Forsvar af ungdommen og dens fremtid

Det må være frustrerende at være ung i dag. Mange af dem gjorde, som de fik besked på. Tog en uddannelse, koncentrerede sig og kom hurtigt igennem. Alligevel er den store offentlighed – og ikke mindst politikerne - ikke tilfredse. De er faktisk forargede.

For hvorfor kommer de unge ikke i arbejde med det samme? Der er jo behov for dem.
Nu har de været på gratis SU i mange år - som vi har betalt for. Og nu giver vi dem endnu flere penge for at lave ingenting. Penge vi skal bruge til så meget andet – fx klima. Det er da ikke retfærdigt. Lad os sætte dimittendsatsen ned. For det vælter jo med dem. De unge nyuddannede uden job. Det siger Jakob Ellemann, Socialdemokratiet, Cepos og en masse andre kloge folk. Aldrig har der været så mange ledige dimittender, og aldrig har vi været så harme.

Men står det virkelig så slemt til? Er vi virkelig vidne til en generation af nassende, dovne og virkelighedsfjerne unge, der kun vil have job med titler, ingen reelt ved, hvad betyder?

Nej. Så kort kan det egentlig forklares, men lad mig uddybe alligevel:

1. Tal er ikke bare tal – og det vrimler ikke med ledige dimittender
   Det er korrekt, at antallet af ledige nyuddannede er steget de sidste 10 år. Det samme er antallet af studerende. Det vil sige, at der hvert år dimitterer et væsentlig større antal nyuddannede end tidligere. Derfor kan vi ikke sammenligne antallet af ledige nyuddannede med det for 10 år siden. Tallet er selvfølgelig større end tidligere, men siger ikke noget reelt om, hvorvidt der er flere ledige.
   
   Vi kan dog godt sammenligne den procentmæssige ledighed blandt nyuddannede i 2021 med den for 10 år siden. Den er faldet. Så faktisk betyder det, at flere unge kommer i job efter deres uddannelse end for 10 år siden. På trods af at mængden af nyuddannede er steget.
   Så nej, det vrimler ikke lige pludseligt med ledige dimittender.
    
2.  Dimittender kommer i job
   Et andet parameter der understreger, at dimittender ikke er dovne og forkælede, men arbejder målrettet for at komme i job, er det offentliges egne tal for, hvor hurtigt dimittender kommer i job. Det har ikke ændret sig synderligt – heller ikke efter Corona. Det betyder, at de unge kommer i job i nogenlunde samme tempo som før – nu er der bare endnu flere, der kommer ud og gør gavn. Så selvom der er en del ledige dimittender, så er der ikke procentmæssigt flere end tidligere. De kommer i job i samme tempo som før - og det gør de, selvom der er flere om buddet.
    
3. Virkelighedsfjerne eller målrettede
   I vores statistikker kan vi se, at nyuddannede søger bredt. Både geografisk og karrieremæssigt. Selvfølgelig har de, som alle andre, præferencer, men de har også lært - fx med hjælp fra os - at en karriere ikke er en lineær proces, men kan have en snoet vej frem mod målet. Og for de fleste dimittender er målet at komme ud og finde et sted at bruge deres tillærte kompetencer. Så billedet på den virkelighedsfjerne dimittend ligger langt væk fra vores hverdag.
    
4. Ingen dagpengemodtagere vælter i penge – heller ikke de nyuddannede
   Og så til den dejlige og simple framing af historien om de nyuddannede, der vælter i penge, fordi deres ydelse stiger fra en SU-størrelse til en dagpengesats. Der er bare så mange mellemregninger, der ikke bliver lavet i dette billede. Fx bor mange studerende i studieboliger, og skal nu finde et nyt hjem på markedsvilkår. Det er dyrt. Studiejobbet ryger – medmindre de får supplerende dagpenge (og så er vi ude i et nyt indlæg om problematikkerne ved DP-reformen fra 2017). Studierabatter forsvinder, så fx transport stiger. Og jeg kunne blive ved. Men det gør jeg ikke, for min pointe er egentlig ret klar. Ingen bliver rige på dagpenge. Heller ikke de nyuddannede.
    

Så politikere og alle andre burde droppe deres populistiske sprog og den negative fortælling om ungdommen. Pak forargelsen langt væk. For de unge gør det godt.

Pisk og negative stereotyper kommer vi ingen vegne med

Hvis vores mål er at få de nyuddannede i job, så er det ikke fordrende for optimismen og selvtilliden, hvis de bliver de bombarderet med holdninger om dovne dimittender og forkælede, virkelighedsfjerne unge, inden de overhovedet har fået sidste karakter.

De sidste par års nyuddannede er kommet ud på et hårdt arbejdsmarked, der nu er i fuld vækst. Vores erfaring er, at de gør alt for at komme ind på det. Og AJKS hjælper dem i samarbejde med andre godt på vej.

Som a-kasse er vi ude på de relevante uddannelser, og hjælper de studerende med at tænke karrierevej og kompetencer bredere. Vi forbereder nye jobmarkeder ved at promovere vores medlemmers kompetencer hos fx SMVerne. Vi er med i Graduateordningen, der sikrer 40.000 kroner i rygsækken til første job, og opsøger proaktivt nye stillinger til vores medlemmer. Og når de nyuddannede kommer ind til os for at få råd og vejledning, er de både åbne og omstillingsparate overfor de muligheder, vi tilbyder dem.

Send ikke regningen videre, det bliver bare dyrere

Så ja, vi har nyuddannede, der skal have tid til at finde et job, og som vi i a-kassen gør alt for at hjælpe.

Og ja, vi har en klimaudfordring, en Coronaregning og meget andet, der skal finansieres – og nogen skal betale. Det kan bare ikke passe, at ungdommen hænger på regningen endnu engang.

De stod for skud i 2017, da dagpengesatsen blev sat ned. Det gjorde ikke en forskel på, hvor mange flere der kom i job, det gav bare de nyuddannede en strammere økonomi og mere stressende hverdag.

Samtidig vil en nedsættelses af dimittendsatsen måske resulterer i, at kommende dimittender ikke kan se meningen med et a-kassemedlemsskab. Og det er rigtig synd. For a-kassen er en livslang forsikring - og i AJKS også en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet.

Vi er mange, der oplever at stå mellem job i vores lange karriereliv, og det bliver dyrt, hvis samfundet skal stå for den regning i stedet for a-kassen. For a-kassen er er en overskudsforretning i tider med almindelig- og højkonjunktur. Uden den bliver regningen dyr for samfundet og ikke mindst de unges fremtid.

Lad os nu ikke sende regningen videre endnu engang.