Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Arnes datter kommer ud på et atypisk arbejdsmarked

Tine Johansen, formand for AJKS og DJ.

Benita Marcussen Tine Johansen, formand for AJKS.

Den 13. juni var vi inviteret til møde hos beskæftigelsesministeren for at tale om det atypiske jobmarked, og de mange mennesker, der ikke er klassiske lønmodtagere.

AJKS har stor erfaring med medlemmer, som stykker deres arbejdsliv sammen på andre måder end det traditionelle 8-16 - fx som tidsbegrænset ansat, soloselvstændig eller freelancer - og derfor for nogles vedkommende jævnligt kommer forbi a-kassesystemet.

Fænomenet har bredt sig til det brede arbejdsmarked, og jeg er glad for, at ministeren gav os mulighed for at synliggøre de skævheder og uretfærdigheder, der findes på det ’nye’ arbejdsmarked.


”Falske selvstændige og freelancere”

Vi har i de senere år oplevet, at faste stillinger veksles til arme-ben-firmaer. For eksempel har mange mediehuse opsagt alle de faste fotografer og grafikere og bedt dem om at CVR-registrere sig, så de kan hyres ind som underleverandører. Det samme oplever vi indenfor andre fag, hvor det er blevet sværere at få en fast stilling - i stedet tilbydes der timer, opgaver eller projektstillinger. Det betyder, at flere kommer i kontakt med a-kassen.

Nogle steder har freelancearbejdsmarkedet slået bunden ud af løn- og arbejdsvilkår. Det er en ond cirkel, hvor de fastansatte mister deres stillinger og erstattes af løsere og billigere arbejdskraft, som arbejdsgivere ikke har de samme forpligtelser over for.

Medlemmer i denne situation oplever pludselig, at deres kontakt med a-kasse-systemet bliver oftere og mere systematisk, fordi de ikke længere er forbi a-kassen mellem to faste jobs - men mellem opgaver og tidsbegrænsede stillinger.

Jeg fortalte ministeren, at vi hylder flexicurity, men der er er stor gruppe mennesker på vores arbejdsmarked, som ikke længere passer ned i de sædvanlige kasser; de leverer den højeste grad af fleksibilitet uden at få sikkerheden med. Balancen er ikke til stede.


Husk Arnes datter

Vi satte også fokus på vores unge kolleger, som kommer ud til et usikrere arbejdsmarked. De oplever, at deres dagpenge bliver forringet, samtidig med at det kan være sværere at finde fodfæste i form af fast job.

Regeringen har sørget for tidlig tilbagetrækning for dele af den erfarne arbejdsstyrke i form af den såkaldte Arne-pension. Men nu er det altså blevet Arnes datters tur!

For mange af de goder, som Arne har nydt godt af, er ved at erodere for hans datter.

Data fra undersøgelser i forbindelse med Metoo-sager fra medieverdenen viser, at løst tilknyttede til arbejdsmarkedet er mere eksponeret for krænkende adfærd og brutal ledelse. Det er virkeligheden for Arnes datter - for hun er i en sårbar situation, har mere på spil og vil generelt have sværere ved at sige fra over for usundt og utrygt arbejdsmiljø.

Vores budskab til ministeren var, at kombinationen af usikre ansættelsesvilkår, en dårligere dækning og en lovgivning, som spænder ben for den enkelte, gør at arbejdsmarkedet vil blive endnu mere usikkert og individualiseret.
 

Det hele er ikke sort - der er lys forude

Heldigvis er der også lys forude. Den nye medieaftale, som blev forhandlet på plads for få uger siden, stiller krav til medievirksomhederne - og arbejdsvilkår er en del af aftalen. Men vi mangler fortsat nogle lovændringer og flere handlemuligheder i forhold til freelancearbejdsmarkedet, for at vi kan løfte alle.

Derudover har jeg store forhåbninger til den formodningsregel, som regeringen har varslet. For alle arbejdstagere bør i udgangspunktet være omfattet af vores sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet, selv om de får titel af ”falske selvstændige”.

Derudover er det positivt, at ministeren har inviteret arbejdsmarkedets parter til en snak om det atypiske arbejdsmarked – noget der før Corona ikke var fokus på fra Christiansborg side.

Vi håber ikke, det er sidste gang, at vi bliver inviteret – ellers skal vi nok selv banke på døren. For som vi  forklarede til ministeren, så har vi et stort arbejde foran os.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Undersøgelse af jobmarkedet og vilkårene for freelancere og selvstændigefor

Jobmarked og vilkår for freelancere og selvstændige

Mange AJKS-medlemmer er  freelancere eller ”soloselvstændige”, og arbejder indenfor medier, kommunikation, sprog, marketing og kreative fag.

Det er dem, vi har fokus på her.

Hent freelanceundersøgelsen

Få karrierevejledernes guides og artikler til jobsøgning, arbejdsliv, karriere og meget mere.

Artikler om karriere og jobsøgning

Få tips til din jobsøgning og karriere fra AJKS' karrierevejledere i vores arkiv, hvor vi deler artikler, videoer og guides. 

Den eneste niche-rekrutteringsanalyse med direkte fokus på journalistik, kommunikation, markedsføring, SoMe, sprog, TV og radio.

Den eneste niche-rekrutteringsanalyse med direkte fokus på journalistik, kommunikation, markedsføring, SoMe, sprog, TV og radio.

Hent AJKS Rekrutteringsanalyse