Nyuddannet mor ramt af nyt sprogkrav

I april 2023 blev 28-årige Mathilda Linde færdig med sit studie lige i tide til barslen, der bankede på døren.

Efter at have afsluttet sit speciale i digital kommunikation, var der 2 måneder til at barn nummer to, lille Estrid, så dagens lys.

Mathilda, der er svensk statsborger, er dansk gift og bor med sin danske mand og 2 børn på Frederiksberg. Hun havde meldt sig ind i a-kassen, ligesom hun havde været det, da hun boede i Sverige og fik svenske dagpenge under sin første barsel.

Men noget havde ændret sig siden sidst.

De danske politikere vedtog nemlig tidligere på året, at nyuddannede fra 1. maj 2023 skal opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dagpenge på baggrund af deres studier. Det vil sige, at ikke danske statsborgere nu skal have gået i dansk folkeskole eller have bestået Dansk prøve 2, før de kan blive dagpengeberettigede.

Svært at opfylde kravene

I juni fik Mathilda afslag på sin dagpengeansøgning med henvisning til, at hun ikke opfyldte kravene for at modtage dagpenge som dimittend. Nu stod Mathilda i en situation, hvor hun ikke havde mulighed for at tage et arbejde, da hun lige havde født, og ikke havde nogen indtægt. AJKS rådgav hende til at klage til STAR (Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering). Desværre blev klagen til STAR afvist, da Styrelsen fokuserede på, at hun ikke opfyldte kravene i loven.

Mathilda kontaktede også organisationen Greater Copenhagen, der arbejder for at styrke samarbejdet på tværs af Øresund. Greater Copenhagen rejste problemstillingen over for relevante myndigheder i Danmark, da de ikke mente, at intentionen med loven var at gøre det mere besværligt for folk at flytte og arbejde på den anden side af sundet.

Men det er svært at opfylde kravene. For da Mathilda kontaktede Studieskolen i København for at tage Dansk prøve 2, var de meget forundrede. Skolen anbefaler normalt ikke, at svenskere tager kurset, da deres danskkundskaber er alt for gode. Derudover var der ikke nok kurser. Derfor er det først muligt at komme til eksamen i Dansk prøve 2 til november. Det vil sige, at det tidligst er muligt for Mathilda og andre i hendes situation at opfylde politikernes sprogkrav til november.

Påvirker barslen

Mathilda kæmper videre. Men det er hårdt. Hun har haft flere mentale break downs over den økonomiske situation, og hun synes, det er svært at være i morboblen, når hun samtidig har ambivalente tanker om, hvornår datteren er stor nok til at blive passet, så hun kan tage et arbejde.

”Det er ikke rart at skulle spørge sin mand om penge. Før var vi to forsørgere, nu er vi en. Jeg vil gerne nyde tiden med min datter, men samtidig tænker jeg på, hvornår hun får en vuggestueplads. Det er sygt hårdt. Jeg føler mig snydt for tiden med hende”, siger Mathilda.

Mathildas familie bor i Sverige, men det koster penge at rejse, mødregruppen mødes ofte på café, det er der heller ikke penge til - og heller ikke til de små ting til børnene.

Mathilda synes, at folk fra norden burde sidestilles med danskere, og hun er frustreret, fordi hun ikke mener, at hun kunne have gjort noget anderledes.

Fokus burde være på jobsøgning ikke proformakrav

 I AJKS har der været stort fokus på den nye dagpengelov. Især det at loven ikke havde en implementeringsperiode, men gjaldt fra dag ét. Det gjorde det sværere for de ramte. 

”Loven rammer fuldstændig skævt og bør ændres - eller som minimum have en forsinket ikrafttrædelse, så studerende uden dansk folkeskolebevis kan nå at forberede sig på den. Det er ærgerligt, at politikerne ikke har taget højde for, om de her mennesker har mulighed for at opfylde kravene. Det basale burde jo være på plads fra starten, så der var intensive Dansk prøve 2 kurser til alle. Det giver ikke mening, at dygtige mennesker, som vi gerne vil have ind på arbejdsmarkedet, foruden at skulle søge job også skal til at opfylde proforma krav. Det er ikke noget virksomhederne efterspørger. Deres uddannelse burde tale sit tydelige sprog, som det gør for alle andre”, siger Linda Garlov direktør i AJKS.