arbejdstager som arbejdsgiver afsøger Corona-erfaringerne og sammen finder nye arbejdsmodeller, hvor både hjemmekontoret og holdånden kan finde hinanden.
Kommentarer